de huslige Scener, som han fremstillede i disse Omgivelser, er fint opfattede, og over hele Bille- det hviler i Regelen en egen festlig Stemning. Som Kolorist hører han til de bedste i sit Fag. Hans Malerier er nu temmelig sjeldne.
Hoogstraten, Jakob van, berygtet tysk Kjæt- terdommer, f. i Brabant ca. 1454, b. 1527, ind- traadte i Dominikanerordenen og blev Prior i Köln. Senere fik han et Professorat i Theologi sammesteds og udnævntes, da Inkvisitionen skulde indføres i Tyskland, til Overkjætterdommer. Han rasede især mod Erasmus fra Rotterdam og Neuch- lin, hvilken sidstes Skrifter han lod offentlig brænde; Reuchlin vidste imidlertid at gjøre ham latterlig, og tillige blev han ilde medfaren i Epistolae obscurorum virorum. Hans Reise til Rom for at udvirke Ban mod Reuchlin og de humanistiske Studier førte ikke til det ønskede Resultat. I fine Skrifter angreb han ogsaa bittert Luther og Re- formationen.
Hooker (udt. Huker), Joseph nordamerikanst General, f. 1816, d. 1879, blev 1837 Underløitnant i Artilleriet, udmærkede fig 1846 i den merikanske Krig, blev 1853 Oberstløitnant og bosatte sig derpaa som Farmer i Kalifornien. Ved udbruddet af Bor- gerkrigen blev han Brigadegeneral for Unionister- nes Frivillige, fjæmpede 1861-62 med glimrende Tapperhed under M'Clellan og blev 1863 Burn- fides Efterfølger som Øverstbefalende for Unions- arméen, hvilken Stilling han dog efter et uhel- digt Felttog i Virginia s. A. maatte aftræde til Meade. Derpaa havde han en væsentlig Andel i Thomas's og Shermans Seire ved Chattanoaga, blev 1864 Militærguvernør i Ohio og senere i New-York. Siden 1868 levede han som Privat- mand.
Hooker, Sir William Jackson, berømt engelsk Botaniker, f. 1785, d. 1865, foretog 1809 en bo= tanist Reise til Island og blev senere Professor i Glasgow. 1839 blev han Direktør for den bota- niffe Have i Kew ved London, som han bestyrede til sin Død og hævede til den første Anstalt i fit Slags. Han redigerede flere botaniste Tidsskrifter og udgav Muscologia britannica" (1818), „Flora Scotica" (1821), „Flora Boreali-Americana" (1833-40), Den engelske Flora" (1830-36) famt et Bragtverk over Victoria regia (1851). Hans Søn, Joseph Dalton Hooker, f. 1817, ledsagede 1839-43 som Læge og Botaniker Kaptein Ross paa hans Sydhavsexpedition og nedlagde efter sin Tilbagekomst Reisens Udbytte i botanist Henseende i „Flora antarctica" (1845-48), Flora Novae Zelandiae" (1852) og Flora Tas- manica" (1855). 1847-51 foretog han en bota- nist Reise i Indien og Tibet, paa hvilken han opdagede et stort Antal nye Planter. 1855 blev han Assistent hos sin Fader i Kew og efterfulgte ham ved hans Død som Direktør. Foruden de allerede nævnte Skrifter har han bl. a. udgivet ,Himalayan Journals" (2 Bd., 1854) og „The Flora of British India" (1872).
Hoorn, By i den hollandske Provins Nord- holland, ved en Bugt af Zuydersjøen, med 9,600 Indb., god Havn, Skibsbyggerier og Fiskerier.
Hoorn, Filip den anden af Montmorency- Nivelle, Greve af, hollandsk Feltherre og Stats- mand, f. 1522, var en af Nederlandenes rigeste og mægtigste Herrer paa sin Tid. 1557 ud-
mærkede han sig i Slaget ved St. Quentin og havde ogsaa Deli Seiren ved Gravelingen. Under Margarete af Parmas Regjering hørte han tillige- med fin Slægtning Egmont til de misfornøiede og virkede bl. a. ivrig til at styrte Kardinal Gran- vella. Senerehen stilte Hoorn og Egmont sig fra sin tidligere Meningsfælle, Prinsen af Dra- nien, og blev, medens denne ved Efterretningen om Hertugen af Albas Komme forlod Landet, til- bage. 1567 blev begge arresterede, dømte til Døden og halshugne 1568.
Hope, Thomas, engelsk Kunstkjender og For- fatter, f. 1774, d. 1831, foretog i sin Ungdom vidtløftige Reiser i Europa, Asien og Afrika og samlede et stort Antal Tegninger af Billedhugger- og Bygverker. Senere udgav han bl. a. Bestri- velser og Afbildninger af sin pragtfulde og med megen Smag udstyrede Villa, desuden Verker om antike og moderne Dragter samt en Roman,,Ana- stasius" (1819), som vandt stort Bifald og røbede hans betydelige Begavelse som Fortæller. Hans Søn Alexander James Beresford Hope, f. 1820, hørte til det under Navn af „Det unge England" bekjendte Toryparti, var 1841-52 og senere fra 1865 ivrigt konservativt Medlem af Underhuset. Han har virket for høikirkelige An- sfuelser og under den amerikanske Borgerkrig for Slavestaternes Interesser.
Hopfen, Hans, tyst Romanforfatter og Novel- lift, f. 1835, studerede først Retsvidenskaben i München, men vendte sig snart til literære Be- stjeftigelser og paavirkedes navnlig af Geibel, fenere af Halm og Grillparzer. I den senere Tid har han boet i Berlin. Hans talrige Romaner og Noveller røber et rigt og kraftigt Talent for den realistiske Virkelighedsskildring, men er under- tiden ikke fri for at grændse til det bizarre. Blandt hans vigtigste Arbeider kan nævnes Peregretta", "Fordærvet i Paris", "Den gamle Praktikant", „Slemme Sæder", "Den graa Ven", "Baierste Landsbyhistorier", "Majorens Historier", "Min Onkel Don Juan" m. fl.
Hoppe, Ferdinand, dansk Balletdanser, f. 1815, debuterede 1835 og var 1838-66 Solodanser ved det kongelige Theater i Kjøbenhavn. Baade her og ved flere af udlandets Scener vandt han Aner- kjendelse som en særdeles dygtig Kunstner i sit Fag. Hoppe, Iver, dansk Sjøofficer, f. 1649, d. 1693, deltog som Chef for et Liniestib i Slaget i Kjøge- bugt 1ste Juli 1677. Hans Søn Fredrik
Hoppe, f. 1690, d. 1776, deltog i Slaget ved Femern 1715 og senere i Tordenskjolds Opera- tioner mod Ny-Elfsborg og Marstrand. 1770 fif han sin Afsked som Generaladmiralløitnant. Hans Sønnesøn Johan Christoffer Hoppe, f. 1772, d. som Kontreadmiral 1835, fjæmpede 1812 heldig mod flere engelske Skibe.
Hora, lat., Time. Horae canonicae, bestemte Bedetimer i Klostrene. Deres
Horaer, i den græske Mythologi de Gudinder, som aabner og lukker Himlens Porte. Antal fattes snart til 3, snart til 2; de nævnes ofte i Forbindelse med Khariterne.
Horatius, Navn paa en gammel patricist Slagt i Rom. Til den hørte de tre Horatier, som ifølge den romerske Sagnhistorie under Tullus Hostilius's Regjering afgjorde Krigen mellem Rom
og Alba longa i kamp mod de tre albanske Curia-
52
