Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/823

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
Home-rulers
Honning
815

den af Wolfs Paastand. Iliaden og Odysseen er oversatte paa omtrent alle europæiske Sprog; paa Danst eristerer en særdeles god Oversættelse af Chr. Wilster. De øvrige Verker, som Oldtiden tillagde Homer, deriblandt et parodist Epos „Ba- trakhomyomakhien", en Del Hymner og Epigram- mer, hidhører bevislig fra en senere Tid end Ilia- den og Odysseen. Hymnerne er forfattede af de saakaldte Homerider, hvilket Navn i videre For- stand bruges om alle dem, som i Grækenland be- stjeftigede sig med Foredraget af de homeriste Digte, og som digtede videre paa Grundlag af disse eller i det hele taget i homerist Aand. I mere indskrænket Betydning forstaar man ved Ho- merider en Digterskole paa Den Khios, som fore- gav at nedstamme fra Homer.

Home-rulers, af det engelſfe home-rule, Selvstyrelse, et Parti af irske Deputerede i det engelske Underhus, som kræver, at Irland skal faa et eget Parlament og en selvstændig Regjering. Homilie, gr., gammelt Navn paa den kristelige Prædiken. Homiletik, den videnskabelige An- visning til at prædike. Homiletiker, Lærer i eller Kjender af geistlig Talekunst.

Homogen, gr., ensartet (modsat heterogéa).

Homolog, gr., som har samme Navn; sva- rende til hinanden og refererende sig til samme Grundbegreb.

Homonymer, gr., Ord, som lyder ligedan og fer ligedan ud, men har forskjellig Betydning (f. Ex. Ret i juridist Forstand og Net Mad).

Homøopathi, gr., det af Hahnemann opstillede lægevidenskabelige System, som beror paa det Prin cip, at de Lægemidler, som hos et sundt Menneste fremkalder Symptomer af en bestemt Sygdom, er de rette til at helbrede den samme Sygdom, naar den indfinder sig af andre Aarsager. Dette System, som Hahnemann først fremsatte 1796 og senere udviklede videre, foraarsagede megen Strid inden den lægevidenskabelige Verden, især ved den fordømmende Maade, hvorpaa han optraadte mod den tidligere Lægevidenskab. Den nye Lære vandt temmelig hurtig en Mængde Tilhængere, hvorved ogsaa den mystiske Side af Sagen spillede fin for de videnskabelig udannede tiltrækkende Rolle. Hahnemanns Lære er i Tidens Løb af hans Til- hængere bleven paa mange Maader modificeret, men dens Grundsætninger hyldes endnu af H 0= møopatherne. Man skal, heder det, benytte Lægemidler, der hos det sunde Menneste frem- bringer lignende Symptomer som den Sygdom, de stal bekjempe. Da nu alle Symptomer beror paa en forandret Tilstand hos et eller andet Organ, stal man bruge specifike (lokale) Midler for hvert Organ. Erfaringen har imidlertid vist, at sygelig angrebne Organer afficeres langt stærkere af ethvert Lægemiddel end sunde; derfor opfandt Hahnemann at fortynde fine Medikamenter i det uendelige, hvorved de efter hans Mening skulde blive mere stiffede til at paavirke Organerne og følgelig mere virksomme. Ved Siden af disse fortyndede Læge- midler spiller Diæten en vigtig Rolle ved de homøopathiste Kure. Homøopathien forkastes nu i Almindelighed af alle videnskabelig dannede Læ- ger som hvilende paa en uvidenskabelig Hypothese. Den har imidlertid ikke været uden heldig Ind- flydelse forsaavidt den har banet Veien for Er fjendelsen af Diætens Vigtighed som Kurmiddel.




Hondekoeter (udt. -kuter), Navn paa en berømt hollandst Malerfamilie. Ægidius Hondekoeter, f. 1583, var Landskabsmaler og udmærkede sig især ved sin friste og natursande Kolorit og fin fortræffelige udførelse. Hans Bille- der tilhører forresten den ældre fantastiste Retning inden Landskabsmaleriet. - Hans Søn Gijsbert ell. Gilles Hondekoeter, f. 1613, d. 1653, var ogsaa en fremragende Landskabsmaler i samme Stil som Faderen. Hans Søn Melchior Hondekoeter, f. 1636, d. 1695, var den berøm- teste af Familien. Han studerede under Veiledning af Faderen og senere af J. B. Weenix og blev en af Hollands mest fremragende Dyremalere. Han fremstillede navnlig med Mesterskab Fugle og havde især sin Styrke i at gjengive Fjerene. Honduras, 1) Republik i Mellemamerika, be= grændses i Nord af Hondurasbugten, i Nordost af det Karaibiske Hav, i Sydost af Nicaragua, i Syd af det Stille Hav, i Sydvest af San Salvador, i Best og Nordvest af Guatemala, er 2,220 kv.mil stor og har ca. 400,000 Jndb., mest Mestizer. Hovednæringsveiene er Agerbrug, Skov- og Berg- verksdrift, hvilke dog drives paa en lidet hensigts mæssig Maade. Industri og Handel er af meget ringe Betydning. Oplysningen staar lavt, og Preste- stabet er gjennemgaaende uden høiere Dannelse. Ifølge Forfatningen af 1865 vælges Præsidenten paa 4 Aar af den lovgivende Forsamling (11 Med- lemmer) og Senatet (7 Medl.). Præsidenten har absolut Veto, og ved Siden af ham staar et Stats- raad. Finanserne er i Uorden, og Statsgjelden beløb fig 1875 til 7,220,272 Bund Sterling (130 Mill. Str..) -Hovedstad Comayagua. - Honduras op- dagedes af Kolumbus 1502 og koloniseredes af Spa- nierne 1523. 1824 løsrev det fig og konstituerede fig som en uafhængig Republik. 2) Britisk Hon- duras ell. Belize, engelst Koloni i Mellem amerika, paa Østsiden af Halvøen Yucatan, 636 Kv.mil stor, med 25,000 Jndb., for det meste frie Negere, og har Udførsel af Mahogni og Farvetræ. - Hondurasbugten, en Bugt af det Karai- biske Hav, mellem Honduras og Halvøen Yucatan.

Honfleur (udt. Aangflør), By i det franske Departement Calvados, paa Sydsiden af Seines Munding, med 9,000 Indb., betydelig Skibsfart, Skibsbyggerier og Bade.

Hongkong, egentl. Hiang-Kiang, i det sydlige Kina, udenfor Kantonflodens Munding, 1½ Kv.mil stor, med ca. 140,000 Indb., tilhører fiden 1841 England og har faaet stor Betydning som Handelsplads og engelst Flaadestation.

Honnet (fr. honnête), hæderlig, brav.

Honneur (udt. Honnor), fr. af lat. honor, Ere; resbevisning.

Honning, den søde Substans, som Bier og Humler samler af Blomster og Frugter og opbe varer i fine Boligers Celler. Den er klar, gul- agtig eller brun, i frist Tilstand gjennemsigtig, senere fyldt af krystallinske Korn, opløselig i Band og Alkohol og fan gjære, naar den blandes med Vand. Den bedste Honning, den saakaldte Jomfruhonning, rinder uden Presning ud af Vor- fagerne; simplere Sorter faaes ved Presning, med eller uden Opvarmning af Kagerne. For uden flere Sukkerarter (Drue- og Slimsukker) inde- holder Honningen en Syre og aromatiske Stoffer, hvis Beskaffenhed er forskjellig efter de Blomster,