iffe har nogen egentlig Havn. Ved udgangen af 1878 udgjorde Handelsflaaden 42 Stibe med en samlet Drægtighed af 11,456 Tons og 378 Mands Besætning. Holmestrand nævnes i Midten af det 17de Aarh. som en Ladeplads under Tønsberg og fit 1744 Losse og Ladestedsrettigheder. I 1752 blev Byens Privilegier udvidede, og fra den Tid fan Byen betragtes som særskilt Kjøbstad. Dens vigtigste Udførsel er Trælast.
Holmgaard, det gamle nordiske Navn paa Novgorod (f. d.).
Holmgang, i ældre Tider det nordiske Navn paa Tvekamp; den havde fit Navn deraf, at Kam- pen fandt Sted paa en liden Holme, saa at Kamp- pladsen kunde have en bestemt, uoverstigelig Grændse, og hvor de Stridende kunde være mindre udsatte for at forstyrres. Se forøvrigt Art. Tvekamp.
Holmgren, Frithjof, svenst Læge, f. 1831, fiden 1864 Professor i Fysiologi i Upsala, er især bleven bekjendt ved fine vigtige Undersøgelser over Farveblindheden.
Holms Kloster, se Munkholmen.
Holmsbo, Ladested i Hurums Prestegjeld, Buske- ruds Amt, paa østre Side af Dramsfjorden, med 450 Indb.
Holmsen, Karen, norst dramatist Sanger- inde, f. i Kristiania 1832, studerede Sang under Carl Helsted i Kjøbenhavn og derpaa under Wartel i Paris, hvor hun senere ogsaa fik Veiledning af Madame Viardot. Hun har været ansat ved Operaerne i Weimar, Strasburg, Köln, Zürich og Rotterdam, har opholdt sig en Tid i Italien og senere optraadt paa Gewandhauskoncerterne i Leipzig, ligesom hun sammen med Kristina Nilsson har sunget paa Koncerter i London og gjentagne Gange optraadt i Norge, deriblandt paa Kristiania Theater som Leonore i Fidelio", Valentine i „Hugenotterne" og Elvira i,,Don Juan". Hendes fjeldne store Stemmeomfang har sat hende istand til at optræde baade i Alt- og Sopranpartier; foruden i de nævnte Roller har hun ogsaa op- traadt som Azucena i "Troubadouren", Fides i Profeten", Ortrud i "Lohengrin", Elisabeth i „Tannhäuser" m. fl.
Holofernes, se Judith.
Holseno, en ca. 3 Mil lang i Hammer Prestegjeld, Søndre Bergenhus Amt.
Holsfjord, den sydlige Arm af Tyrifjorden (s. d.) paa Ringerike.
Holst, 1) Hans Peter, dansk Digter, f. 1811, var 1836-61 Lærer ved Landkadetakademiet, 1859- 60 Redaktør af Berlingske Tidende" og blev 1875 Sceneinstruktør ved det kongelige Theater i Kjø- benhavn. I de senere Aar har han redigeret Maanedsskriftet,For Romantik og Historie". Han vafte først Opmærksomhed som Digter ved sin Mindesang over Fredrik den sjette; senere har han ffrevet adskilligt, baade lyrist, epist og dramatist, og tillige oftere optraadt som Oversætter. Hans bedste Arbeider er flere af hans Sange samt det fortællende Digt „Den lille Hornblæser". Holft er en smagfuld Digter og en ofte heldig Verse- kunstner, men uden egentlig Originalitet eller dybere Betydning. 2) Charles Fritz Holst, danst dramatist Forfatter, f. 1834, blev 1853 Løitnant og 1874 Kaptein. Af hans Skuespil kan nævnes Revuen", "En sand Demokrat", "Hverdagsfolk", "De har en Datter" og „I Overgangstiden".
Holst, Poul Christian, norst Statsraad, f. i
Rofen 1776, d. 1863, blev 16 Aar gammel Stu
dent i Kjøbenhavn og tog 1798 juridist Embeds-
eramen. 1800 blev han Kopist i Rentekammeret,
1804 Rentesfriver og Bestyrer af 2det søndenfjeldste
Renteskriverkontor, 1806 Foged i Aker og Follo og
1813 tonstitueret Amtmand i Akershus. Han del-
tog i det overordentlige Storthing 1814; efterat
dette havde vedtaget Foreningen med Sverige, blev
han Statssekretær og udnævntes 1822 til Stats-
raad, i hvilken Stilling han forblev til 1848, idet
han først styrede Justits- og Politidepartementet,
senere Kirkedepartementet. 1852-53 var han Med-
lem af Interimsregjeringen og fungerede da som
Chef for Revisionsdepartementet. Han tilhørte en
moderat-konservativ Retning og havde megen Ind-
flydelse hos Karl Johan og Oskar den første.
Meft fortjent gjorde han sig ved den dygtige
Maade, hvorpaa han 1817-22 deltog i Opgjøret
og Fordelingen af Danmarks og Norges tidligere
fælles Eiendomme og Gjeld. Det var femlig
ham, det skyldtes, at Norge flap med i ti Aar at
betale 3 Millioner Rigsbankdaler af den i det hele
142 Mill. Rbd. store danske Statsgjeld. 1820-21
havde han ogsaa den væsentligste Del i Under-
handlingerne angaaende den bekjendte Bodøsag"
(se under Art. Bodø). Hans „Efterladte Opteg-
nelser", udgivne af Dr. Yngvar Nielsen 1876, er
en af de vigtigste Kilder til Norges nyere Historie.
Holst, Boul, norst Jurist og Politiker, f. i Drammen 1789, d. 1840, blev 1807 Student i Kjøbenhavn og tog 1811 juridist Embedsexamen, var derpaa ansat i det danske Kancelli og blev 1814 Justitssekretær i den norske Høiesteret. 1819 blev han Expeditionssekretær i Kirkedepartementet, 1829 fonftitueret Juftitiarius i Akershus Stifts- overret og 1831 Høiesteretsassessor. Fra 1818 var han derhos Storthingsarkivar og mødte paa Storthingene 1833, 1836, 1837 og 1839 som Re- præsentant for Kristiania, i hvilken Stilling han vandt Anerkjendelse for fit af ædelt Maadehold prægede Frisind. Han udgav 1ste-9de ordentlige og 1ste-4de overordentlige Storthings For handlinger samt Bodøsagen" og „Smaalens- sagen", begge udgivne efter Stortingets Beslut- ning. Han var Formand i den 1833 nedsatte Kommission for Lovgivningen om Brændevins- brænding og havde væsentlig Andel i dens Be- tænkning og Forslag til ny Lov om denne Gjenstand.
Holstebro, By i Ringkjøbing Amt i Nørre- jylland, med 2,600 Jndb, nævnes allerede 1287, og fik fine ældste bekjendte Privilegier 1552.
Holstein, Ludvig Henrik Karl Herman, Greve til Holsteinborg, dansk Statsmand, f. 1815, var 1848 Medlem af Stænderforsamlingen og 1856- 63 af Rigsraadet, hørte 1866-76 og igjen fra 1879 som Folkethingsmand til det saakaldte,,Mellem- parti". 1870-74 var han Ministerpræsident og forestod 1872 den nordiske Industrindstilling i Kjøbenhavn. Til en anden Gren af den adelige Slægt Holstein hører Johan Ludvig Hol- stein, f. 1839, som siden 1872 er Folkethings- mand. I denne Stilling hørte han først til de Konservative, men har senere slaaet om og er siden 1877 Fører for Det moderate Venstre".
Holsten (tyst Holstein) tidligere en af Dan- marks Landsdele, nu en del af den preussiske Provins Slesvig-Holsten, omgives i Nord af
