hører den gammeldagse Spidsborger Jeronimus, som hader alt nyt og priser den gode gamle Tid, hans sindige og fornuftige Nabo Leonard, den gamle borgerlige Kone Magdelone, Gaardskarlen Arv, der nærmest kan betegnes som en Personifikation. af Dumheden, den listige og muntre Tjener Henrik, den forslagne og næsvise Kammerpige Pernille, hvilke to sidste i Regelen er Intrigens Bærere, Elskeren Leander og Elskerinden Leonora. Skjønt disse staaende Figurer ialfald for en Del - tommer igjen i alle Holbergs Komedier, er de dog iffe overalt præcis de samme; megetmer har Dig teren forstaaet at variere deres Karaktérer ved at tilføie et og andet betegnende Træk. Den svageste Side af den holbergske Komedie er Skildringen af det erotiske Forhold; den er fold og tør, og det unge elskende Par har som saadant ingen anden Opgave, end at drive Stykkets Handling fremad. - Efter at have virket i tre Aar maatte det nye danske Theater luffes 1725 paa Grund af den Gjeld, det havde paadraget sig; Holbergs Stykker havde vistnok gjort stor Lykke, men formaaede ikke i Længden at samle det lidet aesthetist dannede Pu blikum i Theatret. For at rekreere sig efter fin anstrengte Forfattervirksomhed tiltraadte Holberg 1725 fin femte og sidste Udenlandsreise og tilbragte Vinteren 1725-26 i Paris; efter sin hjemkomst udgav han „Metamorphoses eller Forvandlinger", et Slags Parodi paa Ovids Metamorfoser, som forresten hører til hans svagere Arbeider. 1726 aabnedes Theatret igjen, men maatte allerede næste Aar paany indstille sin Virksomhed, ved hvilken Anledning Holberg til den sidste Forestilling strev Den danske Komedies Ligbegjængelse". 1728 var Theatret atter en fort Tid i Virksomhed, men lukkedes snart ved Kjøbenhavns Ildebrand s. A. To Aar efter kom den pietistiske Kristian den sjette paa Tronen, og nu var det foreløbig forbi med alt Komediespil, hvilket Kongen selv og hans Lige= findede betragtede som Djævelens Verk. Holberg havde 1729 igjen optaget sin videnskabelige For- fattervirksomhed og udgivet den allerede tidligere paa- begyndte,,Danmarks og Norges Beskrivelſe" (2den forøgede Udgave 1749 med Titelen „Danmarks og Norges geistlige og verdslige Stat"); 1730 blev han Professor i Historie og Geografi og udgav 1732-35 sit historiske Hovedverk „Danmarks Riges Historie" (3 Dele), et for sin Tid udmærket Arbeide, som endnu med Hensyn til klar og letlæst Fremstilling iffe er overgaaet. 1735 var han Universitetets Rektor og 1737-51 dets kvæstor; 1737 udgav han første Del af fine Opuscula latina" (Smaa- ftrifter paa Latin), som bl. a. indeholdt hans to første Breve til en berømt Mand", inde- holdende hans Selvbiografi, og 5 Bøger Epi- grammer (2den Del indeholdende det tredie „Brev til en berømt Mand" samt 6te Bog af Epigram- merne udgaves 1743). 1737 udkom ogsaa,,Ber- gens Bys Beskrivelſe", 1738 Begyndelsen af „Al- mindelig Kirkehistorie" (2den Del, 1740) og 1739 første del af Berømmelige Mænds og Heltes sammenlignede Historier" (2den Del, 1753). Sam- tidig virkede han ved udsatte Præmier for den danske Digtekunst og prisbelønnede 1738-48 5 Gange indleverede Bers. 1741 udgav han fit berømte Verk Nicolai Klimii iter subterraneum" (,,Nils Klims underjordiske Reise"), en satirist Ro- man, hvortil han bl. a. havde faaet Impulser af
"
Swifts,Gullivers Reiser", og hvori han i Form af
en bergenff Degns Reiser og Oplevelser i de under
jordiske Regioner satiriserer over Tidens Daar
ligheder paa alle Felter. Nils Klim" vakte ikke
mindre Opfigt end i fin Tid Peder Paars" og
var den af Holbergs Bøger, der gjorde hans Navn
mest fjendt i udlandet. 1742 udkom „Den jødiske
Historie" (2 Dele), 1744,,Moralske Tanker" (2 Dele),
hvori han i populær Form tog Ordet for den
religiøse Tolerance, 1745 Heltinders eller navn-
fundige Damers sammenlignede Historier" og 1746
,,Mindre poetiste Skrifter". Det sidstnævnte Aar
døde Kristian den sjette, og med ham gik det offi-
cielle Pietisteri i Graven; Theatret aabnedes igjen,
og Holberg begyndte atter at skrive Komedier
(Plutus", "Sganarels Reise", Abracadabra",
"Philosophus udi egen Indbildning" m. fl.); disse
hans sidste Arbeider for Scenen staar dog, trods
mange ypperlige Enkeltheder, i det hele betydelig
under hans tidligere. 1748-54 udgav Holberg
fine Epistler, befattende adskillige historiske, poli-
tiffe, metaphysiske, moralske, philosophiste. item
stjemtsomme Materier" (5 Dele), som ved sin Nig-
dom paa sunde Tanker og den morsomme Frem
stilling hører til hans fornøieligste Skrifter. Et af
hans sidste Arbeider var,,Moralske Fabler" (1751).
-Siden Holberg var bleven en anerkjendt og
høit ansét Forfatter, havde hans Skrifter indbragt
ham en betydelig Formue, som han væsentlig an-
vendte til Kjøb af Jordegods; dette ophøiedes
1747 til et Baroni, og han selv fif Titel af Baron.
Da han levede ugift og ingen Børn havde, testa-
menterede han sine Eiendomme til Sorg Akademi.
Han døde i Kjøbenhavn Natten til den 28de Ja-
nuar 1754. Hans Lig er bisat i Sorø. Hol-
berg var i et og alt en overlegen Personlighed
som derfor ogsaa fik en Indflydelse, der har faa
Sidestykker. Han stod paa Høiden af sin Tids
Lærdom, uden at lide under dens Pedanteri, hvilket
han meget mere idelig latterliggjorde, og forstod,
at hvis Kundskaber og Lærdom skulde gjøre fin
Nytte i Verden, maatte de iffe længer være en
Serrettighed for nogle faa Personer, men saa
meget som mulig blive alles Eiendom. Derfor
skrev han sine videnskabelige Arbeider paa Danst,
istedenfor som de andre Lærde paa Latin. Ved
dette saavelsom ved fine Digterverker blev han i
egentlig Forstand det moderne danske (og danst
norste) Skriftsprogs Fader. Dette, at grundlægge
en hjemlig danst Literatur, var ogsaa hans bevidste
Formaal, baade for den direkte Nyttes Skyld,
Folket selv vilde have deraf, og for at hæve Na
tionen i udlandets Dine. Den praktiske Nytte
var ogsaa Hovedformaalet med hans Digtervirk
somhed, gjennem hvilken han ifte saa meget til-
figtede at more som at forbedre. Af denne hans
overveiende praktiske Sans og skarpe Forstand er
det da ogsaa en Følge, at hans Digtning er ude
lukkende satirist komist og aldrig betræder det rø
rendes og sublimes Felt. De bedste af hans Ko-
medier (Jeppe", "Erasmus Montanus", "Den
politiste Kandestøber", "Jakob von Tybo", Jean
de France", "Den Vægelfindede" m. fl.) hører
endnu til den norske og danske Scenes stadige
Repertoire, og Frugterne af hans rige Virksomhed
fan mærkes paa mangfoldige Punkter i Danmarks
og Norges Kulturhistorie siden hans Tid. Ogsaa
i udlandet, navnlig i Tyskland, har Holberg vundet
