- efter han med fine opsparede Benge reiste til Kjøbenhavn og i Løbet af et Aar tog baade Anden- examen og theologist Attestats (1704), hvorhos han ogsaa lagde sig efter levende Sprog, navnlig Franst og Italienst. Nu var han atter henvist til at tjene fit Brød som Huslærer, denne Gang hos Magister Nils Smith i Bergen, der var en vidtbereift Mand og opbevarede adskillige Reise- dagbøger, som Holberg med Interesse læste. Her- ved vaktes hans Lyst til selv at reise, og med 60 Rigsdaler i Lommen forlod han efter nogle Maa- neders Forløb Bergen og gik til Amsterdam. Her havde han haabet at kunne slaa sig igjennem ved Informationer; men dette blev der intet af, og han blev ovenikjøbet angreben af en Sygdom, for hvilken han maatte søge hjelp ved Badene i Aachen. Efter at have opholdt sig der i 3 uger, i hvilken Tid han gjenvandt sin Sundhed, men ogsaa forbrugte fine sidste Stillinger, vandrede han tilfods tilbage til Amsterdam, hvor han fik laant Penge til at komme tilbage til Norge for. Han var nu bange for at blive spottet af sine Byesbørn for fin uheldige Udenlandsreise, hvorfor han ikke tog til Bergen, men slog sig ned i Kristianssand og ernærede sig der ved Sproginformationer, hvorved han lagde sig en liden Sum op. Med denne reiste han 1706 til England for at studere i Orford, hvor han opholdt sig i to Aar, tjente det nødvendige ved at undervise i Sprog og Musik og vandt mange Venner ved sin Munterhed og Dannelse. Efter at være vendt tilbage til Kjøbenhavn - Norge saa han aldrig mere begyndte han hjemme hos sig selv at holde Forelæsninger, som blev talrig besøgte, men intet indbragte; han modtog derfor en Plads som Hovmester hos en ung Adelsmand, hvem han fulgte til Dresden og derpaa forlod for at studere i Leipzig og Halle. 1709 fom han tilbage til Kjøbenhavn og fik kort efter en Plads paa Borchs Kollegium (se Borch), hvor han boede i 5 Aar. I denne Tid optraadte han for første Gang som Forfatter med Introduk- tion til de europæiske Rigers Historie" (1711), det første paa Danst affattede Berk over den almin delige Historie. Dette skaffede ham en vis An- seelse, og da han senere havde tilegnet, Kong Fredrik den fjerde en haandstreven Afhandling om Kristian den fjerdes og Fredrik den tredies Bedrifter, blev han 1714 udnævnt til extraordinær Professor, men uden Løn. Samtidig sattes han ved et Reistestipendium istand til at tiltræde fin fierde og betydeligste Udenlandsreise. Vaaren 1714 reifte han til Amsterdam og gik derfra til- fods til Paris, hvor han opholdt sig i halvandet Aar. Ved at høre, at man for en forholdsvis liden Sum kunde komme fra Paris til Rom, be- sluttede han at drage derhen; med et laant Bas begav han sig afsted, tilbragte i Rom med den mest sparsommelige Husholdning - han togte saa- ledes selv fin Mad Vinteren 1715-16 og saa fig flittig om i den berømte By. Baaren 1716 git han tilfods til Turin, derfra over Alperne og vendte over Lyon tilbage til Paris. En haard- naffet Feber havde plaget ham i Italien og forlod ham ikke, førend han i Amsterdam en Aften havde medvirket i et musicerende Selskab. Over Hamburg vendte han nu tilbage til Kjøbenhavn, hvor han udgav fin Introduktion til Natur- og Folkeretten" (1716) og forresten levede i stor Nød, indtil han 1717
"
blev lønnet Professor i Metafysik. Dette Fag
var ham dog meget imod, og efter to Mars Forløb
fik han fit Embede ombyttet med et Professorat
i Latin. Endnu havde han efter eget Sigende
iffe forsøgt at strive Vers; da optraadte han plud-
selig 1719 med første Sang af fit komiste Helte-
digt Peder Paars" ("En Sandfærdig ny Wiise
om Peder Paars, Som gjorde en Reyse fra Cal-
lundborg til Aars osv. Af Hans Mickelsen, Borger
oc Indvaaner i Callundborg. Trykt i dette Aar").
Resten af Digtet udkom 1720. Samtidig med at
Holberg her parodierede Heltedigtet ved at iklæde
fine tomiste Personer Heltedragten og benytte et
stort Apparat af Guder og Gudinder osv., var
hans egentlige Hovedhensigt at revse en Mængde
Daarligheder og Feil hos alle Klasser, mest dog
hos de Lærde; at hans Satire bed, kan man se af det
overordentlige Røre, "Peder Paars" ved sin Frem-
tomst vatte. Stjønt Satiren var holdt i sin Al-
mindelighed, troede flere sig personlig fornærmede,
saaledes navnlig Fr. Rostgaard, som indgav Klage
til Kongen, fordi en Del af Handlingen i Peder
Paars" var henlagt til hans Eiendom, Den Anholt, og
forlangte, at Forfatteren skulde hensættes paa Munf
holmen og Bogen offentlig brændes af Bøddelen.
Efter selv at have gjort sig bekjendt med Digtet
afgav Kongen fin kjendelse, at det var et mor-
fomt og uskyldigt Skrift. 1722 udkom „Hans
Mikkelsens fire Stjemtedigte", og s. A. begyndte
Holberg den vigtigste Del af sin Virksomhed,
nemlig som Komedieforfatter. Der havde tidligere
hverken i Danmark eller Norge været spillet
andet end tarvelige Skolekomedier paa Landets
Sprog; i Kjøbenhavn var det væsentlig om-
reisende tyske Selskaber af lav Rang, som op-
traadte. Men 1722 begyndte en fransk Skuespiller
med kongelig Bevilling at lade opføre Komedier
paa Danst; Begyndelsen gjordes med Oversættelser
af Molières Stykker. Da besluttede Holberg at
gjøre et Forsøg med originale danske Stykker og
forærede Skuespillerselskabet sine fem første Kome
dier: Den politiske Kandestøber", "Den Vægel-
findede", "Jean de France", "Jeppe paa Bjerget"
og „Geert Westphaler", som samtlige blev opførte i
Løbet af 1722 og 1723. Næste Aar udgaves,,Hans
Mikkelsens Komedier 1ste Tome", paa hvilken der til
1725 fulgte to Bind til. Holberg benyttede den Form
for Komedien, som havde udviklet sig i Frankrige
gjennem Molière, og tog i flere Henseender denne
Digter til Forbillede; ogsaa Plautus og Terents
saavelsom den italienske Komedie har givet ham
Motiver. Men trods han har hentet ikke blot
Jdéer, men endog undertiden hele Repliker fra
fremmede Digtere, taber han derved intet af sin
eiendommelige Originalitet. Han var en Digter omt
og for Folket, Middelstanden og Bønderne og skilte
sig derved væsentlig fra Molière, som først og fremst
strev for Hoffet, og hvis Digtning derfor bevægede
sig i andre Samfundslag. Foruden den som oftest
fortræffelig opfundne og gjennemførte Intrige er
især Karaktértegningen i de holbergske Komedier
fortræffelig; de forskjellige komiste Figurer, Pe-
danten, den militære Praler, den politiserende
Haandverker, den livegne Bonde, er alle i sine
Hovedtræk lyslevende Tegninger efter Naturen.
Bed Siden af disse Hovedkaraktérer har Holberg
en Række delvis staaende Figurer, til hvilke han har
hentet Idéen fra den italienske Komedie; dertil
