minifter og gjennemførte i denne Stilling en Told- overenskomst mellem de sydtyske Stater og Preus- sen. Derpaa blev han medlem af Toldparla- mentet og betjæmpede paa samme Tid ihærdig det ultramontane Parti, som imidlertid var ham for mægtigt og i Begyndelsen af 1870 ved et Mistillidsvotum af Kamrene nødte ham til at gaa af. S. A. stemte han som baierst Rigsraad for Baierns Indtræden i det tyske Rige og blev derpaa Medlem af den tyske Rigsdag. 1874 blev han Tysklands Gesandt i Paris.
Hohenstaufen ell. Staufen, Borg i Würtem- berg, bygget i det 11te Aarh., ødelagt i Bondekrigen 1525. Efter denne Borg havde den tyske Keiser- flægt Hohenstauferne Navn. Den nedstam- mede fra Fredr. af Büren, som levede i det 11te Aarh. Hans Søn Fredrik byggede Borgen og ægtede 1079 Keiser Henrik den fjerdes Datter Agnes, med hvem han fik Hertugdømmet Schwa- ben. Af hans to Sønner fik Fredrik den anden Schwaben, medens den anden, Konrad, blev Hertug af Franken. De understøttede begge Henrik den femte under Investiturstriden og i Kampen med Lothar af Sachsen; efter Henriks Død (1125) gjorde Fredrik Krav paa Keiserkronen. Da denne imidlertid tilfaldt Lothar af Sachsen, begyndte begge Brødre en Ufred med ham, som varede til 1135. 1138 besteg Konrad som Konrad den tredie den tyske Keisertrone; efter ham fulgte hans Brodersøn Fredrik Barbarossa. Hohenstau- ferne indehavde Keiserværdigheden indtil 1254 (se Tyskland). Slægten uddøde med Keiser Konrad den fjerdes Søn Konradin, som 1268 henret- tedes i Neapel af Hertugen af Anjou.
Hohenzollern ell. Zollern, Slot i det nu til Preussen hørende Fyrstendømme Hohenzollern- Hechingen, paa den 2,600 Fod høie Fieldtop Zol- lerberg, oprindelig bygget i det 11te Aarh., senere gjentagne Gange ødelagt, men restaureret 1850-55 under Fredr. Wilhelm den fjerde, er Stamflottet for det tyske Fyrstehus Hohenzollern, som 1415 fik Kurværdigheden i Brandenburg, og til hvilken fiden det preusfifte Kongehus hører. Til en Sidelinie, Hohenzollern-Sigmaringen, hø- rer Arveprins Leopold, f. 1835, som 1870 af det spanske Ministerraad foresloges til Spaniens Konge og derved gav Anledning til den franst-tyske krig. Hans Broder, Karl, f. 1839, valgtes 1866 til Fyrste af Rumænien.
Hokkohons (Cracidae), Familie af Hønsefug- lene, omfatter temmelig store Fugle med høie Ben uden Sporer, afrundede Vinger og stærkt hvelvet Næb. De lever parvis i Sydamerikas Stove og jages for fit velsmagende Kjøds Skyld. Flere Arter (som Crax alector, C. rubra osv.) holdes ofte i de europæiske Dyrehaver.
Hol, Prestegjeld i Hallingdal, Buskeruds Amt.
Holbach, Paul Heinrich Dietrich, Baron, fransk Filosof af tyst Herkomst, f. 1723, d. 1789, fom i fin tidlige Ungdom til Paris, hvor han opholdt fig til fin Død. I hans gjestfrie Hus samledes Ti- dens første Tænkere og Forfattere som Condorcet, Diderot, Duclos, Helvetius, Rousseau, Buffon m.fl., og han var selv er begavet, om end ikke særdeles grundig Tænker og udrustet med store Kundskaber. Hans Hovedverf er Système de la nature" (1770), som imidlertid ikke er forfattet udelukkende af ham; det er blevet faldt Materialismens Bibel" og "
danner paa en Maade Afslutningen paa den franske "Oplysningsperiodes" Üdvikling. Han udtalte deri som i sine øvrige Skrifter den yderste Ma- terialisme og befjæmpede iffe alene Kristendom- men, men overhoved al aabenbaret Religion, som han anjaa for ftadelig for Menneskeslægtens Ud- billing og Kultur.
Holbein, Hans, den ældre, berømt tyst Maler, f. ca. 1460, d. 1524, udførte fine vigtigste Ar- beider for Katharineklostret i Augsburg (nu Mu- séum), hvor de endnu bevares. Desuden malede han mange Alterbilleder, som er spredte paa for- stjellige Steder i Tyskland. Man mærker i alle hans Billeder en vis Naturalisme, som slutter fig nær til det karakteristiske i det virkelige Liv, uden at hans Fremstilling derved taber noget af fin Majestæt og Ynde. Han var ogsaa en beth- delig Portrætmaler. Interessante Skissebøger af ham opbevares i Basel. Hans Søn Hans Holbein den yngre, f. 1497, d. 1543, uddan nede sig under Faderens Veiledning og nedsatte fig omkring 1515 i Basel, hvor han søgte Fortje- nefte ved at levere Tegninger til Træsnit for Bø- ger og ved at male Sfildter. Her lærte han ogsaa at fjende Erasmus fra Rotterdam, hvis Laus stultitiae" han illustrerede. Foruden flere Deko- rationsarbeider og Tegninger til Glasmalerier leve- rede han under fit Ophold i Basel en Ræffe Bor- træter og flere religiøse Billeder, deriblandt hans berømte Madonna med Borgermester Meyers Fa- milie (nu i Darmstadt; hvorvidt Kopien i Dres benergalleriet er af ham selv, er usikkert). Af hans Illustrationsarbeider fra denne Tid er den be= rømte Dødsdans" (f. d.) det mest fremragende. 1526 gif han til England, hvorhen han medbragte Anbefalingsskrivelser fra Erasmus og hvor han blev modtagen med stor Velvillie af Thomas Morus. Efter ved fine Arbeider i London at have tjent store Summer vendte han 1528 til- bage til Basel, men drog allerede 1532 igjen til England, hvor han blev Hofmaler hos Henrif den ottende. Han malede nu mest Portræter, i hvilken Genre han hører til de ypperste Mestre, idet han i høi Grad havde Evne til at opfatte og gjengive det individuelt farakterististe hos de forskjellige Per soner. Holbein indtager i det hele en over- ordentlig høi Rang blandt de tyske Malere og er Renaissancens største Repræsentant i Tyskland.
Holberg, Ludvig, den dansk-norske Fælleslite- raturs største Digter og egentlige Skaber, blev født i Bergen 3die December 1684. Hans Fader, Kristian Nilsen Holberg, var af en norst Bonde- flægt og havde fra simpel Soldat tjent fig op til Oberstløitnant og deltog med Udmærkelse i Fredriks- halds Forsvar 1660. Den unge Ludvig, som ved Faderens Død iffe var stort mere end et Aar gammel, mistede i 10aarsalderen ogsaa fin Moder og blev nu indskreven i et Militærregiment fom Korporal. Han viste dog snart mere Lyst til bog- lige Sysler og blev derfor fat i Bergens lærde Stole, hvorfra han 1702 dimitteredes til Kjøben havns Universitet. Saasnart han var bleven Stu bent, maatte han vende tilbage til Norge for at tjene fit Ophold som Huslærer hos en Brest paa Vos, hvor han ogsaa til Almuens store Opbyg- gelse oftere præditede. Preftekonen fandt imidlertid, at han var for streng mod hendes yngste Søn, og bevirkede derfor, at han blev afskediget, hvor-
