siste audet Kammer og ledsagede s. A. Dalwigk til Fredsunderhandlingerne i Berlin, hvor han forblev som hessist Gesandt. 1870 virkede han for Oprettelsen af det nye tyske Rige, blev derpaa Hessens Befuldmægtigede i Forbundsraadet og 1872 Ministerpræsident, i hvilken Egenskab han gjennemførte en Reform af Forvaltningen. 1876 efterfulgte han Delbrück som Præsident for det tyffe Rigsfancelli og blev preussist Statsminister.
Hofmannswaldau, Christian Hofmann von, tyst Digter, f. 1618, d. 1679, studerede i Leiden, reiste derpaa i udlandet og blev efter sin Til- bagekomft Raadsherre i Breslau. Han udførte flere diplomatiske Hverv, især ved Hoffet i Wien, og blev tilsidst Præsident i Raadskollegiet og kei- serlig Raad. Hans Digte har fortrinsvis den rent sanselige Kjærlighed til Gjenstand og er af- fattede i et sirligt og elegant, men ofte maniereret og falft pathetist Sprog. Han fik en betydelig Indflydelse paa den tyske Literatur og var en af Grundlæggerne af den anden schlesiste Digter- stole.
Hofmeister, Wilhelm, tyst Botaniker, f. 1824, d. 1877, blev 1863 Professor i Heidelberg og 1872 i Tübingen. Hans Undersøgelser var navnlig af Betydning paa Plantefysiologiens Omraade.
Hofnarre, lystige og vittige Personer, som i gamle Dage var ansatte ved Hofferne for at tjene Fyrsterne og Hoffolkene til Morskab. En Be- gyndelse til denne Institution findes allerede i Oldtiden ved Alexander den stores, Dionysius af Syrakus's, Augustus's og fleres Hoffer, men først i Middelalderen blev det hele Narrevæsen en uundværlig Ting ved ethvert Hof. Hofnar- rene bar en afstikkende Dragt, til hvilken der bl. a. hørte en Narrekappe, en stor Halskrave og Bjelder paa forskjellige Steder af Kladerne. Senere valgte man til Narre fortrinsvis Dverge, pukkelryggede eller paa anden Maade vanskabte Mennesker, og det gik saa vidt, at næsten hver Adelsmand paa fit Slot holdt en Nar. I Slut- ningen af det 17de og Begyndelsen af det 18de Aarh. gik det hele Væsen endelig af Mode.
Hof og Stadsretten, den civile Domstol i første Instans for Byen Kjøbenhavn, oprettedes af Struensee 1771 og dømte til 1845 ogsaa i fri- minelle Sager. 1805 forenedes den ene af de da oprettede Landsoverretter, Overretten for Østif- terne, med Hof- og Stadsretten, som derved tillige blev Domstol i anden Instans for stifterne og fiden fører Benævnelsen Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten".
Hofret, i Sverige Navn paa Domstolene i anden Instans (svarende til de norske Stiftsover- retter). De to ældste skriver sig fra det 17de Aarh., idet Svea Hofret" (med Sæde i Stockholm) oprettedes 1614 og "Göta Hofret" (med Sæde i Jönköping) 1634; 1821 oprettedes en tredie for Staane og Bleking. - Hofret faldtes tid- ligere i Danmark en Domstol i Kjøbenhavn, der dømte i Sager, som angit de fongelige Betjente i Hovedstaden, som var Rangspersoner; tillige var den Appelinstans for Borgretten. Den ophævedes 1771, da Hof- og Stadsretten oprettedes.
Hofteben, se Bætten.
Hofteren, en 2 Mil lang gjeld, Søndre Bergenhus Amt, angerfjorden.
Hogarth, William, berømt engelsk Tegner, Maler og Radérer, f. 1697, d. 1764, lærte først Guldsmedhaandverket og begyndte derpaa at dyrke Tegnekunsten, uden at hans første Arbeider syntes at tyde paa noget synderligt Talent. Derpaa forsøgte han sig som Portrætmaler og blev som saadan meget søgt. Efter 1730 begyndte han Rækken af fine berømte satiriste Tegninger, hvori han paa det starpeste revsede fin Tids Laster og Bildfarelser. Nu vilde han ogsaa optræde som Historiemaler, men hans Vane til at tarifere gjorde, at ogsaa hans historiste Billeder mod hans Villie næsten blev til Karikaturer. Han vendte derfor tilbage til det Felt, hvor han havde vundet fin Berømmelse, og leverede endnu en Række sati- riste Billeder, af hvilke de berømtefte er Ægte- sfabet paa Moden" (i 6 Blade),, og "Flidens og Lediggangens Folger". 1753 udgav han et Skrift, hvori han søgte at bestemme Skjønhedslinierne, men som paa Grund af sin i og for sig bisarre Idé ingen Anerkjendelse vandt. Hogarth staar iffe meget høit i den kunstneriske Teknit, og hans Billeder lider ofte under en ukorrekt Tegning og en altfor stisseret Udførelse; hans Storhed ligger i hans geniale Tanker, i hans rige Opfindelses- evne og i den ypperlige Karakteristik af sin Tid, som gjør hans Billeder til virkelige kulturhistoriske Monumenter. Hans Verker er gjentagne Gange, udgivne i forskjellige Gjengivelser og forsynede med Text bl. a. af Lichtenberg.
Hogg, James, kaldet Ettrickhyrden eller Faarehyrden fra Ettrit, sfotst Folkedigter, f. 1770, b. 1835, var i fin Barndom Faarehyrde og lærte først som voren at læse og skrive. Alle- rede tidlig havde han begyndt at digte, og da han havde lært at bringe sine Produkter paa Papiret, optraadte han 1801 med en Samling Ballader. 1810 forsøgte han at udgive et Ugeftrift i Edin- burgh, hvilket dog kun bestod i meget fort Tid; derpaa levede han længe i trange Kaar, indtil han endelig af Hertuginden af Buccleuch fik en ind- bringende Forpagtning. Hans heldigfte Digte i den folkelige Eventyr og Balladestil er samlede i The queens wake" (1813) og indtager tildels en høi Rang; af hans øvrige Verker kan nævnes "The pilgrims of the sun (1815).
Hohenasperg, Fæstning ved Byen Asperg i Würtemberg, paa en ca. 1000 Fod høi fritstaa- ende Fieldknat, brugtes fra Midten af det 18de Aarh. til Fængsel for politiske Forbrydere og er nu en militær Strafanstalt.
Hohenfriedberg, Landsby i Schlesien, bekjendt ved det Slag, hvori Fredrik den anden af Preussen 4de Juni 1745 beseirede Østerrigerne og Sach- serne under Hertug Karl af Lothringen.
Hohenheim, Slot ved Stuttgart, med et be- rømt Landbrugs- og Forstakademi med 20 Lærere og ca. 80 Elever.
Hohenlinden, Landsby i Øvrebaiern, bekjendt ved Moreaus Seier over Erkehertug Johan 3die Decbr. 1800.
Hohenlohe, tidligere Grevstab, derpaa Fyrsten- dømme i Franken i Tyskland, mediatiseret 1806. -Af Slægten Hohenlohe kan mærkes Clodwig Karl Viktor, Fyrste af Hohenlohe-Schillingsfürst, Prins af Ratibor og Korvei, f. 1819; han blev 1849 baierst Rigsraad og arbeidede ivrig for Baierns Til- slutning til Preussen. 1866 blev han Udenrigs-
