rende Liv i Tyskland, Schweiz og Italien. 1848 fom han ind under den i Preussen udstedte Am- nesti, opholdt fig derpaa i Bingerbrüch og Neuwied, indtil han 1854 gik til Weimar, hvor han sammen med Schade redigerede Weimarisches Jahrbuch" (1854-57). 1860 blev han Bibliothekar hos Her- tugen af Ratibor og levede nu til fin Død paa Slottet Corvei ved Weser. Hans videnskabelige Virksomhed har været af stor Betydning for Kjend ffabet til ældre tyst Sprog og Literatur; foruden Udgaver af „Reineke Vos" samt flere ældre Sprog- mindesmærker har han udgivet en Række vigtige Samlerverker („Horae Belgicae" m. fl.) samt,,Den tyffe Kirkesangs Historie indtil Luther" (1832), Den tyffe Filologi i Grundrids" (1836) og Samlinger af tyffe Folke- og Selskabssange. Af hans Digte vakte de før nævnte,,Upolitiske Sange" størst Opsigt som de mest fremragende Frugter af politist Poesi i Tyskland før Herwegh. Hans øv- rige talrige Digte flutter sig nær til Folkevisen og er tildels blevne meget populære paa Grund af fin Fristhed og fimple Ynde. Til flere af fine Sange har han selv komponeret yndede Melodier.
Hoffmann, Ernst Theodor Amadeus (egentl. Wilhelm), tyst Novellist og Romanforfatter, f. 1776, d. 1822, studerede Retsvidenskaben og blev 1800 Regjeringsassessor i Posen. 1804-06 var han ansat i Warschau, gif 1808 som Musikdirektør til Theatret i Bamberg og ernærede sig, efterat dette var nedlagt, som Musiklærer og Kritiker. 1813-14 var han Orkesteranfører ved et Skue- spillerselskab, som afveglende optraadte i Dresden og Leipzig, og ansattes 1816 ved den kongelige Kam- merret i Berlin, hvor han viste sig som en dyg- tig Jurist og Embedsmand, samtidig med at han førte det vildeste og mest excentriffe Liv. 1814 begyndte han fin Forfattervirksomhed med Udgi- velsen af Fantafiftykker i Callots Manér", paa hvilke fulgte Djævelens Elixirer" (1815-16), Natstykker" (1817), Serapionsbrødrene" (1819 -21), Lille Zaches, kaldet Zinnober", "Prin- sesse Brambilla", "Meister Floh" (1822), Kater (1822),,,Kater Murr" (1820-22), Dobbeltgiængeren" (1822) med flere mindre Fortællinger. Han var en af Tysklands og hele den nyere Tids originalefte Forfattere med en rig, men af de mest modsatte Egenskaber sammensat Begavelse. Ved Siden af en starp og flar Forstand havde han et stærkt Hang til Mysticisme og Aandetro, ved siden af den høiefte lyriske Enthusiasme den mest bidende og skeptiske Jroni. Hans Fortællinger er for Stør- ftedelen dæmonist-fantastiske, fulde af Spøgeri og gyfelige Scener, som ofte slaar over i det komi- fte. Meft fuldendte er dog et Antal mindre For- tællinger (som Mester Martin og hans Kamme- rater", "Frøken Scudéry", "Doge og Dogaresse" m. fl.), hvori det fantastiste Spøgelseapparat mang- fer. Foruden som Digter var Hoffmann rigt be- gavet som Musiker og Tegner; han komponerede Mufik til flere Syngespil og Operaer og tegnede en Ræffe Karikaturer (saaledes af Napoleon den første), som blev meget populære. Hans „Ud- valgte Skrifter" udfom 1827 i 10 Bd., med 5 Supplementbind, udgivne af hans Enfe.
Hoffmann, Friedrich, tyff Læge, f. 1660, d. 1742, studerede i Jena og Erfurt og blev 1681 Docent i Jena. Efter en Reise i Holland og England nedsatte han sig som praktiserende Læge
i Minden, blev 1693 Professor i halle, var 1708
-12 Livlæge hos Fredrik den første af Preussen
og vendte derpaa tilbage til fit Professorat, som
han indehavde til fin Død. Størst Fortjeneste
indlagde han sig af den praktiske Medicin ved
Undersøgelser af Lægemidlerne og ved Anvendel-
sen af ſimple, for en stor Del diætetiste Kure.
Opfindelsen af de saakaldte Hoffmannsdraa-
ber (en Blanding af 1 Del Ether med 3 Dele
Alkohol) skyldes ham. Af mindre Betydning var
hans theoretiske System, ifølge hvilket et ætherist
Fludium, som gjennemstrømmer Nerverne, sfulde
være Aarsagen til al Livsvirksomhed baade i sund
og syg Tilstand.
Hoffmann, Ludvig Friedrich Wilhelm, tysk Theolog, f. 1806, d. 1873, blev 1839 Direktør for den evangeliste Missionsanstalt i Basel, 1843 tillige Professor sammesteds, 1852 Hof- og Dom prædikant i Berlin og 1854 Medlem af det preus- fiffe Statsraad. Foruden flere Missionsskrifter og Prædikensamlinger udgav han en Imødegaaelse af Strauß's Jesu Liv" samt „Tyskland før og nu i Guds Riges Lys" og „Tyskland og Europa i Verdenshistoriens Lys".
Hofman Bang, Niels, danst Botaniker, f. 1776, d. 1855, ledsagede 1797 Vahl paa en bota- nist Reise i Danmark og foretog senere flere Udenlandsreiser. 1801 overtog han Stamhuset Hofmansgave paa Fyen. Han forfattede talrige videnskabelige Afhandlinger og indlagde sig For tjeneste ved at understøtte Videnskabsmænd samt ved at arbeide for Landvæsenets Fremme. Hans Søn Niels Erik Hofman-Bang, f. 1803, bestyrede 1843-54 en privat Landbrugsskole og har optraadt som en dygtig Landbrugsforfatter. Han har virket meget for Havedyrkningens Fremme og for en Forbedring af Husmændenes Kaar.
Hofmann, August Wilhelm, tysk Kemiker, f. 1818, studerede i Gießen under Liebig, hvis As- sistent han blev, habiliterede sig 1845 som Docent i Bonn og blev snart efter Professor, men gik allerede s. A. til London, hvor han overtog Le- delsen af den nyoprettede femiste Stole Royal college of chemistry". 1855 blev han tillige Guardein ved Englands Mynt. 1864 faldtes han som Professor til Berlin, hvor han tillige siden 1865 har foreftaaet det nye femiffe Laboratorium. Af hans mange vigtige Undersøgelser er især de over Ammoniaken og dens Derivater, navnlig Anilin, af stor Betydning og har ført til Opda- gelsen af de prægtige og i den senere Tid meget anvendte Anilinfarver. Af hans Skrifter er især ,,Indledning i den moderne Kemi" et fremra- gende Bert.
Hofmann, Johann Christian Konrad von, tyst Theolog, f. 1810, b. 1877, blev 1835 Docent i Erlangen, 1841 Professor sammesteds og 1842 i Rostock, hvorfra han 1845 vendte tilbage til Erlangen. Af hans Skrifter kan nævnes,,Spaa- dom og Opfyldelse" (1841-44) og „Det nye Testamente, sammenhængende undersøgt", hvori han navnlig behandler Læren om Skriftens In- spiration.
Hofmann, Karl, tyst Statsmand, f. 1827, studerede Retsvidenskaben i Gießen og Heidelberg, ansattes 1857 i det hessiske Udenrigsministerium, fulgte 1864 som Sekretær med Beuft til Konfe rencen i London, blev 1866 Medlem af det hes-
