"1 tegnelser om fit Liv og sin Samtid", "Jens Bjelke, Norges Riges Kantsler" af Yngvar Nielsen, Better Dass's samlede Skrifter", 1ste Bd., nd- givet ved A. E. Eriksen, „Sagnkredsene om Karl den store og Didrik af Bern hos de nordiske Folk" af Prof. Dr. G. Storm, „Statsraad Holsts efter- ladte Optegnelser om fit Liv og sin Samtid", Udsigt over de nordgermaniste Netskilders Hi- storie" af Konr. Maurer, Samlede Skrifter af Beder Clausson Friis", udgivne ved G. Storm, og Gerhard Schønings Biografi" af 2. Daae. Foreningen havde allerede det første Aar ca. 900 Medlemmer, senere stadig 11-1200; den har sluttet Kontrakt med den danske og den nylig stif= tede svenske historiske Forening, saaledes at dens Medlemmer faar disses Skrifter for betydelig nedsat Pris. Foreningens Bestyrelse har siden 1869 været Rigsarkivar Birkeland, Antikvar Ni- colausen og Prof. S. Bugge, L. Daae og D. Rygh; efter de to førstes Aftræden 1879 valgtes istedet Prof. Dr. G. Storm og Arkivfuldmæg- tig Huitfeldt. Indtægterne af Statsraaderne Vogts og Holsts efterladte Optegnelser er af deres Ar- vinger stjænkede Foreningen, som deraf har oprettet to Legater med en Formue af tils. ca. 3,250 Kr.
Histrioner, lat., Skuespillere i det gamle Rom.
Hiso, Prestegjeld i Nedenæs Amt.
Hitchin (udt. Hitsjin), By i det engelske Grev- stab Hertford, 7 Mil nord for London, med 8,000 Indb.
Hiterdal, Prestegjeld i Telemarken, Brats- bergs Amt, bestaar af Sognene Hitterdal og Lille- herred. Hitterdalsvand, en 22 Mil lang Indsjø i Prestegjeldet, optager Elvene Hjertdøla og Tinelven, og har gjennem Saudeelven Afløb til Norsjøvandet.
Hiterelv, en af Glommens Bielve, har Til- løb fra nogle mindre Indsjøer i den sydøstlige Del af Søndre Trondhjems Amt, løber gjennem Roraas og falder strap nedenfor i Glommen; 4 Mil lang.
Hiteren, 1) Trondhjems Stifts største D, ligger paa den sydlige Side af Indløbet til Trond- hjemsfjorden, har en Længde af 6 Mil og en Middelbrede af 22 Mil. Den er i Øst ved en smal Fiord adskilt fra Fastlandet, omgives i Syd af Smølen, i Vest af Frøiens Øgruppe og i Nord af Frohavet. 2) Prestegjeld i Søndre Trondhjems Amt, paa Den af samme Navn, bestaar af Sog nene Dolmø, Fillan og Kvenvær.
Hitopadesa, se Indisk Sprog og Literatur.
Hittebørn, fundne Børn, som af Forældrene er blevne udsatte uden at forsørges. Hitte- børnshospitaler, Anstalter, hvor Hittebørn optages og opdrages, mest paa offentlig Befoſt- ning, forekommer allerede fra det Sde Aarh., især i de romanske Lande. Man har paavist flere uheldige Omstændigheder ved disse Stiftelser, navn- lig at de befordrer Løsagtighed, og at Opdragelsen i dem i Regelen lader meget tilbage at ønske, samt at Dødeligheden blandt Hittebørnene er uforholds- mæssig meget større end blandt andre Børn.
Hittegods kaldes i Retssproget saadanne fundne Ting, som fan antages at have havt en Eier. I indskrænket Forstand kaldes Hittegods saadanne fundne Ting, som kan antages fremdeles at have en Eier, i modsætning saavel til jordgravet Gods (dft: Danefæ, s. d. u. Danearv), hvis Eier maa an-
tages forlængst at være gaaet i Forglemmelse,
som til derelinkveret Gods, hvis Eier har
opgivet sin Ret. Finderen er pligtig at oplyse
sit Fund eller ogsaa at melde dette for vedkommende
Øvrighed, som da besørger Fundet bekjendtgjort og
Eieren indkaldt. Fordølgelse eller Underslag af
Hittegods fra Finderens Side medfører Straf.
Har Eieren iffe meldt sig inden Aar og Dag,
tilfalder to Trediedele af Værdien det Offentlige
og en Trediedel Finderen. Melder Eieren sig,
tilkommer Finderen en passende Findeløn. Om
Vrag, tabte Fisteredskaber og Krabas samt Bund-
tømmer gives egne Bestemmelser.
Hittero, Di Lister og Mandals Amt, uden- for Indseilingen til Flekkefjord, ca. 1 Mil lang, har to udmærkede Havne, Kirkehavn og Rasvaag, af hvilke den sidste i Krigsaarene 1808-12 var befæstet.
Hittorf, Jacques Ignace, fransk Arkitekt af tyst Fødsel, f. 1793, d. 1867, gif 1810 til Paris, hvor han 1814 blev kongelig Bygningsinspektør og senere Hofarkitekt. Hans Hovedverk er Kirken St.-Vincent de Paul; desuden har han bl. a. forestaaet Forskjønnelsen af Champs Elysées og Place de la Concorde. Af hans Skrifter kan nævnes,,Den polykrome Arkitektur hos Grækerne" (1851).
Hißig, Ferdinand, tysk Theolog, f. 1807, d. 1875, studerede i Heidelberg og i Halle under Ge- senius, blev 1829 Docent i Heidelberg, 1833 Pro- fessor i Zürich og 1861 i Heidelberg. Han be- fattede sig især med det Gamle Testamentes Text- fritik og Exegese og vandt navnlig Anerkjendelse ved sin Oversættelse og Forklaring af Profeten Efaias" (1833), paa hvilken fulgte lignende Ar- beider over de øvrige Profeter, Salmerne, Salo- mos Ordsprog og Høisangen m. fl. gammel- testamentlige Skrifter. Han var en skarpsindig og fordomsfri Kritiker, som imidlertid ofte gik vel vidt i negativ Retning.
Hißig, Julius Eduard, tysk Jurist og For- fatter, f. 1780, d. 1849, studerede i Halle og Er- langen og dyrkede ved siden af sin Fagvidenskab ogsaa Poesi og literære Studier. Han var 1804-06 Referendar i Warschau, levede derpaa til 1814 som Boghandler i Berlin, men betraadte saa igien den juridiske Bane, blev Kriminalraad og 1827 Direktør for Kammerretsinkvisitoriatet. Han grun- dede flere juridiske Tidsskrifter og udgav fra 1848 sammen med Häring Den nye Pitaval". Meſt bekjendt blev han ved sine Biografier af Hoff- mann og Zacharias Werner.
Hjalte, efter Sagnet en af den danske Konge Rolv Krafes ypperste tolv Kjæmper, hed tidligere Hatt eller Hott og skal have givet Kong Kolv Tilnavnet Krake. Han var en Fostersøn af Bødvar Bjarke (s. d.) og faldt tilligemed denne, da Kong Rolv ved Svig blev overfalden af fin Svoger Hjørvard.
Hjalte Skeggesson, navnkundig islandsk Høvding omkring Aar 1000, var en af dem, som mest bidrog til Kristendommens Indførelse paa Den. Da Bresten Thangbrand 999 blev lyst fred- Løs af de hedenske Jslændere, rammede Fredløsheds- dommen ogsaa Hjalte, fordi han havde sunget et Spottelvad om Odin og Freia. Han drog til Norge tilligemed sin Svigerfader Gissur hvite (s. d.), blev vel modtagen af Olav Tryggvessøn
