Hippolyte, efter de græske Myther Amazo- nernes Dronning, Datter af Ares og Otrera, førte for at befri Antiope Amazonerne til Attika og faldt i Kamp med Herakles, som havde faaet det Hverv at bringe Eurystheus hendes Belte.
Hippolytos, se Fædra.
Hippolytus, romersk Kirkelærer i Slutningen af det 2det og Begyndelsen af det 3die Aarh., var en Discipel af Irenæus, med hvis theologiske Retning han væsentlig stemte overens. Han var Biskop i Portus ved Ostia og valgtes 217 til Biskop i Rom af et Parti, som hyldede den da for fjætterst ansete Lære om den guddommelige Logos; hans Modbiskop var Kalixtus den første. 235 forvistes han til de sardinske Bergverker hvor han snart efter døde. Han tillægges, uvist om med rette, Forfatterskabet til et Skrift med Titelen „Gjendrivelse af alle Kjætterier" og gjorde fig bekjendt ved sin Paasfeberegning og sin Fast- sættelse af Kirkeaarets Høitider.
Hipponar, græsk Jambedigter fra Efesos, ca. 530 f. Kr., fordreves af sin Fædrestads Tyranner og levede senere i Klazomenai. Han var af et hæsligt Udseende og maatte af den Grund taale mange Spotterier, paa hvilke han svarede med bidende Satirer; i disse Digte benyttede han et eget Versemaal, det kholiambiske Trimeter, som efter ham kaldes det hipponafteiske Vers. Af hans Digte er kun enkelte Brudstykker opbevarede.
Hippursyre (Benzoylglykokoll), Bestanddel af især planteædende Dyrs Urin. Den vindes af frist Heste- eller Ko-Urin ved Inddampning og Tilsætning af Saltsyre og danner farve og lugt løse prismetiske Krystaller, som er tungt opløselige i koldt Vand, men let opløselige i kogende Vand og Alkohol. Hippursyre bruges til Fremstilling af Benzoesyre, til hvilken den gaar over ved Kogning med Kalt eller med Saltsyre. Hippursyren inde holder Kulstof, Bandstof, Kvælstof og Surstof.
Hiram ell. Huram, efter Bibelens Beret- ning en Konge i Tyrus, som stod i et venskabe- ligt Forhold til David og Salomo, hvem han overlod Materialier (Cedertræ og Cyprestre) og Bygmestre til at udføre deres Pragtbygninger: Davids Kongeborg, Salomos Kongeborg med "Domshallen og Libanons Skovs Hus", samt Templet (2 Sam. 5 11; 1 Rong. (5, 1-7, 12). Hiram sendte til Salomo sin egen Byg mester, som ogsaa hed Hiram; denne var tillige en dygtig Broncestøber og støbte for Salomo Karrene til Templet (1 Kong. 7, 13-51). Sa Tomo forenede sig med Kong Hiram om at drive Handel paa Ofir; Skibene, som gik ud fra Eziongeber, ved den østre Arm af det Nøde Hav, brugte tre Aar paa Reisen (1 Kong. 9, 26-28). (Se Ofir).
Hird (af et oldengelsk Ord hired, d. e. Husfolf) faldtes fra det 11te Aarhundrede de norske Kongers haandgangne Mænd, som tjente i Kongens Gaard. De var delte i flere Klasser: den laveste Hu8- farle, dernæst Giester, som for i farlige Erin- der, og de egentlige Hirdmænd, som skulde være af god Byrd" og var Kongens egentlige Livvagt og Værn. J Spidsen for Hirden (Hirdstyrere") stod Stallaren, Merkesmanden og Skutil- svendene (senere ogsaa Fehirden, Statmesteren) samt, forsaavidt de var tilstede, Lendermænd og Jarl (Hertug), der tilsammen var Kongens Raad-
givere. Unge Mænd gjennemgik i Hirden en Stole i Dannelse, Kampdygtighed og offentlige Forretninger; fra Hirden udgik de kongelige Em- bedsmænd, Sysselmænd og Lagmænd samt Lender- mænd. Hirdens Pligter og Rettigheder bestemtes i en særegen Lov, Hirdskraa. Den ældste synes at være streven paa Sverres Tid, den nu beva- rede er given af Magnus Lagabøter (ca. 1275); han gav 1277 sin Hird fornemme Titler, idet han bestemte, at Lendermænd skulde kaldes Baro- ner og Skutilsvende Riddere; kort efter begyndte ogsaa Hirdmænd at føre,,Skjold og Hjelm" og kaldtes Væbnere (á vápn); og de fik som saadanne visse Let- telser for Ledingspligt, saa at fra Hirden udgik den høiere og lavere Adel. Da Kongerne flyttede til Sverige og Danmark, forfaldt Hirden; de adelige Rettigheder knyttedes da til Familierne og Gaardene.
Hirsch, Mar, tyst Statsøkonom og Politiker, f. 1832, studerede i Tübingen, Heidelberg og Ber lin, foretog derpaa Reiser i Frankrige og Nord- afrika og grundede efter sin Tilbagekomst i Berlin Ugebladet Der Fortschritt". Derpaa opholdt han fig en Tid i Magdeburg, hvor han navnlig vir fede for Arbeidernes Vel, bereiste England og Skotland for at studere Arbeiderforholdene der og begyndte 1868 at grunde Haandverkerforeninger, som har vundet Udbredelse over hele Tyskland og ved at bringe Haandverkerne og Arbeiderne til at slutte sig sammen til fælles gavnlige Formaal (Syge- og Pensionskasser osv.) har han virket meget godt. 1869 indvalgtes Hirsch i den nord- tyske Rigsdag og 1877 i den tyske Rigsdag.
Hirschberg, By i den preussiske Provins Schle- fien, med 14,000 Indb., betydelig Handel, Lin- væverier, en Porcellænsfabrik og flere andre indu strielle Anlæg.
Hirschfænger, tyst, Hjortefanger", lang Jagt- niv til at dræbe ansfudte Dyr.
Hirschholm ell. Hørsholm, Flække i Fre driksborgs Amt paa Sjælland, 3 Mil nord for Kjøbenhavn. Her laa tidligere det prægtige Hirsch holms Slot, opført af Kristian den sjette 1733 -44 med stor Bekostning, midt i en Myr; det blev nedrevet 1810.
Hirse (Panicum), Slægt af Græsfamilien, med stor, grenet Top. Den almindelige Hirse (Panicum miliaceum) er sandsynligvis kommen fra Mellem- aften og dyrkes nu overalt i Europa, naar und- tages de nordlige Lande. I almindelige Sommere modnes dog flere Afarter i Omegnen af Trond- hjem. Af Frøet males i Almindelighed Gryn, som er meget velsmagende og bruges paa forskjellige Maader.
Hirtius, Aulus, romersk Officer, var Cæsars Legat i den galliske krig, blev 46 f. Kr. Prætor og 43 Konsul. Han stod efter Casars Død i et fiendtligt Forhold til Antonius, mod hvem han som Konsul begyndte Krig, og hvem han gjen tagne Gange slog, saaledes 43 ved Mutina, hvor han imidlertid selv faldt. Han ansees for For- fatter til den 8de Bog af Kommentarerne over den galliske Krig samt af den alexandrinske Krigs Historie.
Hirtsholmene, Gruppe af Smaager i Katte- gat, nordost for Fredrikshavn i Jylland, med et Fyrtaarn.
Hisingen, i det sydvestlige Sverige, dannet af Götaelvens to Arme, ca. 4 Kv.mil stor, med 11,000 Indb., bjergfuld og skovløs, men frugtbar.
