- i Filosofi i Heidelberg og 1822 i Gießen. I Stænderforsamlingen af 1848 var han en Tid Præsident i andet Kammer og hørte der saavel- som paa de senere Landdage til de Liberale. For- uden flere filosofiske Skrifter har han udgivet Den tyske Nationalliteratur fiden Begyndelsen af det 18de Aarh.", som har skaffet ham et ansét Navn som Literaturhistoriker. -Hans Søn Karl Hillebrand, f. 1829, studerede i Gießen, tog 1849 Del i Opstanden i Baden og flygtede til Frankrige, hvor han 1863 blev Professor i Douai. Under Krigen 1870 tog han Afsted og har senere opholdt sig i Italien. Han har skre= vet flere literaturhistoriske og politiske Artikler i franske Blade samt af større Berker bl. a. „Frank- riges Historie 1830-70"; 1874 begyndte han at ndgive Aarbogen „Italia".
Hiller, Ferdinand, tysk Pianist og Komponist, f. 1811 af jødiske Forældre, viste allerede som Barn betydelige musikalske Anlæg og optraadte i fit 10de Aar paa Koncerter. Efter længere Tids Ophold i Paris, Italien og flere tyske Byer blev han 1847 Musikdirektør i Düsseldorf og 1850 Kapelmester i Köln. Han hører til de betydeligste Pianister og er ogsaa en sjelden dygtig Dirigent; af hans talrige Kompositioner staar en Del Piano- ftyffer og Oratoriet Jerusalems Ødelæggelse" høiest.
Hiller, Johann Adam, tysk Musiker, f. 1728, d. 1804, blev 1789 Kantor ved Thomasskolen i Leipzig. Han uddannede som Sanglærer mange dygtige Kræfter, virkede bl. a. ved en ny Koral- bog for Kirkesangens Forbedring og gjorde Pub- likum bekjendt med Händels dengang næsten glemte Verker. Han indførte ogsaa Operetten paa den tyske Scene og leverede i denne Genre flere Sa- ger, som gjorde betydelig Lykke.
Hillerød, By i det nordøstlige Sjælland, tæt ved Fredriksborgs Slot, fører ofte Navn af Fredriksborg. Den fik Kjøbstadsprivilegier 1732 og har 2,500 Jndb.
Hilmend, Flod i Afghanistan, udspringer paa | Hindukusi og falder i Sjøen Hanum; 80 Mil lang.
Hilo, en ca. 1 Mil lang vest for Mandal med en ypperlig Havn paa Nordsiden.
Himalaja, Jordens største Fieldmasse, danner Sydranden af Høiasten og strækker sig paa Grænd- sen mellem Tibet og Forindien fra Nordvest mod Sydost og Øst i en Længde af over 300 Mil. Den vestlige Del beftaar af flere parallele Field- fjæder, den østlige, som er den høieste, fun af én. Himalaja har at opvise Jordens høieste Field- tinder, Gaurisankar (Everest), 27,944 Fod, Kantfiindsjunga, 27,176 Fod, og Davala giri, 25,890 Fod. De fleste Passer ligger i 15,000-18,000 Fods Høide; Snegrændsen er paa Nordsiden ca. 17-18,000 Fod over havet, me- dens den paa Sydsiden gaar ca. 3,000 Fod længere ned. Sne- og Jsbræerne er mest storartede i de vestlige; deres Afløb er de store Floder Indus, Ganges og Brahmaputra med deres Bifloder.
Himera, gammel By paa Siciliens Nordkyst, øst for Palermo, grundedes ca. 648 f. Kr. af Grækere fra Zankle og styredes i det 5te Aarh. af Tyrannen Terillos, som ca. 480 blev fordreven af Tyrannen Theron i Akragas; denne indsatte fin Søn Thrafidæos til Regent i Himera. 472
beseiredes Thrafidæos af Hieron den første, og
Himera blev uafhængigt, men ødelagdes allerede
409 af Karthagerne under Hannibal.
Himjariter, ell. Homeiriter, en arabist Folkestamme, som allerede flere hundre Aar før Kristus grundede et eget Rige med mange blomstrende Byer i det sydlige Arabien. Om- trent paa Konstantin den stores Tid antog en Del af Himjariterne Kristendommen; 529 blev de undertvungne af Ethioperne, senere af Perserne, underkastede sig 629 Muhamed og gik over til Islam. De talte en egen arabisk Dialekt, som nærmede sig til Ethiopisk og er bevaret i en Række Indskrifter; deres Bogstavskrift havde ogsaa meget tilfælles med den æthiopiske.
Himmel, Himmelhvelving, det tilsyne- ladende velv, som i Stikkelse af en noget flad- trykt Halvkugle synes at hvile over Jorden, an toges i tidligere Tider for en virkelig fast vel- ving, men er i Virkeligheden intet andet end det uendelige Verdensrum, hvortil man har Udsigt gjennem det Jorden omgivende Luftlag. Himlens blaa Farve skriver sig fra Sollysets Reflexion i Luften.
Himmel, Friedrich Heinrich, tysk Komponist, f. 1765, d. 1814, studerede Theologi, men viede sig senere til Musiken og fik 1792 fit Oratorium "sak" opført. Efter et Ophold i Italien blev han Kapelmester i Berlin. Han var en dygtig Pianist og komponerede navnlig flere fortræffelige Sange; af hans større Arbeider har især Ope- retten Fauchon" vundet Anerkjendelse.
Himmelbjerget, det næst høieste Punkt i Dan- mark, ligger i Ny Sogn i Jylland, mellem Stan derborg og Silkeborg, og er 469 Fod høit.
Himmelfartsopen, se Ascension.
Himmeltegn, se Dyrekredsen.
Himmeltinderne, en Række Fieldtoppe paa Vestvaage i Nordlands Amt, ca. 3,000 Fod høie.
Hind, (udt. Heind) John Russell, engelsk Astro- nom, f. 1823, uddannede sig væsentlig paa egen. Haand i fit Fag og fik 1840 Ansættelse ved den magnetiste Afdeling paa Observatoriet i Green- wich. 1844 blev han Observator ved Bishops Observatorium i Regentspark i London, hvor han navnlig har opdaget en Række mindre Planeter og Kometer samt anstillet Beregninger over mange Himmellegemers Baner. For fine Opdagelser og Beregninger har han redegjort i en Række Afhand- linger, hvorhos han af større Verker bl. a. har udgivet en Astronomisk Ordbog" og en deskriptiv Afhandling om Kometerne.
Hindebæger, se Strandnellike.
Hindenburg, Karl Friedrich, tyst Mathema- tifer, f. 1741, d. 1808, blev 1771 Docent i Leipzig, 1781 Professor i Filosofi og 1786 i Fysik samme steds. Han gjorde sig navnlig bekjendt som Op- finder af den kombinatoriske Analyse" og udgav med Bernoulli 1786-89 Magazin for ren og anvendt Mathematik".
Hindostan, se Ostindien.
Hinduer, i videre Forstand Navn paa hele Forindiens ikke-europæiske Befolkning, betegner egentlig den ariste Stamme, som i den forhisto riske Tid sandsynligvis fra Nordvest indvandrede i Gangesdalen, udbredte sig mod Syd og blev Bærerne for den gammelindiffe Kultur. Se for- resten under Art. Ostindien.
