Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/798

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
Heremel
Hidalgo
790

danne Processer. Naar nogen var mistænkt for Hereri, søgte man i Regelen ved Pinsler at faa Vedkommende til at bekjende; Straffen var gjerne at blive levende brændt. Hereforfølgelserne gik i fin Tid over hele Europa som en Epidemi og frævede talløse Ofre; ogsaa i de nordiske Lande var Henrettelser af Herer ikke sjeldne. Saaledes brændtes 1670 i det Trondhjemske en Kone, Lisbet Nypen, som Her. Allerede i det 16de Aarh. hæ- vede sig enkelte Stemmer mod dette af Overtro fremgaaede Barbari, men fit Dødsstød fik Here- forfølgelserne først gjennem Balthasar Bekkers og Thomafius's Skrifter i Slutningen af det 17de og Begyndelsen af det 18de Aarh. 1782 blev i Glarus i Schweiz den sidste Her henrettet. Troen paa Hereri har imidlertid i Forbindelse med anden Overtro holdt sig paa enkelte Steder lige til vore Dage.

Heremel, se Kraakefod.

Heyden, Jan van der, hollandff Maler, f. 1637, d. 1712, uddannede sig mest paa egen Haand. Han malede helst Byer, Landsbyer og enkelte Bygnniger, som han fremstillede med en høi Grad af Finhed og Naturtroskab. Til flere af hans Billeder har Adrian van der Velde malet Staffage.

Heydt, August von der, preussisk Statsmand, f. 1801, d. 1874, uddannede sig som Kjøbmand og overtog senere sammen med fine Brødre Fa- derens Bankierforretning i Elberfeld. 1847 blev han Medlem af den forenede Landdag og indtraadte 1848 som Handelsminister i det Brandenburg- Manteuffelste Kabinet. 1851 blev han tillige Chef for den preussiske Bank. 1862 blev han Finans- minister, fra hvilken Stilling han dog s. A. trak sig tilbage, da Bismarck blev Førsteminister; 1866-69 var han igjen Finansminister og ud- førte bl. a. det vanskelige Hverv uden Laan at staffe Midler til Preussens Krig med Østerrige.

Heyne, Christian Gottlob, berømt tyst Filolog, f. 1729, d. 1812, studerede i Leipzig og blev 1753 ansat ved Grev v. Brühls Bibliothek i Dresden; her traf han sammen med Winckelmann, med hvem han senere stadig stod i Forbindelse. 1763 kaldtes han til Professor i Göttingen, hvor han vedblev at virke til sin Død. Han indlagde sig ftor Fortjeneste af den klassiske Filologis og Ar- fæologis Studium og var en overordentlig begavet Lærer. Foruden textkritiske Udgaver af klassiske Forfattere, deriblandt Tibull, Vergil, Pindaros og Homer, udgav han en Ræffe starpsindige Smaa afhandlinger, der er samlede under Titelen „Opus- cula academica" (6 Bd., 1785-1812). Heyne, Moritz, tysk Filolog, f. 1837, studerede i Halle under Pott og Leo, blev 1864 Docent og 1869 Professor sammesteds og faldtes 1870 som Wackernagels Efterfølger til Basels Universitet. Hans Virksomhed har hovedsagelig været rettet paa de germaniste Sprogs Studium; han har bl. a. udgivet flere ældre germaniske Sprogmindes- mærker, De gammelgermaniste Dialekters Lyd- og Bøiningslære", en Oversættelse af Beowulf m. m. Siden 1867 har han arbeidet med paa Fort- sættelsen af Grimms Deutsches Wörterbuch".

Heyse, Johann Christian August, tysk Skole- mand og Forfatter, f. 1764, d. 1829, udgav flere tyske Grammatiker, en Fremmedordbog samt Skrifter for Ungdommen. Hans Søn Karl Wilhelm Ludvig Heyse, f. 1797, d. 1855, blev 1827 Do-






" cent og 1829 Professor i Berlin. I Begyndelsen studerede han fortrinsvis de gamle Sprog, men lagde sig senere især efter det tyske Sprogstudium. Foruden en ny Udgave af Faderens Fremmedord- bog samt en udførlig tysk Sproglære udgav han Haandordbog over det tyske Sprog" (3 Bd., 1833-49), til hvilken der allerede var gjort For- arbeider af Faderen. Hans i videnskabelig Hen- seende betydeligste Verk er imidlertid,,Sprogviden- stabens System", som efter hans Død udgaves af Steinthal 1856.-Hans Søn Johann Ludwig Paul Heyse, f. 1830, er en af Tysklands mest fremragende nyere Digtere. Han studerede fra 1847 flasfiff Filologi i Berlin, men ombyttede 1849 dette Fag med romanst Filologi, som han lagde sig efter i Bonn under Diez's Veiledning. Efter sin Doktorpromotion 1852 gjorde han en Reise til Schweiz og Italien, hvor han i Biblio- thekerne studerede ældre romanske Sprogmindes- mærker. Allerede 1850 havde han optraadt som Digter med Tragedien Franceska af Rimini"; 1852 udgav han to Noveller paa Vers, „Brødrene" og „Urica" og 1854 en Samling andre Digt- ninger, som vakte adskillig Opmærksomhed. Fra 1854 har han levet i München, udelukkende be- stjeftiget med literære Arbeider. Af hans Verker har hans Noveller paa Prosa og Vers, udkomne i talrige Samlinger, vundet mest Bifald; blandt hans øvrige Digtninger kan især fremhæves de to store Romaner „Verdens Børn" og "I Para- diset", Digtet "Thekla", Dramaerne „Elisabeth Charlotte", „Greverne af Esche", "Sabinerinderne", ,,Maria Moroni", "Hadrian", "Hans Lange" m. fl. Heyse er en fin Kunstneraand med stærkt udpræget Sans for Formfuldendthed; flere af hans No- veller kan opstilles som Mønstre paa Herredømme over Stoffet, Finhed og Skarphed i Skildringen og Elegans i Udtrykket. Ogsaa hans Vers er af en sjelden Ynde og Velklang. Som grundig Kjender af de romanske Sprog og Literaturer har han optraadt med flere Oversættelser fra Italiensk og Spansk samt udgivet en fortræffelig Anthologi af nyere italienske Digteres Arbeider. Sine Samlede Verker" har han udgivet i 10 Bd., 1871-73.

Heywood (udt. Hevud), By i det engelske Grevstab Lancashire, 2 Mil nord for Manchester, med 22,000 Jndb. og Jern- og Bomuldsindustri.

Hiatus, lat., Aabning, Spalte, i Grammatiken og Metrifen et Sammenstød af to Stavelser, af hvilke den første ender og den anden begynder med en Vokal. I flere Sprog føles et saadant Sammenstød som haardt og ildeklingende og und- gaaes derfor ved Sammentrækning eller Elision.

Hibernia, de gamle Nomeres Navn paa Irland.

Hickory (Carya), en Planteslægt, der hører til samme Familie som Valnødtræet, men stiller sig fra dette ved kun at have fire Støvdragere, firdelt Ar og en firklappet Nød. Den mest be- fjendte Art er Carya olivaeformis, et smukt Træ af ca. 60 Fods Høide; dets Nødder (Hickory- nødder) er meget velsmagende, og Veden er over- ordentlig seig og stærk, hvorfor den navnlig i stor Udstrækning bruges af Vognmagere. Slægten hører hjemme i Nordamerika, men enkelte Arter plantes ogsaa i Europa.

Hidalgo, i Spanien Navu paa en Person af den lavere Adel.