akademiet i Dresden og Direktør ved Antiksamlingen sammesteds. Senere har han foretaget udstrakte Reiser og navnlig ofte besøgt Italien. Hans Hovedverk er „Det 18de Aarhundredes Literatur historie" (6 Bd., 1856-70), som i sin første Del behandler den engelske Literatur fra Restaurationen til Midten af det 18de Aarh., i den anden Frank- riges Literatur i det 18de Aarh. og i den tredie den tyske Literatur fra den vestfalske Fred til Goethes Død. Dette Verk har staffet ham megen Anerkjendelse baade for Skarpsindighed og ud- mærket Fremstillingsevne. Desuden har han bl. a. ffrevet,,Den romantiske Skole i dens indre Sammen- hæng med Goethe og Schiller" (1850), Det mo- derne Drama" (1852), „Det kongelige Gibsafstøb= ningsmuséum i Dresden" og „Zwingeren i Dresden" (1874).
Hetærer, egentlig Beninder, hos Grækerne Kvinder, som levede i friere Forbindelser med Mænd. De skal først være forekomne i Korinth, hvor deres Næringsvei endog stod i Forbindelse med den religiøse Kultus; senere fandtes de navn- lig ogsaa i Athen. Mange af dem udmærkede sig ved Aandrighed og Dannelse og talte derfor de mest udmærkede Mænd blandt sine Tilbedere, saa- ledes Aspasia, som stod i Kjærlighedsforbindelse med Perikles og gjennem ham endog udøvede po= litisk Indflydelse. Hetærernes Levemaade og Mæn- denes Forhold til dem har afgivet det vigtigste Stof til den saakaldte nyere attiste Komedie.
Hetæri, det hemmelige politiske Forbund, som omkring Midten af det 18de Aarh. stiftedes af Grækeren Konstantinos Rigas med Grækenlands Befrielse fra Tyrkiets Herredømme til Formaal. Det opløftes efter Stifterens Henrettelse 1798.- 1813 dannedes et nyt Hetæri, Musavennernes Samfund" med videnskabelige Formaal; med dette forverledes ofte et andet nyt Hetæri, som oprette- des 1814 i Odessa af Skufos og Xanthos og var af politisk Art og hemmeligt. Det ophørte med Opstanden i 1821.
Heuch, Johan Kristian, norsk Geistlig, f. 1838, blev theol. Kand. 1861 og Prest 1865, udnævntes 1875 til Lærer ved det praktist theologiske Semi- narium ved Universitetet i Kristiania og 1880 til Sogneprest for Uranienborgs Menighed samme- steds. Han hører til den norske Kirkes mere be- gavede Theologer. Sammen med Prof. F. W. Bugge har han siden 1875 redigeret „Lutherst Ugeskrift" (tidligere Luth. Kirketidende), hvori han har leveret en stor Del værdifulde Artikler om Dagens firkelige Spørgsmaal, af hvilke Artikler flere er udkomne i særskilte Aftryk.
Heuglin (udt. Høiglin), Theodor von, tysk Opdagelsesreisende, f. 1824, d. 1876, studerede Naturhistorie og Farmaci og foretog flere Reiser i Europa, gif 1850 til 2Egypten og blev 1852 Sekretær hos den østerrigste Konsul i Khartum. Kort efter foretog han en Reise til Abessinien, hvorfra han medbragte et rigt Udbytte af natur- historiske Gjenstande. Reisen har han beskrevet i et interessant Verk. Senere gjorde han en Række Reiser i Egypten, Abessinien og Sudan; 1861-62 ledede han den Expedition, som ud sendtes for at opsøge Eduard Vogel. Paa alle fine Reiser gjorde han vigtige videnskabelige Jagt- tagelser, navnlig i zoologist Retning, og erhvervede betydelige naturhistoriske Samlinger. Hans Skil-
dringer af fine Reiser hører til det bedste i sit
Slags. 1870 besøgte han med Grev Zeil Spits-
bergen og 1871 Novaja Semlja, hvorfra han ogsaa
medførte rige Samlinger.
Heun (udt. Høin), Karl Gottlob Samuel, tyst Forfatter under Pseudonymet H. Clauren, f. 1771, d. 1854, ffrev talrige Fortællinger, som ved sin sentimentale Slibrighed for en Tid vandt en stor Læsekreds. Hans Anseelse sank dog snart, navnlig ved Hauffs Parodi Manden i Maanen" med den vedføiede Kontroversprædiken", og han er nu at betragte som glemt.
Heusde, Philip Wilhelm van, fremragende hollandsk Humanist, f. 1778, d. 1839 som: Professor i Utrecht, behandlede i fine Skrifter navnlig Pla- Hans Søn Johann Adolf Charles van Heusde, f. 1812, fiden 1847 Professor i Groeningen, er en anjét Filolog. ton.
Hevelius, egentlig Hewel eller Hewelke, Johannes, tyst Astronom, f. 1611, d. 1688, blev 1651 Raadsherre i Danzig. Han byggede sig et eget Observatorium, som han for det meste selv forsynede med Instrumenter; ligeledes anlagde han i fit Hus et Trykkeri, hvor de fleste af hans Strifter blev trykte. Han havde især sin Styrke i de praktiske Jagttagelser; hans Selenographia" (Beskrivelse over Maanen) har endnu tildels Værd.
Heves, Komitat i Ungarn, i Øst for Pest, 120 Kv.mil stort, med 333,000 Indb.
Hevne, Prestegjeld i Søndre Trondhjems Amt, beliggende om den 4 Mil lange Hevnefjord, bestaar af Sognene Hevne og Vinje.
Heraeder, gl., Polyeder, begrændset af 6 Planer. Det regulære Heraeder faldes Terning eller Kubus og er begrændset af 6 Kvadrater.
Heragon, gr., Serkant.-Hexagonalt Sy- stem, se Krystaller.
Herameter, gr., Vers, som bestaar af fer Fødder, af hvilke de fem første er Daktyler, den sidste en Trothæ eller Sponda. Istedenfor de fire første Daktyler, sjeldnere istedenfor den femte, tan en Sponde indsættes. Schemaet for Hexametret bliver saaledes:
Herametret stammer fra Grækerne, i hvis episte Poesi det allerede brugtes i den forhistoriske Tid; gjennem Ennius forplantedes det til Romerne, og i senere Tider har omtrent alle moderne Litera- turer søgt at tilegne sig det, med størst Held maaske den tyske.
Herer, ifølge tidligere Dages Overtro Kvinder, som paa Grund af en med Djævelen ingaaet Pagt havde Magt til at skade Mennesker og Dyr og i det hele taget paa overnaturlig Maade gjøre ondt. Troen paa Herer er inden den kristne Kirke tem- melig gammel og udviklede sig især i de Lande, hvor der endnu havde holdt sig Spor af den he denske Kultus, og hvor de hedenske Guder endnu betragtedes som existerende i Egenskab af onde Aander. Da Inkvisitionen indførtes, fik den det Hverv at opspore, dømme og straffe Herer og Here= mestre, hvis Forbrydelse jevnlig sattes i Forbindelse med Kiætteri. Hereprocesserne billigedes 1484 veg en Bulle fra Pave Innocens den ottende, og kort efter (1489) gav i Tyskland Krämer og Sprenger i fin Herehammer" (,,Malleus malificarum") formelige Regler for Fremgangsmaaden i saa-
