aststaaende, eller af Jern og transportabelt. Hestekraft, se Kraft.
Hestebonne, se Vikke.
Hestehale (Hippuris vulgaris), Plante af Vandspirenes Familie, med horizontal, ledet Rod- stok, udelt, hul og ledet Stift af 2-1 Fods Høide, kransstillede, linieformede Blade, smaa fir- delte Blomster med 1 Støvdrager, utydeligt Bæ- ger og nødagtig Frugt. Den findes vildtvorende i Norge lige til Nordkap og Vadsø. Hestehov (Tussilago Farfara), Plante af de Kurvblomstredes Familie, med rundagtig hjerte- formede, paa Undersiden hvidlodne Blade, som først udvikler sig efter Blomstringen, og kvartér- høie Blomsterstafter med en enkelt gul Blomster- furv, hvis Randblomster er smalt tungeformede. Hestehov vorer paa Lerbund, lige til Porsanger, Tana og Sydvaranger; den hører til de tidligst- blomstrende Vaarplanter og er et meget besværligt Ugræs paa Agre og i Haver.
Hestekastanie (Esculus), omfatter store Træer med stilkede og koblede Blade og store, opretstaaende, pyramideformede Blomsterklaser. Den al mindelige hestekastanie (E. Hippocasta- num), har smukke hvide Blomster med røde og gule Pletter og en pigget, trerummet Kapselfrugt. Den hører hjemme i Asien, men plantes hyppigt i hele Europa, i Norge saa langt nord som til det sydlige Nordland; den bruges især hyppigt til Alléer. Et Par amerikanste Arter, E. rubra med røde og Æ. flava med gule Blomster, plantes den senere Tid ofte i Europa.
Hestespreng (Allosurus crispus), en 3-12 Tommer høi Bregne med tredobbelt finnet, i Omrids trekantet Løv, hvis Smaafinner er bøiede tilbage over Frugthobene lige til Midtnerven. Vildtvorende hist og her lige til Øst-Finmarken. Paa flere Steder i Bergens Stift tror man, at denne Plante er giftig, især for Heste (heraf Nav- net), men dette er dog ikke godtgjort.
Hestia, lat. Vesta, se Gudelære, den græske. - Hestia er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Hestmandoen, i Lurg Prestegjeld, Nord- lands Amt, er mærkelig ved den høie Fieldtind, Hestmanden, der set i Frastand har megen Lighed med en Rytter tilhest.
Hesykhios, græst Grammatiker fra Alexandria i det 4de, efter andre i det 6te Aarh. e. Kr., skrev et græft Lexikon, som endnu er opbevaret.
Heß, Heinrich Hermann Joseph, Friherre, øster- rigft Feltherre, f. 1788, d. 1870, indtraadte 1805 i Arméen, gjorde Felttogene 1813-14 med, blev 1831 Generalstabschef i Italien, var 1848-49 Radetzkys Stabschef i Krigen med Sardinien, blev 1850 Keiserens Generalstabschef, 1859 Felt- marffal og 1861 paa Livstid Medlem af Herre- huset.
Heß, Karl Adolf Heinrich, tyst Maler, f. 1769, d. 1849, vandt især Ny for Slagbilleder og Frem- stillinger af Heste. Karl Ernst Christoph Heß, f. 1755, d. 1828, var en bekjendt Kobber- stiffer. Hans Søn Peter Heß, f. 1792, d. 1871, beltog 1815 i krigen med Frankrige og gjorde Udkast til flere Billeder af de under denne sted- fundne Slag. Senere gjorde han forskjellige længere Reiser og erhvervede sig Berømmelse som en ud- mærket Slagmaler. Han havde især sin Styrke i Kompositionen og i den yderst fuldendte Udførelse.
- Foregaaendes Broder Heinrich Maria von Heß, f. 1798, d. 1863, studerede Malerkunsten under Veiledning af sin Fader og senere ved Akademiet i München, hvor han 1826 blev Pro- fessor. Han leverede en Række storartet kompo nerede historiske og religiøse Billeder, baade i Fresto og Olie; ogsaa som Portrætmaler nød han stor Anseelse. En tredie Broder, Karl eß, f. 1801, d. 1874, uddannede sig i München og forsøgte sig først som Historiemaler, men gif snart over til Genren, inden hvilken han især vandt Bifald for sine karakteristiske og smukke Fremstillinger af det idylliske Landliv.
Heterodor, gr., anderledes troende", afvigende fra den anerkjendte og fastsatte kirkelige Lære (modsat orthodox). Heterodori, Antagelsen af Me- ninger, som staar i Strid med den fastsatte kirke- lige Lære.
Heterogen, uensartet.
Hetiter, Hets Børn, paa Egyptist Khet ell. Kheta, en af de 7 tana'anitiste Stammer, boede fra gammel Tid i og omkring Hebron og stod i et venskabeligt Forhold til Abraham. Senere dreves de af Anakiterne længere mod Nord og havde baade før og efter Israeliternes Indvan- bring fra Egypten flere Smaariger i Drontes's Dalføre, hvilke rimeligvis dannede et Forbund.
Hetland, Prestegield ved Stavanger, bestaar af Frue Sogn, Riskekverven og Randeberg.
Hetman, Ataman, Titel for Kosakernes Over- hoved.
Hetsch, Gustav Friedrich, dansk Arkitekt af tysk Herkomst, f. 1788, d. 1864, studerede i Paris og senere i Rom, fom 1815 til Kjøbenhavn og an- sattes som Lærer ved Kunstakademiet; 1822 blev han Professor. Han var en ypperlig Lærer, men byggede selv ikke meget; han har bl. a. opført den katholste Kirke og den jødiske Synagoge i Kjøben- havn.
Hetteſveinerne,' under Borgerkrigene i Norge Navnet paa det Parti, som sluttede sig til Olav, Dattersøn af Eystein Magnusson, for at be- fjæmpe Magnus Erlingsson.
Hetting, Magnus Gabriel, f. i Overhalden 1811, tog 1842 juridisk Examen og ansattes senere ved Toldvæsenet. Da man i 50aarene begyndte at virke for Ferskvandsfiskeriernes Opkomst i Norge, blev han 1855 udnævnt til Fisteriinspektør, hvilken Stilling han indehavde til 1874, da han paa An- søgning fik Afsked. Han har med levende Inter esse virket for at indføre en mere rationel Drift af Ferskvandsfiskerierne og udbrede Kjendskab til funstig Fisteudklækning, og det skyldes for en stor Del ham, at flere norske Vasdrag, som i Tidernes Løb var blevne saagodtsom fisketomme, igjen har hævet sig til gode Fiskepladse. Ved Siden af sin rent praktiske Virksomhed i denne Sags Tjeneste har han ogsaa leveret Udkastene til en Raffe Lov bestemmelser vedkommende Ferskvandsfiskerierne, hvilke vedtoges, medens han var Fiskeriinspektør. Han har ogsaa ellers optraadt som Forfatter inden fit Fag.
Hettner, Herman Julius Theodor, berømt tyst Kunst- og Literaturhistoriker, f. 1821, studerede 1838-43 i Berlin, Heidelberg og Halle Filologi og Filosofi og bereiste 1844-47 Italien. 1847 blev han Docent i Heidelberg, 1851 extraordinær Professor i Jena og 1855 Professor ved Kunst-
