Hessen-Homburg, tidligere tysk Landgrev- ffab, 5 Kv.mil stort, med 27,500 Jndb., var op- rindelig en Del af Hessen-Darmstadt og kom 1596 til Fredrik den første (d. 1638), en yngre Søn af Georg den første. 1806 blev Land- grevsfabet mediatiseret og indlemmet i Hessen- Darmstadt, men gjenoprettedes 1815 som egen Stat og indtraadte 1817 i det tyske Forbund. Efterat Fyrstehuset 1866 var uddød, faldt Landet til Hessen-Darmstadt, som imidlertid f. A. maatte afstaa det til Preussen; nu udgjør det en Del af Provinsen Hessen-Nassau.
Hessen-Kassel (Kurhessen), tidligere tyst Kurfyrstendømme i det vestlige Tyskland, 172 Kv.mil stort, med 715,000 Indb., blev 1567 et eget Land- grevskab under Filip den høimodiges Søn Vilhelm den fi de, den vise (d. 1592). Dennes Søn Morių (d. 1632) gif over til den reformerte Kirke og nedlagde 1627 Regjeringen; hans Søn Vilhelm den femte (d. 1637) indførte Primogenituret, understøttede de Svenske i Trediveaarskrigen og døde i Nigets Akt. Vilhelm den sjette (d. 1663) fik ved den vestfalske Fred det meste af Grev- ffabet Schaumburg og Abbediet Herzfeld. Hans Søn Vilhelm den syvende døde mindreaarig 1670 og efterfulgtes af sin Broder Karl (d. 1730), som regjerede længe og dygtig. Hans Søn Fredrik den første (d. 1751) blev 1720 ved fit Gifter- maal med den svenske Dronning Ulrike Eleonore Konge i Sverige; da han 1720 arvede Hessen- Kassel, lod han dette bestyre af sin Broder Vil- helm, der 1751 efterfulgte ham som Vilhelm den ottende (d. 1760); han deltog som Preussens og Englands Forbundsfælle i Syvaarskrigen. Hans Son Fredrik den anden (d. 1785) gif over til Katholicismen og tjente store Summer paa at ud- leie fine Soldater til Englænderne i den nordame rikanske Krig. Vilhelm den niende (d. 1821) gik ved den franske Revolutions Udbrud over fra at hylde liberale Anskuelser til den yderste Kon- fervatisme. 1803 blev han Kurfyrste og kaldte sig nu Vilhelm den første; 1806 blev hans Land indlemmet i Kongeriget Vestfalen, men blev 1815 igjen selvstændigt, og han regjerede nu paa den mest egenmægtige Maade uden at tage Hensyn til Landdagen, som han fra 1816 iffe engang indkaldte. Vilhelm den anden (d. 1847) fort- satte Faderens vilkaarlige Regiering og negtede at give en Forfatning. Dette i Forbindelse med hans forargelige Privatliv førte 1830 til Urolig- heder, som nødte ham til delvis at give efter for Folkets Krav; 1831 udstedtes en frisindet Forfat ning; Kurfyrstens Søn Fredrik Vilhelm blev Medregent og snart Landets egentlige Styrer. Han kom i Strid med Landdagen og fik ved Has- senpflugs Hjelp Forfatningen indskrænket til et tomt Stin; da han ved Faderens Død blev Kur- fyrste, søgte han forgjeves at faa Forfatningen omstyrtet og maatte 1848 give Pressefrihed og indvilge i flere Reformer. 1850 kom imidlertid Hassenpflug igjen til Noret, Landdagen opløftes, og Kurfyrsten paakaldte Forbundsdagens Under- støttelse. Østerrigste, baierske og preussiske Trop- per rykkede ind i Landet, en streng Reaktion ind- traadte, og 1852 udstedtes en ny Forfatning. Efter mangehaande indre Stridigheder nødtes Kurfyrsten 1862 ved Preussens Indflydelse til at gjenoprette Forfatningen af 1831; da han imidlertid afslog
videre Reformer og var fiendtlig stemt mod Preus-
sen, blev Forholdet mellem ham og Landdagen
iffe synderlig bedre. 1866 sluttede han sig til
Østerrige mod Preussen, og Følgen deraf var, at
Landet s. A. besattes af preussiske Tropper og
indlemmedes i Preussen. Siden 1868 udgjør
det en Del af Provinsen Hessen-Nassau.
Hessen-Nassau, preussist Provins, oprettet 1868, beftaar af Hessen-Kassel, Hessen-Homburg, det forhenværende Hertugdømme Nassau, Frankfurt am Main og nogle Strækninger, som tidligere har tilhørt Baiern og Storhertugdømmet Hessen- Darmstadt. Størrelsen er 284 kv.mil og Ind- byggerantallet henved 1 Million.
Hessist Flue (Cecidomyia destructor), en Art Galmyg, hvis Larve angriber de unge Hvede- straa og ofte fan anrette betydelige Ødelæggelser. Den er udbredt over hele Mellemeuropa.
Hefte (Equidae), eneste Familie af de Enhove- des Orden. Hesten adskiller sig fra alle andre Hov- pattedyr derved, at der paa hver Fod kun findes én udviklet Taa, som er omsluttet af en stærk Hov. Kindtænderne er stilte fra Fortænderne ved et aabent Mellemrum, da enten Hjørnetænderne mangler (hos Hopperne), eller er meget smaa (hos Hingsterne). Hovedet er langstrakt og Ørene let bevægelige, Halsen forsynet med en Manke (Man) og Halen langhaaret. Farven saavelsom Stør relsen er meget afverlende. Næringen bestaar udelukkende af Planteføde. Foruden slet, Zebraen, Kvaggaen og Djjigataien hører til Hestefamilien den almindelige best (Equus caballus), fom er et af de nyttigste Husdyr. I Historien omtales Hesten først i Egypten. Det antages, at mel- lemasiatiske Folkeslag først har befattet sig med Tæmning af Heste. De Folk, der fra Asien drog ind i Europa, førte Hesten med sig som Ridedyr. Da man lod dem græsse i Frihed og i Flokke, tog mange Flugten og forvildede fig. Til Amerika er Hesten indført af Europæerne. Med Undtagelse af Polarlandene findes den nu tam over hele Jorden og er et af Menneskets vigtigste Husdyr, idet den anvendes som Træk- og Lastdyr. Ogsaa paa an- den Maade er den af stor Nytte, idet Huden an- vendes til Læder, Hale- og Mankehaarene til Violin- buer, til Krølhaar osv., Hovene og Knoklerne benyttes af Dreierne, Kjødet er tjenligt til Fødemiddel. Af Hesteracer kan nævnes: Den arabiske, der ansees som den smukkeste og mest værdifulde; Hingste, indførte til Europa er blevne betalte med flere tusender af Pund Sterling. Den en- gelske Væddeløbshest (Fuldblodshest) fremkommen ved Parring mellem den arabiske og engelske Hest. Den tartariste pest, i Tartariet og Ungarn, er liden med lang Manke. - Den norske (Fjordhest) og den islandske Hest er smtaa, stærke Dyr, der udmærker sig ved fin Haardførhed. - Baa Mellemafiens Stepper lever den vilde Hest eller Tarpanen, der adskiller sig fra den tamme ved sit tykke Hoved med stærkt tilbagebøiet Pande, fine spidse, noget hængende Dren og fin forte, frusede Manke. Hestefod, en Misdannelse af Foden hos Men- neffet, ved hvilken Fodsaalen vender bagtil og opad. Hestegang, Gangspil, indrettet for at benytte Heftekraft til at sætte Maskiner i Be- vægelse, kan enten være af Træ, og er da oftest -
er
50*
