anden 1531 paa sit Tog fra Nederlandene for at tilbageerobre Norge.
Hesperider, i de græske Myther Døtre af Natten, efter andre af Atlas og Hesperis, tænktes snart som tre, snart som fire eller syv. De be- vogtede tilligemed den 100hovede Drage Ladon i sin Have de gyldne 2bler, som Hera ved sin Formæling med Zeus havde faaet til Gave af Gæa. Hesperidernes Have laa ifølge Hesiodos i det yderste Vesten.
Hesperien (Hesperia), „Aftenlandet", hos Grækerne Navn paa Italien, hos Romerne paa Spanien. Hesperia er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Hesperos, Aftenstjernen (Planeten Venus), kaldtes som Morgenstjerne Fosforus (lat. Luci- fer), d. e. Lysbringer. Opdagelsen af, at Morgen- og Aftenstjernen er det samme Himmellegeme, til- skrives dels Pythagoras, dels Parmenides.
Hessen-Darmstadt, Storhertugdømme i det tyffe Rige, 139 Kv.mil stort, med 884,000 Jndb., bestaar af to adskilte Dele, af hvilke den nordligste udgjør Provinsen Øvrehessen og helt omsluttes af preussiske Besiddelser, medens den sydligste, som omfatter de af Rhinen adskilte Provinser Starkenburg og Rhinhessen, i Nord begrændses af Preussen, i Øst af Baiern og Baden, i Syd af Baden og i Vest af Rhinpfalz og Nhinpreussen. Øvrehessen er for det meste bjergfuldt; det samme er Tilfældet med den østlige del af Starkenburg, medens det nordlige og vestlige af samme Provins er Sletteland. Rhinhessen er bakket, men mangler større Høidedrag. Klimatet er forskjelligt, mildest i Egnene ved Rhin og Main. Basdragene i Hessen hører til Rhinens og Wesers Flodsystemer. Jordbunden er i det hele frugtbar; ca. 50 % af den er Agerland, 13 % Eng, 31% Skov og ca. 1/2 % Vinbjerge. Agerdyrkningens vigtigste Pro- dukter er Korn, Rodfrugter, Raps, Lin, Tobak og Vin; Kvægavlen er betydelig og omfatter især Hornkvæg. Bergverksdriften (i Øvrehessen) le- verer Brunkul, Jern, Mangan og Salt. In- dustrien, som har sit Hovedsæde i Mainz og Offenbach, omfatter især Fabrikation af Skind og Lædervarer, Møbler, Tobak og Cigarer, Maskiner, femiste Præparater, DI, Klæde osv. Handelen er især livlig i Mainz. Af Jernbaner findes ca. 103 Mil, mest Privateiendom. Af Befolkningen - bekjender ca. 68 % sig til den erangeliske og 28 % til den romersk-katholste Kirke; af Jøder findes ca. 3 %. Skolevæsenet er vel indrettet; for den høiere Undervisning findes et Universitet (i Gießen), 6 Gymnafter, 11 Realffoler, et Polyteknikum (i Darmstadt) og et Presteseminarium. Ved to Skole- lærerfeminarier uddannes Lærere for de talrige Folkeskoler. Hessen-Darmstadt er ifølge For fatningen af 17de Decbr. 1820 et fonstitutionelt og arveligt Monarki. Nationalforsamlingen er delt i to Kammere; første Kammer bestaar af den høiere Adel, en fatholst og en protestantisk Geistlig, Universitetets Kansler, to valgte Repræsentanter for den lavere Adel samt 12 af Storhertugen paa Livstid udnævnte Medlemmer; andet Kammer be- staar af 10 Repræsentanter for de større Byer famt 40 for de mindre Byer og Landdistrikterne, hvilke vælges paa 6 Mar ved indirekte Valg. Rets- pleien er offentlig og mundtlig; Edsvorneretter
- finder Sted, og den øverste Domstol er Over- appellations- og Kassationsretten i Darmstadt.- Statens Indtægter udgjorde i Gjennemsnit for hvert af Aarene 1876-78 ca. 22 Mill. Mark, Udgifterne ca. 20 Mill. Mark; Statsgjelden be- løber sig med Fradrag af Statskassens Aktiva til noget over 4 Mill. Mark. Arméen udgjør en Del af den preussiske og bestaar af 4 Infanteriregimenter, to Dragonregimenter, et Feltartilleriregiment og et Trænkompagni. Til det tyske Riges Forbunds- raad sender Hessen-Darmstadt 3 og til Rigsdagen 9 Medlemmer. Landets 3 Provinser inddeles i 18 Kredse; Hovedstad Darmstadt (s. d.). - Hessen-Darmstadts Historie begynder med Filip den høimodiges Død 1567 og den ifølge hans testamentariske Bestemmelse stedfundne Deling af Hessen mellem hans 4 Sønner, af hvilke den yngste, Georg den første (f. 1547, d. 1596), grundede den hessen-darmstadtske Linie. Baade under ham og under hans Søn, Ludvig den femte (f. 1577, d. 1626), udvidedes Hessens Grændser; den sidstnævnte indførte desuden Primo- genituret (f. d.) og oprettede Universitetet i Gießen. Georg den anden (f.1605,d.1661) havde at kjæmpe med mange Vanskeligheder som Følge af Tredive- aarskrigen; efter den vestfalske Fred gjorde han meget for Landets Opkomst og især for Skole- væsenet. Ludvig den sjette (f. 1630, d. 1678) var en ivrig Befordrer af Videnskab og Kunst og udstyrede Universitetet i Gießen med rige Dota- tioner. Under Ernst Ludvig (f. 1667, d. 1739) herjedes Landet af franske Hære, og Finanserne fom ogsaa i Uorden ved hans luxuriøse Hofhold. Tilstanden forbedredes ikke under Ludvig den ottende (f. 1691, d. 1768), i hvis Regjeringstid Stridighederne med Kassel om Arvefølgen i Grev- stabet Hanau bragtes tilende og Lichtenberg er- hvervedes. Ludvig den niende (f. 1719, d. 1790) søgte at raade Bod paa Finansnøden ved at sætte Friherre v. Moser i Spidsen for For- valtningen, men hans Reformer blev kun delvis gjennemførte. Ludvig den tiende (f. 1753, b. 1830) tabte 1801 ved Freden i Luneville en Del af Lichtenberg og 1803 flere andre Stræk- ninger af fit Land; til Erstatning fik han Hertug- dømmet Vestfalen samt Dele af Kurmainz og af Erkestiftet Worms. Efter at være indtraadt i Rhinforbundet antog han 1806 Titel af Stor- hertug og kaldte sig som saadan Ludvig den første. 1813 sluttede han sig til de Allierede, tabte 1814 Vestfalen, men fit til Erstatning Nhin- hessen og gav 1820 Landet en ny Repræsentativ- forfatning. Ludvig den anden (f. 1777, d. 1848) havde Stridigheder med Landdagen og maatte 1848 love at give Pressefrihed, Edsvorneretter m. m. Ludvig den tredie (f. 1806, d. 1877), som i det sidste Aar før Faderens Død havde været Med- regent, maatte give en frisindet Valglov og til- træde det nordtyske Forbund, men sluttede sig 1850 til Østerrige, gjenindførte 1856 den gamle For fatning og regjerede i reaktionær Aand. 1859 til- traadte han mod Landdagens Villie Würzburger- forbundet og deltog 1866 i Krigen mod Preussen, men maatte afstaa flere Landstrækninger. Efterat han 1871 havde sluttet sig til det tyske Rige, fik hans reaktionære Minister Dalwigk Afsted, og flere Reformer indførtes. 1877 efterfulgtes han af sin Brodersøn Ludvig den fjerde (f. 1837).
