Smag, et starpt Blik for, hvad der tager sig ud paa Scenen, og slaaende Vittighed. Af hans Stuespil fan især fortjene at nævnes „Sparekas- sen", Tragedien „Svend Dyrings Hus", hvor han overførte den middelalderste Folkevises Tone og Form paa Dramaet, Kong Nenés Datter", "Ninon", "De Deporterede", "Den yngste" og „Besøget i Kjøbenhavn". Han har ogsaa skrevet talrige lyriske Digte af stor Skjønhed og fint ud- arbeidet Form; som fortællende Digter har han bl. a. optraadt med de store Fortællinger „Stem- ninger og Tilstande" og „Johannes Johnsen". - Hans lyriffe Digte udkom samlede 1850 og hans dramatiske Verker 1853.
Herzberg, Nils, norst Prest, f. i Finaas 1759, d. 1841, dimitteredes 1778 fra Bergens Skole til Universitetet i Kjøbenhavn, blev 1783 theologist Kandidat, 1786 Sogneprest i Kvindherred og 1803 i Rinfervig; 1810 blev han Provst i Hardangers Provsti, i hvilket Embede han forblev til fin Død. 1814 repræsenterede han Søndre Bergenhus Amt paa Storthinget. Han skrev et stort Antal Op- satser i forskjellige Blade og Tidsskrifter, saaledes bl. a. om en Række af ham anstillede meteorolo- gifte og Barometer-Jagttagelser; endvidere udgav han et større Antal af fine Prædikener og over- fatte Bretons „Excursions in New-South-Wales", hvortil han føiede en Fortale indeholdende hans Autobiografi. Nogle Ytringer i denne gav Anled- ning til Welhavens bekjendte Digt til Hertzberg.
Heruler ell. Eruler, en germanist Folke- stamme, som oprindelig boede ved Østersjøen, men senere optraadte spredt paa forskjellige Ste- der; de nævnes saaledes som Beboere af det Sorte Havs Kyster sammen med Goterne og som Del- tagere i disses Tog tilsjøs i det 3die Aarh. e. Kr., senere som Attilas Undergivne og som Ge pidernes Hjelpere ved Omstyrtelsen af Hunnernes Herredømme. I det 5te Aarh. deltog de i Sachsernes Plyndretog til de galliske kyster og 476 i Odoafers Omstyrtelse af det vestromerske Rige. J Slutningen af det 5te Aarh. omtales de bosatte ved Theiß, hvor de blev overvundne af Longobarderne; derpaa fik en Del af dem af Keiser Anaftafius 512 Tilladelse til at nedsætte fig søndenfor Donau, hvor de senere understøttede Justinian mod Perserne, Vandalerne og Østgo- terne. Herulerne var bekjendte for fin Tapper- hed og raa Bildhed og holdt længe fast ved Hedenskabet.
Hervor, i oldnordiske Sagn en Datter af Berserken Angantyr, efter hvis Død hun iført Mandsdragt og Rustning drog til hans Gravhøi og bemægtigede sig hans Sværd Tyrfing, som, naar det blottedes krævede Blod". Efter at have draget om paa Vikingetog vendte hun tilbage og giftede sig med en Kongesøn. Hendes Søn Hei- bret slægtede hende paa i Tapperhed og Wildhed; han forvistes af Faderen, fik af Moderen Tyrfing til Gave og dræbte dermed sin Broder Angantyr. Senere blev han Konge i Reidgotland, men dræb- tes af sine Trælle med Tyrfing, da han havde truet Odin i menneskelig Stiffelse med Døden. Sagnene om Hervor og Heidrek findes i „Her- varar saga ok Heiðreks konungs", forfattet i anden Halvdel af 13de Aarhundrede paa Island, men efter Digte og Sagn fra meget gammel Tid.10 gal und 208 20
Herwarth von Bittenfeld, Karl Eberhard,
preussist Generalfeltmarsfal, f. 1796, førte i Kri-
gen med Danmark 1864 en Division og senere
alle preussiske Tropper under Fredrik Karls Over-
kommando, deltog i Indtagelsen af Als og var
derpaa en Tid Øverstkommanderende i Slesvig og
Holften. 1866 anførte han den vestlige del af
Hæren i Bøhmen og udmærkede sig ved König-
grät, blev 1870 Generalguvernør i det vestlige
Breussen og 1871 Generalfeltmarstal. Ogsaa
Hans Brødre Hans Herwarth v. Bittenfeld,
f. 1800, og Friedrich Adrian Herwarth v.
Bittenfeld, f. 1802, er preussiske Generaler.
Herwegh, Georg, bekjendt tyst Digter og Frihedsmand, f. 1817, d. 1875, studerede en Tid Theologi i Tübingen, men opgav snart dette og blev Medarbeider i Lewalds Tidsskrift „Europa" i Stuttgart. Senere reiste han til Schweiz, hvor han 1841 udgav fine Gedichte eines Lebendi- gen", en Samling frisindede politiske Digte, som snart blev meget populære. Efter et Ophold i Paris gjorde han 1842 en Reise gjennem Tysk- land, men blev s. A. forvist paa Grund af et mod hans Villie offentliggjort Brev, som han havde skrevet til Kongen af Preussen. Han vilde nu i Zürich udgive et frifindet Tidsskrift, men fik heller ikke Tilladelse til at opholde sig der, hvor- efter han lod sig optage som Borger af Basel. Snart bosatte han sig imidlertid i Paris, hvor han omgiffes Heine, Béranger og George Sand, men især polske og russiske Flygtninge. Her ud- gav han ogsaa 1844 et nyt Bind af sine „Ge- dichte eines Lebendigen", hvilket dog ikke vakte saa megen Opmærksomhed som det første. 1848 gjorde han i Spidsen for en Stare franske og tyffe Arbeidere et Indfald i Baden, men blev flaaet tilbage og reddede sig ved Flugten til Schweiz, hvorfra han snart vendte tilbage til Paris. Senere opholdt han sig afverlende paa forskjellige Steder i Schweiz, Frankrige og Tysk- land. Efter hans Død udkom en Samling af hans Nye Digte" (3ürich 1877). Hans poli- tiffe Lyrik hører til det ypperste i sit Slags baade ved den høie Frihedsbegeistring, som gjennem trænger dem, og ved hans store Herredømme over Formen. I hans senere Digte giør ofte en pes- fimistist Stemning sig gjeldende. Herwegh har ogfaa leveret en Oversættelse af Lamartines Ver- fer samt af enkelte af Shakespeares Dramaer.
Herz, Henri, tyst Pignovirtuos og Komponist, f. 1806, ftuderede fra 1816 ved Konservatoriet i Baris, hvor han senere har boet, fraregnet den Tid, han har anvendt paa Koncertreiser i Europa og Amerika, hvor han overalt har høstet stort Bifald for fit Spil. J Paris har han i længere Tid eiet og bestyret en Pianofortefabrik og tillige meddelt Undervisning ved konservatoriet. Hans Kompositioner frembyder adskilligt tiltalende, men er i det hele af mindre Betydning. Ogsaa hans Broder Jacques Herz, f. 1794, har optraadt som Pianist. Die
Herz, Henriette, f. 1764 i Berlin af jødiske Forældre, d. 1847, ægtede 15 Aar gammel Lægen Markus Herz, i hvis Hus snart alle Byens frem- ragende Mænd samlede sig, tiltrukne af hendes Skjønhed og Aandrighed. Navnlig stod hun i et hjerteligt Venskabsforhold til Schleiermacher; ogsaa Rahel, Elise v. der Recke med flere høit begavede
