stab og af den firferetslige Ordning i de preus- fiste Stater.
Herrnhut, By i Kongeriget Sachsen, med ca. 1200 Indb.,er Hovedsædet for Brødremenig- heden (f. d.).
Herschel, Friedrich Wilhelm, berømt engelsk Astronom, f. i Tyskland 1738, d. 1822, var først Musiker og kom 1759 til England som Anfører for et Musikkorps. Derpaa var han en Tid Musiklærer og Organist og blev 1766 Musikdirektør i Bath. Samtidig satte han sig ved Selvstudium grundig ind i Mathematik, Optik og Astronomi. Da han var for fattig til at kunne anskaffe sig et Teleskop, fon- struerede han 1774 selv en Reflektor paa 12 Meter, med hvilken han observerede Saturns Ring og Jupiters Maaner. Dette heldige udfald.op= muntrede ham til at konstruere det ene Speil- teleskop efter det andet, tildels af en tidligere ufjendt Størrelse, og hvormed han snart gjorde betydelige astronomiske Opdagelser. Efter i 1780 bl. a. at have udgivet Beregninger over Høiden af Maanens Bjerge opdagede han 1781 Planeten Uranus, som han gav Navnet "Georgsstjernen" efter Kong Georg den tredie. Denne ansatte ham nu som Astronom i Slough ved Windsor, hvor han bl. a. anstillede vigtige Observationer over Stjernetaagerne. 1783 forfærdigede han et 20 Fod langt Teleskop, med hvilket han 1787 opdagede to af Uranus's Drabanter og 1790; 1794 troede han at have fundet fire til, som dog iffe senere har været gjenfundne, hvorimod man har fundet to andre, som Herschel ikke har set. Ligeledes iagttog han først ved hjelp af sit 1789 fon- ftruerede 40 Fods Teleskop Saturns to nærmeste Maaner. Blandt hans øvrige Jagttagelser kan endnu mærkes Observationerne af Dobbeltstjernerne og af Saturns Rotation. Baade ved fine mange videnska belige Opdagelser og ved fine Forbedringer af de astro- nomiste Instrumenter har Herschel faaet en sær- deles stor Betydning for den nyere Astronomi. De fleste af hans hidtil trykte Afhandlinger er offentliggjorte i engelske Tidsskrifter. Hans Søfter, Karoline Herschel, f. 1750, d. 1848, var ham en flittig og dygtig Medhjelperske; hun opdagede flere Kometer og udgav en Stjernekatalog m. fl. Afhandlinger. John Frederick Wil liam Herschel, Søn af F. W. Herschel, f. 1792, d. 1871, studerede ved Universitetet i Cambridge og begyndte 1816 at anstille omfattende Jagt- tagelser over Dobbeltstjernerne, Stjernehobene og Stjernetaagerne; 1823 fremlagde han som Re- fultat af fine Arbeider en Katalog over 380 nye Dobbeltstjerner, paa hvilken der 1827 fulgte en anden og 1828 en tredie Katalog over henholdsvis 295 og 324 nye Dobbeltstjerner. 1830 offentlig- gjorde han Resultaterne af fine Maalinger af 1236 Stjerners Afstand. 1834-38 opholdt han fig paa egen Bekostning paa Kap, hvor han anstillede Jagttagelser over den sydlige Hemisfæres Stjerner; fra samme Tid striver sig hans Virksomhed for at faa meteorologiste Jagttagelser anstillede sam- tidig fra forstjellige Stationer. Resultaterne af fine Observationer paa Kap meddelte han 1847 i et eget Berk. Forresten har han skrevet et stort Antal mindre Afhandlinger saavelsom selvstændige Berker, hvoriblandt tan mærkes den efter hans Død udkomne Katalog over 10,300 Dobbelt- ftjerner.
Herse kaldtes i Norden i tidligere Tider Høv-
dingen i et Herred. Han var i Krigstid Anfører
for Herredets Mandskab og i Fredstid Forstander
for Herredets Gudetempel. Harald haarfagre for-
ordnede, at enhver Jarl sfulde have fire eller flere
Herser under sig, af hvilke enhver havde en Kongs-
gaard i Forlening, mod i Krig at tjene Kongen
med 20 Mand.
Hersleb, Peder, f. 1689 i det Trondhjemske, d. 1757, blev 1714 Feltprest, 1719 Slotsprest i Fredriksborg, i hvilken Stilling han virkede meget for Skolevæsenets Fremme, 1725 Hofprædifant og umiddelbart efter Kristian den siettes Tron- bestigelse Biskop i Kristiania. Her virkede han for en forbedret Ordning af Kathedralskolen, Ho- spitalet og andre Stiftelser, for Exorcismens Af- staffelse, Konfirmationens Indførelse m. m. Fra Kristiania forflyttedes han 1737 til Sjællands Bispedømme og blev 1738 Medlem af General firkeinspektionskollegiet. Han var en særdeles vel- talende, myndig og virksom Mand og nød An- seelse for sin Begavelse og Lærdom.
Hersleb, Svend Borchmann, norst Theolog, f. 1784 paa Helgeland, d. 1836, blev 1807 theo logist Kandidat ved Kjøbenhavns Universitet og an- sattes s. A. ved det kgl. Bibliothek sammesteds. 1808 blev han Lærer ved Metropolitanstolen, 1813 Lektor og 1814 Professor i Theologi i Kristiania. Af hans Skrifter nævnes især hans Lærebøger i Bibelhistorien, som i lang Tid var meget benyt tede i Skolerne.
Herstall, se Héristal. izda
Hertford ell. Herts, Grevstab i England mellem Cambridge, Essex, Middlesex, Buckingham og Bedford, 29 kv.mil stort, med 192,000 Judb. Hovedstad Hertford, ved Floden Lea, med 8,000 Indb. og Handel med Korn og Malt.
Hertha, se Nerthus.dyli
Hertug, tyst Herzog, lat. Dux (deraf fr. Due), oprindelig en Hærfører, som valgtes for et helt Felttog, senere en arvelig eller valgt Fyrste over en større Folkestamme. Under Karl den stores Regjering blev Hertugernes Magt og Værdighed afſtaffet, men efter hans Død opstod der igjen Hertuger, som gjennem Middelalderen var keiserlige Lensmænd og Statholdere. Kun i Tyskland har Hertugtitelen til den seneste Tid vedblevet at være forbunden med nogen politist Betydning, medens den ellers har gaaet over til en blot og bar Adelstitel.
Herz, Henrit, danst Digter, f. 1798 af jødiske Forældre, d. 1870, studerede Netsvidenskaben og tog 1825 juridist Embedsexamen. 1824 havde han vundet Universitetets Prismedalje for en juridist Opgave og 1826 vandt han en lignende for en æsthetist. 1827 optraadte han med Kome dien „Hr. Burckhart og hans Familie" samt Vau devillen Kjærlighed og Politi"; i de nærmest følgende Aar fulgte flere Vaudeviller og Lyftspil, hvoriblandt Amors Genistreger" (1830). Alle disse Arbeider udgaves anonymt, hvilket ogsaa var Tilfældet med de 1830 udkomne „Gjengangerbreve eller poetiske Epistler fra Paradis", et ypperligt, i Baggesens Manér skrevet Indlæg i Striden mellem Heiberg og Dehlenschlägers Beundrere (,,Sora- nerne"). Senere strev han et stort Antal Arbei der for Scenen, mest Lystspil, der tildels er af stort Værd; han lagde overalt for Dagen en fin
