Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/790

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
Hérold
Herrmann
782

(Halvguder), æredes i Oldtiden hos Grækerne ved Offere og Bønner og betragtedes tildels som Skyts- væsener for visse Landskaber eller Byer. - He- roisk, hvad der staar i Forbindelse med en Heros; ogsaa i Almindelighed heltemæssig, tapper.e- roisme, Heltemod, Tapperhed.

Hérold (udt. Eraald), Louis Joseph Ferdinand, franst Komponist, f. 1791, d. 1833, studerede 1806-12 veb Konservatoriet i Paris under Louis Adam, Catel og Méhul, opholdt sig derpaa i 3 Aari Rom og Neapel, arbeidede efter sin Hjemkomst en Tid sammen med Boildieu og forsøgte sig derpaa med flere Operaer, som dog hovedsagelig paa Grund af de slette Texter gjorde liden Lykke. 1820 blev han Affompagnatør ved den italienske Opera og kom- ponerede nu en Tid hovedsagelig for Piano; 1826 gjorde han stor Lykke med Operaen Marie" og blev 1827 Maître de Chant ved Paris's store Opera. Af hans senere Verfer for Scenen har især 3ampa" (1831) og Klosterengen" (1833) vundet stort og almindeligt Bifald. Hans Søn François Hérold, f. 1828, var 1870 Gene- ralsekretær hos Forsvarsregjeringen og 1871 en Tid Indenrigsminister. 1876 blev han Senator og 1879 Seinepræfekt.

Herold, i Middelalderen en egen Slags Hof- embedsmand, som forestod Turneringer og andre Fester, undersøgte de ved disse optrædende Ridde- res Vaaben, bilagde Stridigheder mellem Adels- mænd og var Budbringer i Krig. De deltes i 3 Klasser Baabenkonger", egentlige Herolder og "Persevanter". Nu betegner Ordet en Udraaber eller en Underhandler (Parlamentær) i Krig.

Heron fra Alexandria, græst Mathematiker og Mekaniker ca. 200 f. Kr., ffrev et Verk i to Bøger om Forfærdigelsen af Automater samt flere andre Afhandlinger, saaledes om Bygningen af Krigsmaskiner m. m. En senere Mathematiker af samme Navn, forfattede et vigtigt Verf om Geo- metri og Stereometri, hvilket endnu er opbe- varet. Efter Heron har Heronskuglen faaet fit Navn; den bestaar af en fugleformet Flaske, hvori et Rør, der kan lukkes med en Hane, er nedstukket saaledes, at det næsten naar Bunden. Naar Flasken for en Del fyldes med Vand, Hanen lukkes og Luften over Vandet sammenpresses, udflynges Vandet, idet Hanen igjen aabnes, af Røret, i en høi Straale. I det saakaldte He- ronsvandspring sammenpresses Luften ved Trykket af en Bandsøile.

Heros, se Heroer.

Herostratos, en Efeser, som for at giøre fit Navn udødeligt, efter Sagnet i den samme Nat, da Alexander den store blev født, 356 f. Kr., af= brændte det berømte Artemistempel i Efesus. Forat hans Hensigt ikke skulde blive opnaaet, be- sluttede hans Landsmænd at fortie hans Navn, som dog er blevet opbevaret af Theopompos. Senere taler man om herostratist Navnfun- dighed, en Navnkundighed, som vindes ved Øde- læggelse og Boldshandlinger.

Herpes, gr., Navn paa en akut Hudsygdom, som ytrer sig ved smaa vandfyldte Blærer; en Art Herpes er Helvedesild" (s. d.). und

Herrebrøden, en betydelig Gaard i Bergs Prestegjeld, Smaalenenes Amt, var tidligere en adelig Sædegaard, som paa Kristjern den andens Tid tilhørte den af ham henrettede norske Rigs-


raad Knut Knutsen. Efter ham eiedes den af den danske Adelsmand Vincents Lunge og senere af Familien Bjelke.

Herred (oldn. herad) er en ældgammel nordisk Benævnelse for et under fælles Thing forenet mindre Distrikt; dets sproglige Betydning er ube- fjendt, men i Betydning svarer det ganske til det gammelsvenske Hundare, der afverler med Herred og det tyske,,Hundred" (centena) og har vel oprindelig betegnet en Forening af 100 Familier. Herreds- inddeling er Grundlaget for Thingordningen i alle tre nordiske Niger (undtagen i det Trond- hjemske, hvor Fylkesthinget oprindelig var det mindste) og blev lagt til Grund ved de senere Inddelinger i Prestegjeld og Sfibreder. Nu er i Danmark og Sverige Herred de mindste Retsdistrikter, hvis Formand i Sverige faldes Häradshöfding, i Danmark Herredsfoged. I Norge er nu Herred det samme som Formandskabsdistrikt (se Kommunal- forfatning).

Herredag var i Danmark fra det 15de Aarh. til 1660 Navnet paa de Forsamlinger, hvori Adel og (indtil 1536) Geistlighed mødte for at for- handle om Rigets Anliggender; den udøvede sammen med Kongen eller Rigsraaderne en lov givende og dømmende Myndighed. Bekjendte Herredage er i Odense 1527, Kjøbenhavn 1530 og 33, i Ribe 1542 osv. I Norge indførtes efter Reformationen Herredage efter dansk Mønster; her samlede sig Rigets Adel og Lagmænd i Regelen med nogle Medlemmer af det danske Rigsraad; de gav Love eller Nettebøder og havde den øverste dømmende Myndighed. Mest bekjendte er Herre- dagene i Bergen 1604, hvor Kristian den fjerdes norske Lov blev vedtagen, og i Stavanger 1607, hvor Kirkeordinansen vedtoges.

Herrehus (Herrenhaus), i Preussen og Østerrige Navnet paa Nationalforsamlingens Førstekammer.

Herrera, Antonio, spansk Historieskriver, f. 1549, d. 1625 som Statssekretær, skrev et Verk i 4 Bind om Spaniernes Opdagelser i Amerika 1492-1554, Filip den andens Historie m. m.

Herrera, Fernando de, spansk Digter, f. ca. 1534, d. 1597, indtraadte i sine senere Aar i den geistlige Stand. Han nød stor Anseelse baade för fin Lærdom og fine Digte; af disse er især de af erotist Indhold samt hans Oder af poetist Værd.

Herrera, Francesco, den ældre, spanst Maler, f. 1576, d. 1656, vandt ogsaa Berømmelse som Billedhugger, Arkitekt og Broncearbeider. Af hans Malerier, som mest er af historist og religiøst Ind hold, kan mærkes,Den yderste Dom" i Bernhards- firten i Sevilla og „Den hellige Familie" samt,,Den Helligaands Udgydelse" i Kirken Sta. Ines sam mesteds. Hans Søn, Francesco Herrera den yngre, f. 1622, d. 1685, studerede under Fa deren og i Rom, blev 1660 anden Direktør for Akademiet i Sevilla og senere Hofmaler hos Filip den fjerde. Han malede i Begyndelsen især Stilleben, men vendte sig senere med Held til det religiøse Maleri. Hans fleste Arbeider findes i Sevilla, Madrid og Escorial.

Herrmann, Emil, tyst Jurist, f. 1812, blev 1872 efter at have indehavt Professorater i Köln, Göttingen og Heidelberg Præsident for Overkirke- raadet i Berlin. Han har gjort sig særdeles

fortjent baade af den kirkelige Ret som Viden-