er den græske Sagntids berømteste Heros. Det fortælles, at Zeus havde forkyndt Guderne, at der paa en bestemt Dag ffulde fødes et Barn, som skulde herske over hele Perseidernes Slægt; men den stinsyge Hera magede det saa, at ikke Herakles, men Eurystheus, Sthenelos's Søn, blev født paa denne Tag, og saaledes maatte Herakles adlyde Eurystheus. Hera forfulgte Herakles alle- rede som Barn og sendte to Slanger for at dræbe ham i Vuggen, men han viste sin Heltekraft ved at kvæle dem begge. J Opverten blev han un- dervist af de bedste Lærere og opholdt sig derpaa en Tid hos Hyrderne paa Bjerget Rithairon. Her dræbte han en frygtelig Løve, befriede derpaa fin Fødeby Theben fra Orkhomenos's Herredømme og hjalp Zeus mod de himmelstormende Titaner. Senere maatte han paa Eurystheus's Befaling udføre sine berømte 12 Heltebedrifter: han nedlagde den nemeiske Love, hvis Hud han senere benyttede som Panser, dræbte den lernæiste Slange, fangede den til Artemis helligede kerynitiske Hind, dræbte det erymanthiffe Vildsvin, rensede den eliste Konge Augias's Stald ved at lede Floderne Alfeios og Peneios gjennem den, dræbte de strækkelige Rov fugle Stymfaliderne, fangede den rasende kreten- fiffe Tyr, bragte Eurystheus den thrakifte Konge Diomedes's menneskeædende Heste, hentede Ama- zondronningen Hippolytes Belte, fangede Geryons Drer, hentede Hesperidernes gyldne bler og førte Helvedeshunden Kerberos op fra Underverdenen til Jorden. Medens han under Udførelsen af disse Bedrifter streifede Jorden rundt, gjorde han der= hos en Mængde andre Heltegjerninger; saaledes deltog han i Argonautertoget, befriede den lænkede Prometheus, opreiste Herakles støtterne, førte Theseus op fra Underverdenen osv. For at udsone et i Raferi begaaet Mord maatte han ifølge et Ora- telsvar sælge sig selv som Slave paa tre Aar til den lydiske Dronning Omfale; efter denne Tids Forløb udførte han endnu mange Heltebedrifter og ægtede Kong Deneus's Datter Deianeira. Da han med hende vilde lade sig sætte over Floden Euenos af Kentauren Nessos, dræbte han denne, som vilde øve Vold mod Deianeira, med en for- giftet Bil; førend han døde, gav Nessos Deia- neira noget af sit nu forgiftede Blod og sagde, at dette var et Middel til for stedse at sikre hende Herakles's Kjærlighed. Da hun senere frygtede for, at han skulde forelske sig i Kong Eurytos's Datter Jole, gav hun ham en ny Dragt som hun ind- vendig bestrøg med Kentaurens Blod. Giften brændte og fortærede hans Legeme, og for at gjøre en Ende paa Pinen lod han sig paa Bjerget Deta brænde paa et Baal. Fra Baalet blev han af en Sky ført til Olympen, hvor han ved sin Skytsgudinde Athenes Hjelp blev forsonet med Hera og fik Hebe tilægte. Heraklesmytherne er i ældre og nyere Tid blevne opfattede og forklarede paa forskjellig Maade, ligesom der i Oldtiden antoges flere Helte af samme Navn, saaledes foruden den thebanske ogsaa en ægyptist, en indist og en tyrist Herakles. Fra Grækerne gik han og hans Kultus over til Romerne, som under Navnet Hercules dyrkede en gammel italist Gud. Herakles fremstilledes ofte i den bildende Kunst; de bedste endnu opbevarede Heraklesstatuer er den saakaldte helvederiske Torso (af Atheneren Apollonius) og den farnesiske Herku- les (af Glykon, efter en Original af Lysippos).
Herakles's Støtter, i Oldtiden Navn paa Forbjergene Calpe og Abyla (nu Gibraltar og Ceuta) paa begge Sider af Gibraltarstrædet. Herakliderne, i den græske Sagnhistorie He- rakles's Sønner og senere Efterkommere, især de, som i Spidsen for Dorerne 80 Aar efter Trojas Ødelæggelse gjorde et Tog til Peloponnes og indtog dette.
Heraklios, byzantinsk Keiser, 610-41 e. Kr., styrtede den tyranniske Fokas, plagedes siden 611 af hyppige Indfald af Perserne, som han besei- rede i en Række Slag, og som ved Fredsslutnin gen 628 maatte træffe fine Grændser tilbage til Mesopotamien. Mindre heldig var han mod Ara- berne, til hvem han 632-41 tabte Syrien, Me- sopotamien og Ægypten.
Heraldik, egentl. Heroldernes Videnskab, Læ- ren om de adelige Vaabener.
Herat, Fyrstendømme i Afghanistan, omfat- tende den sydøstlige Del af det gamle Khorassan, ca. 2,850 Kv.mil stort, med 800,000 Jndb. Ho- vedstaden Herat angivelig grundet af Alexander den store, med 40-50,000 Indb., er stærkt befæstet og en vigtig Handelsstad.
Hérault (udt. Eraa), Flod i det sydlige Frank- rige, ca. 22 Mil lang, falder nedenfor Agde i Middelhavet. Departementet Hérault, ca. 111 Kv.mil stort, med 430,000 Indb., omgives af Departementerne Gard, Aveyron, Tarn og Aude samt af Middelhavet. Hovedstad Montpellier (ſ. d.).
Hérault de Séchelles (udt. Eraa dø Sesiell), Jean Marie, franst Revolutionsmand, f. 1760, d. 1794, blev 1781 Advokat, sluttede sig ved Re- volutionens Udbrud til den og deltog i Bastillens Bestormelse, blev derpaa i Paris valgt til Med- lem af den lovgivende Forsamling og senere af Konventet, hvor han sluttede sig til Dantons Parti. Som Medlem af Velfærdskomitéen tog han Del i dennes tyranniske Forholdsregler, men søgte senere sammen med Danton at faa disse afløste af en mere human Fremgangsmaade og blev der- for paa Robespierres Foranstaltning henrettet sammen med Danton og Desmoulins.
Herbarium (lat., af herba, Urt) Samling af tørrede og pressede Planter, systematisk ordnede, er et vigtigt Hjelpemiddel ved botaniste Studier. Vel præparerede Planter kan opbevares i lang Tid, endog et Bar hundre Aar.
Herbart, Johan Friedrich, tyst Filosof, f. 1776, d. 1841, studerede i Jena, hvor han kom i per- sonlig Berørelse med Fichte, opholdt sig 1797-1800 som Huslærer i Bern, blev 1802 Docent i Göt- tingen og 1809 Professor i Königsberg, hvorfra han 1833 gif tilbage til Göttingen som Professor. Af hans Skrifter om filosofiske og pædagogiske Emner kan anføres,,Almindelig Pædagogik" (1806), ,,Metafysikens Hovedpunkter" (1808), Almindelig praktist Filosofi" (1808), Lærebog til Indledning i Filosofien" (1813), Psykologien som Videnskab" (1824) og „Almindelig Metafysik" (1828-29). Herbarts Filosofi tager sit Udgangspunkt fra den realistiske Side i Kants System, og tildels i Over- ensstemmelse med dette sætter den en absolut Skilsmisse mellem den subjektive Tanke og det virkelige Objekt. Vor Erkjendelse omfatter kun Fænoméner, men for disse maa der ligge noget virkeligt til Grund. Dette virkelige træder os "
