finnefiskenes Orden, forekommer almindelig i de nordlige Have og bliver indtil 4 Fod lang. Den er blaagraa af Farve, af et bistert Udseende, med høit, kantet Hoved, et stort Gab, der er besat med frumme Fortænder og stærke Knusetænder i Kjæver og Ganen. Dens Arrighed er blandt Fiskerne bleven til et Ordsprog; naar den er fangen, bider den i alt, hvad den kan naa, og paa Grund af Styrken i de vældige Kjæver kan dens Bid blive farligt. Dens Føde bestaar fornemmelig i Krebsdyr og Muslinger. I mange Egne er dens Kjød, som er fedt og velsmagende, et iffe uvigtigt Næringsmiddel.
Havn, Bugt af Havet eller af en seilbar Flod, som er saaledes indesluttet, at Fartøier der kan ligge trygge for Vind og Sjø. Hvis den nød- vendige Beskyttelse iffe er tilstede af Naturen, hjelper man derpaa ved at opføre en Havne- dæmning (Molo, s. d.).
Havnevesen, det norske. Havnevæsenets Udgifter har vistnok fra først af været betragtede som paahvilende vedk. By; senere blev der i dette Djemed paalagt lokale Afgifter (Havne- og Mud- derpenge), og Havneudgifterne udelukkende bestridte af disse. Dette medførte, at man efterhaanden op- hørte at betragte Havnevæsenet som Kommunesag, og derimod behandlede det som Statsanliggende. Ved Lov af 20de Aug 1842 blev det bestemt, at de til Bestridelse af Havnevæsenets Udgifter fornødne Midler skulde tilvejebringes ved et procentvis Tillæg i Stedets Toldintrader efter Kommune bestyrelsens Beslutning, hvorhos denne Lov samt Lov af 5te Sept. 1857 hæver alle disse ældre Af- gifter til Havnekassen af Varer og Fartpier. Om Havnevæsenets Bestyrelse se Lov af 12te Oftbr. 1857, hvorved den saagodtsom ganske er gjort til Kommunesag. Udenfor Kjøbstæderne bestredes Havnevæsenets Udgifter til og med 1873 udelukkende af Statskassen, af hvillen Storthingene 1863-73 bevilgede følgende Summer til dette Diemed: 1863-65 aarlig 70,000 kroner, 1866-68 aar- lig 80,000 Kr., 1869-71 aarlig 46,000 Kr., 1872 48,000 Sr. og 1873 94,000 Rr. Bed Lov af 23de Mai 1873 blev det bestemt, at den i 1845 og 1848 paabudte Udførselsafgift af Fiskevarer, som ifølge Lov af 4de Mai 1872 iffe længere skulde indflyde i Fiffetiendefondet, for Fremtiden skulde danne et Fond for Havnearbeider, Mærker og Fastigheder i Fistedistrikterne. Denne Afgift ind- bringer ca. 300,000 Kroner aarlig og har fra og med 1874 for det meste været anvendt til Havne væsenet i Forbindelse med det aarlige Statsbidrag til dette. Havnevæsenets Budget har 1874-80 udvist følgende Beløb:
1874
1875
1876
1877
1878
1879
1880
•
.
Kr. 602,000
565,000
517,000
M
536,000
"
390,000
"
333,000
400,000
"
Den i de 3 sidste Aar stedfundne Nedgang i Be-
vilgningerne har fin Grund i, at man har villet
afvente den ved kgl. Resolution af 28de Mai 1877
nedsatte Havnekommissions Indstilling. Denne
Kommission har i Sommermaanederne 1877, 1878
og 1879 befaret Kysten i de 10 Amter mellem
den russiske Grændse og Lindesnæs og har i Slut-
ningen af 1880 været samlet i Kristiania for at op-
- -
gjøre endelig Indstilling, hvorved der foreligger den
en af Havnevæsenets Bestyrelse afgiven Plan og Be-
regning for de paakrævede Havneforbedringer i de
nævnte 10 Fisferiamter til et samlet Beløb af
26 Mill. Kroner. De af Statens Havne-
væsen hidtil udførte Arbeider har væsentlig bestaaet
i Fjernelse af Undervandsstjær, uddybning af
Strømme, Farleder og Sund samt tildels Havne.
De vigtigste Forbedrings- og Dækningsarbeider
af Havne er foretagne paa følgende Steder: Lyng-
holmen, 1868 (Udgifter 13,000 kroner); Utfire,
1866-72 (180,000 Kr.); Lifters Makrelstøitehavne
1872-77 (13,000 Kr.); Flø paa Søndmøre, 1874
-80 (350,000 Kr.); Halten, 1874-79 (110,000
Kr.); Kabelvaag, 1874-80 (310,000 Kr.; ufuld-
endt, efter Kalful 390,000 Kr., idet det meste af
det allerede udførte Arbeide Vinteren 1879-80
ødelagdes af Storm); Nyksund, 1874-77 (122,000
Kr.); Vardø, 1875-80 (570,000 Kr., fremdeles
under Arbeide (1880), Overslag 1,200,000 Kr.).
- Til at føre Opsyn med Havnevæsenet er ansat
en Havnedirektør med to Assistenter; Havne-
direktøren er desuden Medlem af Havnekommis
stonerne i nogle og femti Bykommuner, med hvis
Havne og Havnearbeider han ogsaa har at øve
Kontrol. Disse Bykommuners samlede aarlige
Havnebudget beløber sig til 5-600,000 Kr., som
væsentlig dækkes ved de af Kommunebestyrelserne
bestemte Procenter (1 til 3) af hvert Steds Told-
intrader.
Havre (Avena), Slægt af Græssenes Fa- milie. For Kornets Skyld dyrkes tre Arter, almindelig Havre (A. sativa), Fanehavre (A. orientalis) og skalløs Havre (A. nuda). De to sidste ser man sjelden i Norge, derimod dyrkes den almindelige Havre her lige til 69- 69%; men da den gjerne bruger 2-3 Uger længere Tid til fin Udvikling end Byg, gaar den i de sydlige Egne af Landet heller ikke til den samme Høide over Havet som dette. En Blanding af Byg og Havre dyrkes ofte under Navn af Blandkorn. I Sverige dyrkes Havre til 670, men nordenfor Umeå (omtr. 64°) modnes den dog sjelden; det samme er Tilfældet i Finland norden- for 62°. Blandt de mange andre Arter af denne Slægt kan nævnes A. fatua (Floghavre, Svart- havre, Troldhavre), som paa flere Steder er et besværligt Ugræs i Ageren, og videre A. elatior, A. flavescens, A. pratensis og A. pubescens, der i Blanding med andre Græsarter dyrkes som Foderverter.
Havre (udt. Avr) ell. Le Havre de Grace (udt. Lo Avr' dø Gras), By i det franske Depar tement Seine-inferieure, ved Seines Munding, med 92,000 Jndb., befæstet Havn og Marinearse- nal, er næst Marseille Frankriges betydeligste Sjø- handelsplads.
Havsule (Sula alba), en af de største Arter af de nordiske Svømmefugle, tilhører Pelikan- familien, er hvid med sorte Binger, har graablaat Næb og lang, fileformet Hale. I Norge fore tommer den sjelden og ruger iffe, men træffes almindelig ved de engelske og skotske kyster.
Hawick (udt. Haait), By i det skotske Grev- ffab Roxburgh, ved Teriot, med 12,000 Indb. og Væverier.
Hawkins (udt. Haakins), John, engelsk Sjø-
mand, f. 1520, d. 1595, var den første Englænder,
48
