Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/713

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Gunnerus
Gustav
705

ham; derhos var han fredelig, vennesæl og gav mild. Under de idelige Kampe, som dengang rasede paa Ven mellem de mægtigste Høvdinger, tunde det ilke undgaaes, at ogsaa Gunnar ind vikledes deri. Hans 3Egtestab med den smukke, men ondskabsfulde Hallegerd, Hoskuld Dalakoll søns Datter, blev hans Ulykke. Hun søgte idelig at stifte Ufred mellem ham og hans Naboer, og det lykkedes hende saa vel, at Gunnar, ester at have feldet flere af sine Uvenner, tilligemed sin Broder den tapre Kolskegg blev dømt til 3 Aars Landsforvisning. Han kunde imidlertid ikke bevæges til at forlade sin Fædrenegaard, hvorfor hans Uvenner overfaldt ham en Dag, han var alene hjemme, og fældte ham efter et tappert Forsvar 986. Han er Helten i den tidligere Del af Njáls Saga.

Gunnerus, Johan Ernst, norsk Geistlig og Videnskabsmænd, f. 1718, d. 1773, studerede ved Kjøbenhavns Universitet og blev tidlig bekjendt for sin store Lærdom, iscer hvad Sprog angik. Efter 1742—55 at have opholdt sig i Udlandet, navnlig ved Universiteterne i Halle og Jena, blev han Provst ved Kommunitétet i København og holdt Forelæsninger ei alene over Theologi, men ogsaa over Mathematik og Filosofi. 1758 blev han Biskop i Trondhjem og udmærkede sig i denne Stilling saavel ved Iver for sit Kald som ogsaa ved sine Bestræbelser for at fremme Videnskabeligheden i Norge. Han gav saaledes Foranledning til Oprettelsen af Videnskabsselskabet i Trondhjem og ydede personlig paa Naturvidenskabens Omraade adskilligt af Værd. Under Struensees Styrelse kaldtes han til Kjøbenhavn for at udarbeide Forslag til Universitetets Omdannelse, men baade dette Forslag og et andet om Oprettelsen af et norsk Universitet henlagdes efter Struensees Fald. Han skrev „Flora Norvegica“ (1766—76) og et stort Antal mindre Afhandlinger, ifcer af zoologifl Indhold, i de for fljellige nordiske Videnskabsselstabers Skrifter.

Guntur, By og Hovedstad i Landssabet af samme Navn, i Præsidentskabet Madras i Ostindien, 48 Mil nord for Madras, med 20,000 Indb.

Gurgelvand, Lægemiddel i flydende Form, anvendes ved Halsbetcendelse til at skylle Svælget med.

Gurider, en persisk Kongeslægt, som nedstammede fra Hussein Ebn Sam. De indtog i det 12te Aarh. Ghasna og uddøde efter Afghanistans Erobring af Sjehab-ed-Din Mohammed.

Gurien, Landskab i Georgien, ved det Sorte Hau, udajør det russiske Guvernement Tiflis.

Gurkemeie, et gult Farvestof, som bestaar af Rodstokkene af en i Sydasien og paa de indiske Øer hjemmehørende Plante, Curcuma longa. Rodftokkene er dels langstrakte, dels runde og stam mer i sidfte Fald tildels fra en anden, beslægtet Plante. Begge Sorter har en stærk, aromatisk Lugt og en bitter Smag. Farveftoffet er harpixagtigt og kaldes Curcumin; det er tungt opløseligt i Vand, let opløseligt i Alkohol, Æther og Olie og farves af Alkalier brunt. Farven er temmelig ubestandig, og Gurkemeie bruges derfor nu mindre hyppig til Farvning af Tøier. Tidligere anvendtes Rodstokkene tildels i Medicinen.

Gurko, Josef Vladimirovitsch, russisk General, f. 1828, er bekjendt for sine Bedrifter i den russisk tyrkiske Krig 1877—78, i hvilken han gik over Balkan, rykkede ind i Sofia og slog og splittede Suleiman Paschas Hær. 1879 blev han Generalguvernør i Petersburg.

Gurlitt, Johannes Gottfried, tysk Lærd og Skolemand, f. 1754, d. 1827 som Professor i orientalske Sprog ved Johanneum i Hamburg, udgav flere kunsthistoriske og andre Skrifter. — Hans Brodersøn, Ludvig Gurlitt, f. 1812, uddannede sig under L. Bendixen som Landskabsmaler, tilbragte derpaa 4 Aar paa Studiereiser og Ophold i Danmark, Norge og Sverige, besøgte senere Italien og opholdt sig derefter i flere Aar i Kjøbenhavn. Siden 1873 bor han i Dresden. Han hører til de talentfuldeste tyske Landskabsmalere og har især paa en smuk og karakteristisk Maade skildret den italienske Natur.

Gurresjø, Indsjø i det nordøstlige Sjælland. I Nærheden af den laa Gurre Slot, bekjendt som Valdemar Atterdags kjæreste Opholdssted, senere nedrevet.

Gurskø, Ø i Herø Prestegjeld paa Søndmør, i Sydvest for Hareidlandet, ca. 5 Mil i Omkreds.

Gustav, Navn paa 4 Konger i Sverige. — Gustav den første, Vasa, f. 1496, d. 1560, tilhørte en gammel Adelsslægt; han optoges 1514 ved sin Slægtning, Rigsforstanderen Sten Stures Hof og deltog 1517—18 i Krigen med Danmark. Under de snart derpaa følgende Fredsunderhand lmger blev han en af de svenste Adelsmænd, der som Gidsler maatte følge Kristiern den anden til Danmark. Her bragtes han i Forvaring hos en fjern Slægtning af sig, men fandt, da han hørte, at Kristiern foretog nye Rustninger, Leilighed til at flygte, foreløbig til Lybek. 1520 vendte han tilbage til Sverige; efter at have gjort et for. gjeves Forføg paa at faa en Reisning istand blandt Bønderne i Småland og Østergötland, flyg tede han ved Efterretningen om det stockholmske Blodbad til Dalarne, hvor han i Forklædning søgte Arbeide og vandrede om fra Sted til Sted, altid forfulgt af Danskerne. Ogsaa i Dalarne opfor drede han Folket til at gribe til Vaaben for sin Frihed, men havde i Begyndelsen saa lidet Held med sig, at han af Sorg derover besluttede at forlade Landet. Han var allerede lommen til den norske Grændse, da han indhentedes af Bud fra Dalkarlerne, som ved Rygtet om Kristierns Ferd var revne ud af sin Ligegyldighed og nu stillede sig under hans Befaling og væbnede sig. Efterat han med sine Tropper havde slaaet Dansterne ved Vesterås og indtaget saavel denne By som Upsala, drog han mod det as Dansterne besatte Stockholm, og da en stor Del af Adelen sluttede sig til ham, samlede han dem 1521 til en Herre dag i Vadstena, hvor de, efterat han havde afslaaet Kongeværdigheden, svor ham Troskab forn Rigsforstander. I Løbet af næste Aar indtog han alle Fæstninger i det indre Sverige samt Bleking og Bohuslen, men kunde paa Grund as daarlig Hjelp fra sine Forbundne, Lybekkerne, først 1523 bemægtige sig Stockholms og Kalmars Fæstninger samt Finland. Mod Søren Norby, som fremdeles indehavde Gotland og derfra foruroligede de svenste Kyster, gjordes 1524 et uheldigt Tog. Allerede 7de Juni 1523 var Gustav paa en Rigs dag i Strengnäs kaaret til Sveriges Konge, et Valg, som han betænkte sig længe paa at modtage,

men tilslut gik ind paa. Riget var da i en