valgbar til Nationalforsamlingen er enhver Stemme- berettiget, som er over 30 Mar. Forfatningen er parlamentarist med Etkammersystem og bærer gien- nemgaaende et demokratisk Præg; Adel existerer ikke. Grundloven, som er af 28de November 1864, fan fun forandres i fine mindre væsentlige Punkter og da med / Stemmeflerhed i Nationalforsamlingen. Den øverste dømmende Myndighed indehar Are- opagos i Athen; i anden Instans dømmer 4 Appellationsdomstole (i Athen, Patras, Nauplia og Korfu), i første Underretter for hver sin Kreds's vedkommende. For Politiforseelser o. lign. gives Fredsdommere efter franst Mønster; Kriminaltil fælde, Pressefrihedssager og Forbrydelser mod Staten dømmes af Juryer. Finanserne var ved Kongerigets Oprettelse aldeles forstyrrede og er endnu i orden; Statsgjelden beløber sig til over 430 Millioner Drakmer; Statens Indtægter og Udgifter beregnedes 1877 til omtr. 39 Mill. Arméen er 12,000 Mand stærk og kan i Krigs- tid forøges til 30,000 Mand; i den seneste Tid er almindelig Værnepligt indført. Den eneste egentlige Fæstning er Nauplia med Palamidi. Flaaden bestaar af 21 Krigsfartpier med. 1740 Mands Besætning; et Sjøarsenal findes i Poros. Grækenlands Vaaben er et Sølvfors i blaat Felt; Flaget har 5 blaa og 4 hvide Horizon- talstriber; øverst næst Stangen er et blaat Felt med et hvidt Kors. Landet inddeles i 13 No marthier og 59 Eparthier. Hovedstaden er Athen. Historie. Det gamle Grækenland omfattede foruden det nuværende ogsaa Epirus og Thessa- lien, saaledes at dets Nordgrændse dannedes af Makedonien og Mllyrien. Hele Landets Udstræk- ning var ca. 1570 kv.mil. Det beboedes fra de ældste Tider, hvorom vi har nogen Efterretning, af Pelasger, et Folk af den indoeuropæiske Stamme, som drev Agerbrug og byggede befæstede Byer. Naar de indvandrede, fan iffe engang til nærmelsesvis angives, ligesaalidt som den Tid, da de fortrængtes af Hellenerne, der efter al Sand- synlighed var et med Pelasgerne nær beslægtet Folk, fra hvilket disse tidlig havde stilt fig ud, og som i Tiden mellem denne Begivenhed og fin Indvandring til Grækenland havde erhvervet sig en høiere Grad af Kultur. Hellenerne var allerede tidlig delte i flere Stammer, som sandsynligvis indvandrede til forskjellig Tid; de vigtigste af dem var Joner, Dorer, Athæer og oter. De første nedsatte sig i Attika, paa Nordkysten af Beloponnes, samt i Bootien m. fl. St., Athæerne i Lakonien og Argolis og senere i Jonien, som efter dem fit Navnet Athaia, olerne i Nord i Thessalien og Epiros. Dorerne drog i det 12fe Aarh. f. Kr. under Heraklidernes Anførsel ud fra Egnen om Parnassos og fordrev Athæerne og Jonerne fra Peloponnes, hvorefter de sidste flyttede over til Lilleaftens Vestkyst og nedsatte sig der. Omtrent samtidig maa Grækerne have modtaget Paavirkning af Fønikerne og Egypterne, med hvem de fom i Berørelse. De vedblev at være delte i en Flerhed af selvstændige Stater, som jevnlig befrigede hverandre, og af hvilte, især senere hen i Tiden, ofte én indtog en mere indflydelsesrig Stilling (Hegemoni) ligeoverfor de øvrige. Kun bed overordentlige Leiligheder, naar det gjaldt en stor Nationalsag, hendte det, at alle Grækere, eller de fleste af dem, i Følelsen af fit Stammeslægt-
ffab forenede sig til fælles Bedrifter. Det første
af disse Tilfælde, som omtales, var den tro-
janske Krig (s. d.), som imidlertid helt tilhører
Sagnhistorien. I den ældste saakaldte heroiske Tid
styredes disse Stater af Konger, hvis Magt havde
et patriarkalst Præg; men temmelig tidlig og
næsten overalt afløstes Kongemagten af Republi
fen, som i Regelen var aristokratist. Af og til
hendte det, at Republiken for en Tid afløftes af
en Enkeltmands Enevælde, det saakaldte Tyranni,
hvilken Benævnelse oprindelig var uden odiøs
Bibetydning. Forresten lider den ældste græfte
Historie under en stærk Opblanding med Sagn og
under Mangel paa noiagtig Tidsregning, som
først eristerer fra den første Olympiade (f. d.),
Aar 776 f. Kr. De vigtigste græffe Stater var
Sparta paa Peloponnes, Athen og senere The-
ben. Spartas Forfatning ordnedes af Ly kurgos
ca. 880 f. Kr. Ifølge hans Bestemmelser deltes
den øverste Magt mellem to Konger og et Raad
(Gerufia) paa 28 Medlemmer (Geronter); desuden
bestod en Folteforsamling, hvori enhver Spartaner
over 30 Aar kunde deltage, og som valgte Em
bedsmænd, fattede Beslutning om Love og afgjorde
Spørgsmaal om Krig og Fred. Omsorgen for Love:
nes Overholdelse paahvilede 5 Eforer, som i Tidens
Løb staffede sig stor Indflydelse. Forresten gik
Lyturgos's Love ud paa at opdrage Spartanerne
til et tappert og haardført Krigerfolk, hvorimod
aandelige Sysler var anviste en ringe Plads. I
det Sde Aarh. angreb Spartanerne fine Naboer i
Best, Messenierne, som de underkastede sig efter
en lang og blodig rig 724. I næsten hundre
Aar var de Herrer over Messenien, men derpaa
reiste dette sig under Aristomenes's Anførsel og
fjæmpede en fortvivlet Frihedskamp, som imidler
tid ca. 630 endte med deres fuldstændige Under
fuelse, saaledes at deres Land deltes mellem Seier-
herrerne, og de selv gjordes til Slaver. Senere
(464) gjorde de endnu et Forsøg paa at befri
fig, men ogsaa dette blev frugtesløst. Ved Mes-
feniens Erobring fom Sparta i Besiddelse af Hege
moniet paa Peloponnes, medens i den øvrige Del
af Landet Athen havde mest at sige. Athen
stal Rodros (ca. 1060) ifølge et Sagn have været
den sidste Konge; da han faldt i en krig, ansaa
man ingen for værdig til at træde i hans Sted,
hvorfor Kongemagten nominelt ophævedes, og den
øverste Styrelse kom i Hænderne paa en arvelig
Arkhont af den gamle Kongeslægt. Senere (750)
gif Arkhontværdigheden over fra at være livsvarig
og arvelig til 10aarig og Gjenstand for Valg samt
fra Rongeslægten til hele Aristokratiet, og fra 680
valgtes 9 Arkhonter for en Tid af ét Aar. Ea.
620 f. Kr. fit Arkhonten Drakon det Hverv at
udarbeide Love for Athen, men de synes nærmest
at have været Straffelove og ifte at have indeholdt
nogen Bestemmelse om Forfatningen. Denne ordne
des først, efterat Kylons Forsøg paa at tilrive sig
Magten var strandet, af Solon (590 f. Kr.), som delte
Borgerne efter Formuen i 4 Klasser; de tre første
af disse var pligtige til at gjøre Krigstjeneste og
funde vælges til Embedsmænd, deraf første Klasse
til Arkhonter. Ved Siden af Arkhonterne stod
et Raad (Areopagiterne), som i Fællesskab med
hine havde den øverste dømmende og styrende
Magt, og som dannedes af Arkhonter, der havde
fungeret fin Embedstid ud. Hertil føiede han
