rette Riflegiænger for at give Kuglen en bedre Styring; men de indførtes ikke almindelig, da Resultatet var mindre heldigt. 1517 opfandtes i Nürnberg Hjullaasen, som havde følgende Indret ning: Gjennem en Udsfjæring i Panden stak Kanten af et Staalhjul op; under den laa en Fier, hvis Ende ved en Kjede var fæstet til Hint- lets Are. Naar Hjulet vredes rundt ved Hjelp af en Nøgle, blev Kjeden vundet op om Aren, og Fieren spendtes. I Hanen indsattes istedenfor Lunten et Stykke Svovlfis. Ved Aftrækningen gif Laaget over Panden tilside, Hanen slog ned, Hjulet roterede, og dets riflede Rand slog Jld mod Svovlkisen. Trods Hjullaasens mange For- dele vandt den ingen mere almindelig Udbredelse, uden ved Kavaleriet. Ved denne Vaabenart ind- førtes fortere Geværer under Navn af Dragon- gebærer og Karabiner. I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede begyndte man at anvende vredne Riflegjænger, som skulde give Kuglen en bestemt Rotation, hvorved Træffesikkerheden forøgedes. Samtidig opfandtes den spanske Snaphanelaas, den ældste Form for Flintelaasen. Her bevirkedes An- tændelsen ved Slaget af et paa Hanen anbragt Styffe Flint mod et i Panden fæstet Ildftaal. 1640 op- fandtes i Frankrige en meget forbedret Konstruk tion, og Flintelaasen blev nu almindelig antagen, men havde dog først ved Aarhundredets Udgang ganske fortrængt de gamle Former. Under Gustav Adolf indførtes i den svenske Hær saa lette Ge- værer, at Gaflen kunde undværes. Han indførte ogsaa en anden Forbedring, idet han lod sine Sol- dater lave Patroner, hvori baade Krudt og Kugle indesluttedes i samme Papirhylse. I den første Tid efter Geværets Opfindelse var fun en ringe Del af Infanteriet bevæbnet med Ildvaaben. Saaledes har man Beretninger om, at Staden Augsburg i 1381 opfatte en Trop af 30 med Geværer bevæbnede Soldater. Karl den 5te havde i 1525 i Slaget ved Pavia 10 Musketerer ved hvert Kompagni Landsknegte. Disse nød stor Anseelse, og hver Musketér havde en Tjener, som bar Musketten under Marschen. Det øvrige In- fanteri var bevæbnet med Biker. Eftersom Ge værerne forbedredes, blev Musketérernes Antal forholdsvis større, men de kunde ikke optræde uden under Beskyttelse af Pikenérafdelinger. Dette For- hold forandredes, efterat Bajonetten var opfunden i Bayonne 1640. Efter denne Tid blev efter- haanden hele Infanteriet bevæbnet med Geværer. De første Bajonetter var Dolfe med Træskaft, som sattes ind i Bøssepiben. Siden forandredes Skaftet til en hylse, som kunde sættes udenpaa Geværet, saa at Bajonetten kunde beholdes paa under Skydningen. Fra denne Tid blev Benævnelsen ,,Gevær" almindelig. I Begyndelsen betragtedes Bajonetten fun som et Vaaben til Forsvar i Nødsfald. Dette forandredes af Svenskerne under Karl den tolvte, der staffede den større Anseelse. „Dessa brukade öfverallt lika sed at icke lossa sina gevär, för än på ganska nära håll, och bröta, utan att gifva sig tid att ladda, med ba- jonetten in på de qvarblefne." Først efter 1815 indførtes imidlertid Øvelser i Bajonetfægtning. 1730 indførtes i Preussen Ladestokke af Jern, og ved den mest ihærdige Øvelse dreves Stud hastigheden i den preussiske hær op til 5 a 6 Studi Minutet, en Færdighed, som Fredrik den
800 anden havde at takke for mange af sine Seire. Flintelaasgeværet blev af Napoleon den første be- tegnet jom „Menneskeaandens stjønneste Opfin. delse" som han ikke antog modtagelig for større Forbedringer. Saadanne lod dog ikke længe vente paa sig. Allerede 1800 opfandt man nemlig Per- fustonsantændelsen. Her var det Hanens Slag, som bragte smaa Knaldsølvkugler, som enten heldtes ud i Panden eller fæstedes ved Hanen, til at er- plodere. 1818 opfandt Englænderen Joseph Egg Tændhætten. Knaldsatsen indesluttedes i en Metal- hætte, som sattes paa en fonisk Tap, hvori- gjennem en Kaval førte ind til Ladningen. Per- fusionsantændelsen blev snart almindelig indført, dog bibeholdtes enkelte Steder endnu længe Flinte- laasen; saaledes havde endnu under Krimkrigen 1854 en Del af det russiske Infanteri Flintelaas- gebærer. Fra Begyndelsen af det 17de Aarhun drede brugtes dels glatløbede Geværer, dels riflede (Studserne). Disse sidste havde imidlertid endel Ulemper; enten maatte man benytte Rendekugler, der gled let ned i Løbet, men derved havde man iffe vundet stort i Træffesikkerhed, eller ogsaa benyttedes Bastugler, der maatte presses ned; herved tog dog Ladningen altfor lang Tid. For at afhjelpe dette konstruerede den franske Kaptein Delvigne 1828 et Gevær, hvor Krudtladningen anbragtes i et snevrere Leie end selve Løbet. Ved nogle Slag med Lade- stoffen fik en Rendekugle, som stansede mod Lade- fammerets Kanter, en større Diameter, saa, den greb ind i Riflerne. Noget senere opfandt Del- vigne ogsaa Spidskuglen. Systemet forbedredes i 1846 af den franske Oberst Tauvenin, som bragte Kuglen til at gribe ind i Riflerne ved at banke den ud over en Tap, som stod op fra Løbets Bund. Tapgeværet indførtes i mange Arméer, blandt andre i den norske. 1849 opfandt den franske Kaptein Minié et Gevær (som er op- faldt efter ham), hvor det er Krudtgasen selv, der ved sit Tryk i en i Spidsfuglens Bund anbragt Udhulning, tvinger Blyet ud i Riflerne. Disse Kugler kaldes Expansionskugler. 1852 opfandt man Kompressionskugler, hvor Kuglens cylindriske Del har flere dybe Indsnit. Ved Krudtgasens Tryk stukes (teknisk Udtryk for, at den faar mindre Længde og større Diameter) Kuglen (sammen) og Blyet flemmes ind i Riflerne. Efter denne Tid indførtes snart Rifler overalt. En Mængde Pro- jektilformer forsøgtes. De Forsøg paa at font- struere Kammer- eller Bagladningsgeværer, som i Haandskydevaabnernes første Tid strandede paa Grund af Datidens forholdsvis lave Standpunkt i teknisk Henseende, blev gjenoptagne i Begyndelsen af vort Aarhundrede. En Bossemager i Paris, Pauly, konstruerede et Bagladningsgevær med En- hedspatron, det vil sige, at saavel Krudtladning som Kugle og Tændsats befinder sig i et Hylster. Han fit Ros af det franske Akademi og 10,000 Francs i Belønning; men derved blev det. Hos Pauly arbeidede Tyskeren Dreyse, som forfulgte Idéen videre og i 1836 endelig havde sit Tændnaals- gevær færdigt. Her var Krudtet og Kuglen inde- sluttet i en Papirhylse; paa Kuglens Bagside var anbragt en Tændsats, der antændtes ved en Naal, som af Hanen dreves ind gjennem Ladningen. Tændnaalsgeværet indførtes af Preusserne, som første Gang anvendte det i Krigen mod Danmark 1864. Efterat Østerrigerne endvidere i Krigen
