Norge nu fun 4 Strafarbeidsanstalter: Akershus Fæstnings Strafanstalt for Mandsfanger fra Kristiania By samt Akershus, Smaalenenes, Jarlsberg og Laurvits, Bratsbergs og Buskeruds Amter (med Undtagelse af Hallingdals Sorenskriveri) for saadanne Forbrydere, som er over 18 Aar gamle og enten er idømte en Straffetid af over 6 Aar eller over 3 Aar efter forhen at have udholdt Strafarbeide i Fæstning; Kristiania Tugthus for andre mandlige Forbrydere fra Akershus og Smaalenenes Amter samt for Kvindefanger fra de 4 sydlige Stifter (agtes med det første omdannet til en Strafanstalt for Kvinder fra hele Niget); Bergens Tugthus for alle mandlige Forbrydere fra Bergens By, Nordre og Søndre Bergenhus, Stavangers, Lifter og Mandals og Nedenæs Amter famt Valders og Hallingdals Sorenskriverier; Trondhjems Tugthus, i 2 Afdelinger, for mandlige Forbrydere fra Tromsø Stift, Nordre og Søndre Trondhjems, Romsdals, Hedemarkens og Kristians Amter (med Undtagelse af Valders Soren- ftriveri) og for Kvindefanger fra de to nordlige Stifter. Flere Forbedringer er i de sidste Aar indførte i Strafanstalterne, uden at disses Karaktér derved er bleven forandret. Kongressen i London 1872 gav Foranledning til, at Stortinget i 1875 besluttede et Fængselskontors Oprettelse og bevilgede Gage til en Expositionschef for Fængsels- væsenets Anliggender. Den udstrakte Anven delse, Fængselsstraffen fit efter Straffeloven af 1842, gjorde det nødvendigt at oprette en Mængde nye Anstalter, hvori saadan Straf tunde udholdes. Ifølge Lov om Fængselsvæsenet af 13de Oktober 1857 udgjør hvert Amt og hver Kjøbstad et Fængsels- distrikt med Forpligtelse til at oprette og vedlige holde de for Distriktet nødvendige Fængsler. De i henhold til denne Lov oprettede Distrikts- fængsler, af hvilke for nærværende findes ca. 56, er alle indrettede efter Cellesystemet. De bruges som Arrestlokaler for Varetægtsfanger foruden som Strafanstalter for alle til Fængsel" dømte For- brydere. Foruden Distriktsfængslerne findes des- uden i Garnisonsbyerne militære Fængselslokaler, hvilke udelukkende er bestemte for militære Fængsels- fanger.spored
Fænomen, det, der viser sig, kommer tilsyne, er Gjenstand for Jagttagelse og Erfaring; ogsaa i Betydning Særsyn, mærkelig Foreteelse. Fa nomenologi, i Hegels Filosoft Læren om Be vidsthedens Forhold til fit Indhold. Fænome- nalisme, den filosofiske Anstuelse, at den menne ftelige Erfjendelse kun kan opfatte Fænomener, men iffe Tingene i og for fig. d no one U
Færder,' Store og Lille, to Der ved Kri- ftianiafjordens Munding. Paa Lille-Færder er et Fyr af første Orden. 10 pino dant
Færgerne, en Øgruppe i Atlanterhavet mel Tem 61° 24' og 62° 24, n. B. og 10° og 111/20 p. L., beftaar af 22 Der og Holmer, af hvilke 17 er beboede; Fladeindholdet er tilsammen ca. 23 Kv.mil og Indbyggertallet 10,000. De største af Derne er Østerø, Strømø, Vaago, Sandø og Suderø. De er alle klippefulde og steile; den høieste Top, Slattaretind paa sterg, er 2,710 Fod. Kli matet er foranderligt, med milde Vintre, men folde og fugtige Somre. Skov findes ikke, og de flefte Kulturplanter dyrkes ikke, da de ikke sætter modent Frø; den eneste Kornsort, som ofte mode
nes, er Byg. Fortrinlige Græsgange findes der
imod paa de fleste Steder, af hvilken Grund Fædrift,
især Faareavl, er Indbyggernes Hovednæringsvei.
Bed Siden deraf drives navnlig Fisteri og Fuglefangst
samt Forfærdigelse af Uldvarer. Disse sidste samt
Tran og Tørfist er de vigtigste Udførselsgjenstande.
Den eneste Kjøbstad paa Derne er Thorshavn
paa Strømp.
Færøerne besøgtes allerede før
825 af Nordmænd, og ca. 870 koloniseredes de
af Grim Kamban. De hørte derpaa til Norge
og udgjorde et Bispedømme under Nidaros's Erke
stol til 1380, da de sammen med Norge forenedes
med Danmark, til hvilket de siden har hørt. Nu
udgjør de et særskilt Amt og i geistlig Henseende
et Provsti under Sjællands Stift. Dernes Folke
repræsentation, Lagthinget, vælger et af fine Med-
lemmer til at møde i det danske Landsthing, me-
dens en Affending til Folkethinget vælges af Almuen.
Fæstensgave faldtes den tidligere lovbefalede Gave, som en trolovet uadelig Mand sfulde give fin tilkommende Brud som Tegn paa det aflagte 2Egteskabsløfte.silan suspica (+81)
Fæstning, et Territorium, omgivet med For svarsmidler, bestaaende af Jordvolde eller Mure og Tømmervægge, ofte omgivne af vaade eller tørre Grave. En Fæstnings Hensigt er at be- ffytte mod fiendtlige Angrebsmidler og tilstede en fordelagtig Brug af egne Vaaben. I Fæstnin gerne samles det Krigsmateriel, som en stridende Armé efterhaanden behøver, der uddannes under Krig det uøvede Mandskab, der stanses en fei rende Fiende og der sættes en slagen Hær istand til at fornye Kampen. En Fæstning maa være bygget saaledes, at den kan udholde en langvarig Beleiring og være anlagt paa et saadant Sted, at den kan tjene til Vaabenplads for Arméen. Fæstningsverkerne maa derfor være saa høie, at de ikke kan stormes, de maa tvinge Fienden til fun at nærme sig Skridt for Skridt og derved udsætte sig for Tab. Artilleriet bør fra en Fæst- ning kunne beskyde Fienden i alle Retninger, alle Verkernes Linier bør være saaledes beliggende mod hverandre, at de har Sideforsvar, og faa, at Fien den tvinges til at rette Angrebet paa bestemte Punkter. Verkerne maa være rummelige, have gode Kommunikationer og være beffkyttede mod Kaste- ild. Faste eller permanente Fæstninger forekom hos Grækerne allerede 4 a 500 Aar f. Kr. Hos Perserne stod Befæstningskunsten meget høit; de benyttede ofte flerdobbelte Rækker af kolossale Mure. Først ved Indførelsen af Krudt og Kugler blev Systemerne for Fæstningers Konstruktion i væsentlig Grad forandrede. Man har dels af efterladte Skrifter, dels ved at studere virkelig op- førte Fæstninger fundet at kunne henføre de ældre Systemer til den italienske, den spanske, franske, tyffe, hollandske og svenske Stole. Af de berøm tefte Fæstningsbyggere kan mærkes: Franskmanden Pagan, (1654) og Vauban, der under Ludvig den 14de byggede mange Fæstninger og bragte Befæstningskunsten til stor Fuldkommenhed, ligesom han ogsaa 1737 udgav et fuldstændigt System for Fæstningers Beleiringer og Forsvar. Hollænderen Coehorn udmærkede fig bl. a. ved fin Maade at befæste sumpige Egne paa; Franskmanden Cor montaigne (1741), Svensterne Ståhlsvärd (1756) og Virgin (1781); desuden kan anføres Franftmændene Montalembert (1756), Bous- -
