I det 18de Aarh. tog især Kjendskabet til Elek- triciteten et betydeligt Opsving. Gren opdagede 1729 Forstiellen mellem Ledere og Iffe-Ledere og Dufay 1733 den positive og negative Elektricitet; hertil fom Franklins Paavisning af Lynet som en elektrift Gnist (1752). Coulomb opstillede henimod Slutningen af Aarhundredet Lovene for de elet- triffe og magnetiffe Legemers Tiltrækning og Fraftødning. Allerede i det 17de Aarh. havde man begyndt at anvende gasagtige og flydende Legemers Udvidelse og Sammentrækning som Barmemaaler, men det varede endnu forholds vis længe, førend Thermometret udvikledes til et prattiff brugbart Instrument. Black opstillede i Aarhundredets anden Halvdel Theorien om den specifike og den latente Varme; Dampdannelsen fremstilledes af Dalton i Begyndelsen af dette Aarh. Ved Galvanis Opdagelse af Berørings- elektriciteten (1791) aabnedes et nyt Felt af stor Betydning; Volta konstruerede sin Søile og Ni- cholson og Carlie paaviste de dekomponerende Virtninger af Strømmen fra denne; 1820 opda gede Ørsted Elektromagnetismen. 1822 opdage- des Thermoelektriciteten, 1832 den elektriske In- duftion og 1845 Diamagnetismen, de to sidste af Faraday. Fordmagnetismen bestieftigede i det 19de Aarhundredes første Halvdel en Ræffe dygtige Forstere, hvoriblandt Humboldt, Hansteen og Gauß. Optiken gjorde Undulationstheorien fig stadig mere gjeldende ligeoverfor Newtons Emanationstheori. J Varmelæren førte Thermo- elektriciteten til Undersøgelser over der udstraa lende Varme og Paavisning af dens Analogi med Lysstraalerne. Endelig har henimod Midten af vort Aarhundrede von Mayer og Joule op- stillet og paavist Rigtigheden af den mekaniffe Varmetheori.
Fysiognomi, et Menneskes eller Dyrs ydre Udseende med hensyn til de Slutninger, man deraf kan drage om deres aandelige Egenskaber; særlig Ansigtets Form og Udtryk. Fysiogno mit, Læren om at udfinde et Mennestes aande lige Begavelse og Karakter af det legemlige ud- feende, fornemmelig af Ansigtet. Allerede et Aristo- teles tillagt Skrift handler derom; i den nyere Tid har fornemmelig Lavater og Carus søgt, men med tvivlsomt Held, at hæve Fysiognomiken til en Viden- ffab. Til Fysiognomifen i videre Forstand hører ogsaa den saakaldte, fornemmelig af Gall og Spurz heim udviklede, Frenologi (s. d.). Beslægtet er Mimit eller Pantomimit, der betragter Miner og Gebærder som Udtryk for Sjelens pieblikkelige Stemninger og Bevægelser. pjlar
Fysiokratisk Skole taldes i Statsøkonomien den af den franske Læge François Quesnay s. d.) i forrige Aarhundrede grundlagte statsøkonomiske Skole, som lærte, at Jorddyrkning var den eneste produktive Kilde. Denne Stole frakjendte saale- des iffe alene Handel og Sjøfart, men endogsaa Arbeidet i Almindelighed produktiv Evne. Den fyfiokratiske Skole afløstes af den af Adam Smith stiftede Manchesterskole". Fysiokrater, i Statsøkonomien Tilhængere af det fysiokratiske Syftem (Skole).
Fysiologi, Videnskaben om Organernes regel- mæssige Funktioner hos de levende Skabninger. Den deler sig i Plante- og Dyrefysiologi, hvilken fidfte igjen deles i den almindelige Fysiologi,
som bestjeftiger sig med de almindelige Livsfunk-
tioner og med de bekjendte Naturkræfters Ind
griben i Organismen, og i den specielle Fysi-
ologi, som omhandler hver enkelt Livsvirksomhed,
f. Ex. Ernæringen, Kredsløbet, Aandedrættet, Must-
lernes og Nervernes Virksomhed, Sanserne samt
Forplantningen, hver for fig. Som Hjelpeviden
ftaber benytter Fysiologien især Fysit, Kemi og Ana-
tomi. Fysiologien er endnu en forholdsvis ny Vi-
denskab, da den maa figes først at datere sig fra Har
veys Opdagelse af Blodets Kredsløb (1629) jamt
Ajellis Opdagelse af Chylusfarrene. Ved Mikro-
stopets Opdagelse gjordes et stort Skridt fremad,
især af Malphigi (1628-94), Grundlæggeren af
den mikroskopijte Fyftologi. Omkring Midten af
det 18de Aarhundrede forsøgte Albrecht von Haller
den første methodiske Sammenstilling af Fysiolo
gien i fit Verk,,Elementa physiologiae." Af de
epofegjørende Undersøgelser paa dette Felt i det
18de Aarh. kan nævnes Lavoisiers over de kemiſte
Processer ved Aandedrættet; af stor Betydning
blev ogsaa Galvanismens Opdagelse, som førte
til Udviklingen af Læren om Muskel- og Nerve
elektriciteten. I vort Aarhundrede har Fysiolo
gien, især ved Hielp af Experimenter paa levende
Dyr (Vivisektioner), taget et betydeligt Opsving
og har faaet en stor Indflydelse paa Medicinen.
Fyt (udt. Feit), Jan, hollandst Maler, f. ca. 1625, d. 1661, udførte flere Arbeider sammen med Rubens og Jakob Jordaens. Han malede helft Jagtstykker, vilde og tamme Dyr samt Blomster og Frugter og udmærkede sig i lige høi Grad ved forrett Tegning og ved levende og kraftig Kolorit. Derhos har han raderet flere fortræffelige Blade, mest Dyrestykker. Nationalgalleriet i Kristiania eier et fortrinligt Billede af Fyt, Kamp mellem Ulve og Hunde".
Fædon (Phædo), græst Filosof fra Elis, So- frates's Yndlingsdiscipel, grundede efter sin La- rers Død en filosofist Skole i Elis, hvilken senere forplantedes til Eretria. Denne elist eretrifte Stole, som forresten aldrig fit nogen væsentlig Betydning, søgte ligesom den megariske dialektist at udvikle Sokrates's Dydslære. to proof Int
Fædra, ifølge den græske Sagnhistorie The- seus's Hustru, en Datter af Minos, forelskede sig i fin Stedsøn Hippolyt, og da denne ikke besva rede hendes Lidenskab, anklagede hun ham hos Theseus, som forbandede ham, hvorefter han om fom paa Flugten fra sit hjem. Fædra hængte fig selv. Hendes Historie er gjentagne Gange be handlet af de græfte Tragikere (Sofokles og Euri- pides) og desuden bl. a. af Racine.maldomar
Fædrus, romersk Fabeldigter, var født i Ma- fedonien og levede i Begyndelsen som Slave i Rom under August og Tiberius. Han har efter- ladt sig en Samling Fabler, som dels er bear beidede efter Esop, dels frit opfundne. De læses endnu tildels i de lærde Skoler.
Fællig, Formuesfællesskab, se under Art. Formue.
Fæmundsjøen, en af Norges største Indsiger, ligger nær Rigsgrændsen, i den nordlige Del aft Hedemarkens Amt; en Bugt af dens Nordende stiffer ind i Søndre Trondhjems Amt. Længden er 7 Mil, og Breden vegler fra 1 til 1 Mil. Den har Afløb mod Syd giennem Fæmunds elven, som i Trysil overskrider Rigsgrændsen og under Navn af Klarelven (s. d.) falder i Venern.
