med Dore-Wallis, veft for St. Gotthard. Passet ligger 7,800 Fod over havet.
Furnæsfjord, en Arm af Mjøsen, danner en halvø, hvorpaa Næs Prestegjeld ligger.ni
Furore (af lat. Furor), egentl. Raferi; giøre Furore, giøre ftormende Lyffe. 1 p
Fuse, Prestegjeld i Søndre Bergenhus Amt, be ftaar af Sognene Fuse, Haalandsdalen og Strandvik.
Fuselolie, flygtige Biprodukter ved Alkohol- gjæring, som giver den frembragte Alkohol en Lugt og Bismag, der snart (som ved Vin) er be- hagelig, snart mere eller mindre modbydelig, som ved Korn og især Potetesbrændevin, hvilket derfor maa renfes (affusles), førend det bliver drikke- ligt. De forskjellige Fuselarter beftaar væsentlig af sammensatte Ethere og Alkoholer. yild
Fusion, Sammenblanding, Sammensmeltning, navnlig Forening af politiffe Bartier, saaledes i Frankrige de Forsøg, som fiden 1848 har fundet Sted paa at forene Orleanisterne og Legitimisterne.
Fust ell. Faust, Johan, en rig Borger i Mainz, d. 1460, Peter Schöffers Svigerfader, var en vigtig Befordrer af Bogtrykferkunstens Opfindelse. stup
Fustage (udt. Fustasie), stor Tønde, Fad.
Fustanella, et hvidt folderigt Stjørt, som ud- giør en Del af Albanesernes Nationaldragt.or
Futil, ubetydelig, intetfigende seldom
Fu-thieu-fu, Hovedd i den finesiske Pro- vins Fukian, ved Floden Min, med 600,000 Indb. og betydelig Udførsel af The. (eastom
Futurum, egentl. det Tilkommende, den Form af et Verbum, som udtrykker, at Handlingen fore- gaar i Fremtiden. Futurum exactum, den forbigangne Fremtid", Verbalform, der betegner en Handling som fuldført paa et Tidspunkt i Fremtiden soms go iad det GV-06 gild
Führich, Joseph von, østerrigst Maler, f. 1800, d. 1876, uddannede sig først i Prag og derpaa i Rom under Paavirkning af den tyske romantiffe Stoles Mestre. Efter med Schnorr, Veit, Koch og Overbed at have deltaget i Udsmykningen af Billa Massimi i Rom beskjeftigede han sig fortrins vis med religiøse Fremstillinger og biede sig efter sin Tilbagekomft fra Italien 1830 udelukkende til denne Kunstgenre. 1834 blev han Kustos ved Wienerakademiets Malerijamling og 1841 Pro- fessor sammesteds. Hans betydeligfte Arbeide er Frefferne i Kirken i Lerchenfeld ved Wien, som fremstiller hele den bibelske Historie i en sammen hængende Cyklus; desuden har han leveret en Ræffe andre Freskobilleder, nogle Oliemalerier samt fortrinlige Raderinger og Illustrationer, bl. a. til Thomas a Kempis's Kristi Efterfølgelse".
Fünfkirchen, ungarst Pécs, By og Hoved- stad det ungarste Komitat Baranya, med 24,000 Indb., livlig Industri og Handel. spurd
Fürst, Julius, tyst Orientalist, f. 1805, d. 1873, var først bestemt til Rabbiner, men fit An- ledning til ved Universiteterne i Berlin, Breslau og Halle at lægge fig efter Filosofi og Filologi og blev 1839 Leftor i Leipzig. 1864 udnævntes han til Professor sammesteds. Han har indlagt fig ftor Fortjeneste af det hebraiste og aramæiske Sprogs Studium saavelsom af den jødiske Historie og Literaturhistorie. Hans Hovedverker er De aramæiske Jdiomers Lærebygning", Jødernes Kul- turs og Literaturhistorie i Afien", „Hebraisk og faldæisk Haandordbog" og „Bibliotheca judaica".
Fürstenwalde, By i den preussiske Provins Brandenburg, ved Floden Spree, med 10,000 Judb. og store Møllebrug. Forlig 1373, i hvilket Kurfyrst Otto afftod Brandenburg til Keiser Karl den fjerde.
Fürth, By i Baiern, ved Floden Pegnitz, 1 Mil nord for Nürnberg, med 27,000 Jndb. og ftore Fabriker, især for Metalarbeider og Speile.
Füßli, Johan Kaspar, schweizist Portrætmaler, f. 1706, b. 1782, stod fom Kunstner i stor Anseelse og optraadte ogsaa som Forfatter med kunsthisto- riffe Strifter. Hans Son, Johann Heinrich Füßli, f. 1742, d. 1825 som Direktør for Maler- akademiet i London, var en fremragende Historie- maler. Han udgav en Række Forelæsninger over Malerkunsten med flere Skrifter. Johann Rudolf Füßli den yngre, f. 1709, b. 1793, var en talentfuld Miniaturmaler og Tegner, men bestjeftigede sig i sine senere Aar mest med lite- rære Arbeider og udgav 1763-776,Almindeligt Kunstnerlerikon", paa hvilket han havde arbeidet i 30 Aar. Hans Søn, Hans Heinrich Füßli, f. 1744, b. 1832, levede en Tid som Historielærer og tog derpaa Del i de frisindede politiske Bevæ gelser i Kanton Zürich. Som Medlem af det Store Raad og Chef for en Boghandel levede han senere væsentlig for sine kunsthistoriske Studier. Han fortsatte Faderens Kunstnerlerikoni 12 Af- fnit (1806-21) med et Tillæg (1824).
Fyen, Danmarks næststørste Ø, ligger mellem Jylland og Sjælland, adskilt fra det første bed Lillebelt og fra det sidste ved Storebelt. Den er fra Syd til Nord 9 Mil lang, og Middelbreden er 6 Mil. Størrelsen er 53 Kv.mil og Folke- mængden 197,000. Nord og Øst er Landet fladt, i Syd og Vest noget baffet, men Den er overalt veldyrket og hører til Danmarks frugt bareste og stjønneste Landsdele. Fyens Stift indbefatter foruden Fyen ogsaa Verne Lange- land, Taasinge, Ærø og en Del omkringliggende mindre Der; det deles i to Amter, Odense og Svendborg. Fyen har 7 Byer: Odense, Svend borg, Nyborg, Assens, Faaborg, Kjerteminde og Bogense potumismit to sto
Fyle, hos de gamle Grækere en oprindelig paa Slægtskabsforhold grundet Inddeling af en Stats Borgere, svarende til Romernes Tribus (s. d.). I Sparta fandtes fra gammel Tid tre Fyler, i Athen fire; disse blev 510 f. Kr. afskaffede af Klisthenes og ti nye oprettede. Til disse fpiedes Aar 307 to nye og under Hadrian endnu én. Hver af de 10 Fyler stillede 50 Medlemmer til Raadet (Bovan); i Spidsen for hver af dem stod oprin delig en Fylobasileus. Senere bestyrede en Epimeletes Fylens civile Anliggender, medens de militære paalaa Strategen.
Fylgier, efter de gamle Nordboers Tro enslags Skytsaander, som fulgte (deraf Navnet) en Person eller en Slægt, og som, ofte i Dyreham, var et Billede af Vedkommendes Karaftér. Stadnar
Fylke (afledet af fólk), hos de gamle Nord boer oprindelig en Afdeling af en Hær (fmlg. fylking, Slagorden og fylkja, opstille i Slag- orden); dernæst ogsaa det Stykke Land, hvor en faadan Hærafdeling havde nedsat fig. Norge deltes saaledes fra de ældste Tider i 31 Fylker (se Norge), som hvert for sig oprindelig havde sine egne Fylkes- thing, hvor Sager, der angik hele Fylket, paa- fjendtes, og som stod under en egen uafhængig
