i Midten af det 17de Aarh. som tilhørende Niels Lange til Fritsg, fom 1670 i Statholder Gylden løves Besiddelse og fit 1673 Privilegier, hvor ved det blev tillagt Circumferense af 4 Mil saavel paa Stov som Ertsgange. Det bestod i den Tid af to Verker, Fritsø og Brunlanes, der senere forenedes til ét under det første Navn. J Begyndelsen af det 18de Aarh. havde det kun to Masovne, men senere udvidedes Driftent betyde lig. 3 1781 tilvirkebes der ved Verket 8,634 Stippund Rujern, 2,202 Stpd. Støbegods, 6,744 Stpd. Stangjern. 1818 var Tilvirkningen 3,350 Stpd. Rujern, 1,100 Stpd. Støbegods, 2,551 Stpd. Stangjern, 34,200 Tylter Spiger og 260 Stpd. Boltejern. Arbeidernes Antal var i det fidstnævnte Aar 220 Mand. Det egentlige Jernverk er nu nedlagt, men ved Fritsø Brug, der nu ligger i Laurvits By, er der anden stor Fabrikdrift. Stad
Fritte, Mustela furo, en til Maarslægten
hørende Dyreart, som sandsynligvis fun er en tonstant Albinoform af Ilderen, hvid eller gul hvid med røde Dine, forekommer fun i tam Til stand og benyttes i sydligere Lande til Jagt paa Kaniner og Rotter. pilsudut dood
Frißner, Johan, norst Prest og Videnskabs-
mand, f. i Astøens Sogn ved Bergen 1812, blev Student 1828, tog 1839 theologist Embedseramen og blev 1835 Adjunkt ved Bergens lærde Skole. Samtidig fastede han sig for Alvor over Studiet af Oldnorst, efterat han allerede tidligere havde syslet med de nynorske Dialekter. Som Grundlag for disse Studier benyttede han de trykte oldnorske Texter samt de forholdsvis faa Skindbreve, som det Iyffedes ham at faa Adgang til; i lexikalsk Hen seende havde han omtrent ingen Hjelpekilder, da de tidligere udkomne oldnorske Lerika var lidet brug- bare. Han begyndte derfor selv under Gjennem- gaaelsen af Kilderne at gjøre lexikalske Anteg nelser, som snart vorede op til et betydeligt Om- fang. 1838 blev han Sogneprest til Vadsø, hvor han bl. A. lagde sig efter det lappiste og finste Sprog, 1845 refiderende Kapellan til Lier, 1848 Sogneprest til Vanse og 1862 til Tjødling. Paa Opfordring begyndte han 1860s cat bear beide fine lexikalske Samlinger til en Ordbog, som 1867 udkom under Titelen „Ordbog over det gamle norske Sprog". Efterat denne i læn gere Tid havde været udsolgt, modtog han fra flere Kanter Opfordring til at foranstalte en ny Udgave; for at kunne ofre fin Tid til dette Arbeide tog han 1877 fin Afsted som Prest og nedsatte sig i Kristiania. Foruden fit nævnte Hovedverk, der er et særdeles fortjenstfuldt Arbeide og har afhjulpet et stort Savn i vor videnskabelige Literatur, har han i flere Tidsskrifter offentliggjort Afhandlin ger af videnskabelig Art. 1879 blev han ved Kjøbenhavns Universitets Jubilæum resdoktor i Filosofien. 19-150 300 spild dis
Frivol, letfindig, letfærdig; uanstændig.
Frivolitet,' Letfærdighed.
Frobisher, Sir Martin, engelsk Opdagelses- reifende i det 16de Aarh., foretog 1576 en Erpe- dition for at finde en nordvestlig Gjennemfart til Rina; 1577-78 gjorde han to nye Reiser til de amerikanste Bolarlande. 1594 jendtes han med ti Stibe for at komme Henrik den fjerde af Frankrige til Hjelp; ved et Angreb paa Kysten af Bretagne saaredes han og døde fort efter.go
Frode, egentl. den Bise eller Kloge, faldtes
flere Konger i den danske Sagnhistorie. Særlig
bekjendt er Frode den fredgode, som omtales
i den yngre Edda. I sin Ungdom førte han et
blødagtigt og daadløst Liv og overlod Styrelsen
til fine Formyndere; men efter fit Giftermaal
med Nordmanden Erik den veltalendes Søfter
Gunvar overtog han selv med Kraft Regjeringen,
tvang ved flere Seire Nabokongerne til at slutte
Fred og gab vise og gode Love. Sagnet fortæller,
at han eiede en Tryllekværn, som malede alt hvad
man befalede den. Han satte sine Trælkvinder Fenja
og Menja til at male Guld, Fred og Lykke; da
var der saa stor Fred i Landet som aldrig før;
men Frode lod sig ikke tilfredsstille hermed, men
tvang Trælfvinderne til uafladeligt Arbeide, saa at
de tilsidst blev vrede og malede Ufred, hvorpaa
en Sjøfonge overfaldt og dræbte Frode. Sagnene
fortæller ogsaa om andre danske Konger af dette
Navn. Frode hed ogsaa en af Harald Haarfagres
Sønner.
Frohavet, en ca. 9 Mil lang og 3% Mit bred Fjord i Søndre Trondhjems Amt, gaar fra Nordost mod Sydvest mellem Frogerne og Fastlandet.
Frohschammer, Jakob, tyst Filosof, f. 1821, blev 1854 Professor i Theologi og 1855 i Filo- soft i München. Han optraadte som ivrig For tjæmper for Filosofiens Frihed ligeoverfor Theo- logien, og 1863 fatte Paven hans Skrifter paa Listen over de forbudne Bøger. 1870 optraadte han starpt mod Dogmet om Pavens Ufeilbarhed og har senere taget fremragende Del i Kultur fampen"
Froissart (udt. Froasar), Jean, fransk Historie
ffriver, f. 1337, d. 1410, levede i længere Tid
ved det engelske Hof, gik derpaa i Tjeneste hos
Hertug Wenzel af Brabant og hos Grev Gui de
Blois. Efter at have gjort endnu flere Reiser i
Frankrige og England, blev han tilsidst kanonikus
i Chimay. Hans Krønifer („Chronique de France,
d'Angleterre, d'Écosse, d'Espagne, de Bretagne*)
omfatter Tidsrummet 1322-1400 og er en vigtig
Kilde for den Tids Historie. Han forfattede og
saa lyriske og allegoriffe Digte, af hvilke de første
tildels er af ftort poetift Bærd.
Froland, Prestegjeld i Nedenæs Amt.
Frome (udt. From), By i det engelske Grevstab Somerset, med 9,000 Jndb. og storartede Bryggerier.
Fron, Nordre og Søndre, to Prestegjeld i Kristians Amt. Nordre Fron beftaar af Sognene Søtorp, Kvam og Kvikne. sponsor dis Fronde (udt. Fraangd), egentl. Slynge, kaldtes et politist Parti i Frankrige, som under Ludvig den fjortendes Mindreaarighed satte sig op mod Mazarins Styrelse og 1648-54 afstedkom blo- dige Uroligheder. Opstanden udgit fra Parla- mentet og en Del af Adelen, men vandt ogsaa talrig Tilflutning hos de øvrige Klasser, især hos Paris's Borgerftand. Frondens Anfører, Brinsen af Condé, henvendte sig til Spanien om hjelp; Hoffet maatte flygte fra Paris og Mazarin ned lægge fin Poft. Men lidt efter lidt lykkedes det at splitte Fronden, og efterat Turenne havde be- feiret Condé, vendte Mazarin tilbage, og Opstanden tabte fig uden at efterlade synderlige Følger.
Front, den Side af en Troppeopstilling, som er bestemt til under Strid at være forrest. Frontangreb, Angreb paa Fiendens Frontside.
