game Planter. Han har ogsaa opstillet et fra de tidligere adskillig afvigende naturligt Plantesystem. Hans Berker er for det meste skrevne paa Latin. Hans Son Theodor Magnus Fries, f. 1832, frá 1862 Adjunkt ved Universitetet i Upsala, er ligeledes en dygtig Botaniker, som især har syslet med Lavarterne. 1871 deltog han i en Expedition til Spitsbergen.
Fries, Jakob Friedrich, tysk Filofof, f. 1773, d. 1843 jom Professor i Mathematik og Fysit i Jena, søgte at forbedre og fuldstændiggjøre Kants fritiske Methode og omdanne hans Filosofi til en empirist Antropologi. Han har bl. q. strevet,,Ny Fornuftkritik" og "Logikens System".
Fries, Bernhard, tysk Landskabsmaler, f. 1820, uddannede sig under Coopmann i Karlsruhe og senere ved Akademiet i München, hvorefter han beffjeftigede sig med grundige kunsthistoriske og aesthetiffe Studier. Han har især været heldig i at fremstille den italienske Natur.
Friesland ell. Vriesland, Provins i det nordlige Holland, mellem Zuyder- og Nordsjøen samt Provinserne Drenthe og Overyssel, 58%2 Kv.mil stor med 314,000 Indb. Landet er fladt og paa flere Steder ved Dæmninger beskyttet mod Oversvømmelse. Hovedstad Leeuwarden.doirsd
Frigg, se Gudelære, den nordiske.
Frigiællede, se Fiske.datam
Frihandel, Frihandelssystemet, kaldes den økonomiske Ordning i et Land eller paa et større Omraade, hvorunder Handelen er befriet fra de Indskrænkninger, som Beskyttelses-Toldsatser lægger paa den. I videre Forstand betegner Frihandels- system Handels- og Næringsfrihed overhoved, saa- ledes at ingen Indskrænkninger eller ialfald saa faa som muligt hindrer Borgernes Næringsliv i Haandverksdrift, Industri osv. fra at udfolde sig fuldstændig frit. I Modsætning til Frihandels- systemet staar Beskyttelses- eller Protektions- systemet, der søger at ophjelpe det indenlandske Arbeide ved at stænge det indenlandske Marked for fremmede Varer ved hjelp af høie Toldsatser (Pro- hibitivtold), ved at lægge høi Told paa Landets egne Raaprodukter for derved at hindre deres Ud- førsel og saaledes virke til, at de bliver forædlede i selve Landet, samt endelig tildels ved at belønne indenlandske Fabrikanter med udførselspræmier for derved at lette dem Adgangen til at faa fine Varer ind paa det udenlandske Marked. Beskyttelses- systemet er det Grundlag, hvorpaa næsten alle Lande i lang Tid har bygget fin Handel, fit Arbeide og fin Industri. I Middelalderen og langt ind i den nyere Tid herskede Laugsvæsenet, som hensynsløft beffyttede den ene Samfundsklasse inden samme Land, ja endog inden samme By mod den anden, den anden mod den første, begge mod en tredie, denne igjen mod begge de andre osv. Ringen rundt. Og ved Førsel af Varer fra den ene Landsdel til den anden ligesom fra Land til By og omvendt maatte betydelige Afgifter erlægges. Følgen af denne Ordning var selvsagt ben, at alle Varer og Forbrugsgjenstande blev fordyrede, og at den gkonomiste Udvikling blev hindret. Indførsel af fremmede Industriprodukter blev enten ligefrem forbudt, eller de fremmede Produkter blev belagte med saa høie Toldsatser, at deres Indførsel forbød fig af sig selv. Derfor søgte i denne Periode de flefte Lande at erhverve Kolonier i andre Verdens-
dele, for at de ogsaa kunde slippe at indføre endog Raaemner. Denne Bestræbelse stod forøvrigt ogsaa i Sammenhæng med en anden, nu forlængst grav- lagt statsøkonomist Opfatning, hvorefter Benge eller ædle Metaller var det eneste, som tillagdes Bærdi (Se Art. Merkantilt System). Den første statsøkonomiske Forfatter, som videnskabelig paa viste Frihandelssystemets Fordele og Berettigelse, var Englænderen Adam Smith (d. 1790). De første praktiske Skridt i samme Retning bestod deri, at Landene lidt efter lidt begyndte at flappe paa de mange Baand, som hvilede paa det inden- landske Næringsliv. I Tyveaarene stiftedes i Eng- land en Frihandelsforening, hvis Synsmaader for- fegtedes i Parlamentet bl. a. af Huskisson. Senere (1831) stiftede Richard Cobden og John Bright m. fl. Anti-Cornlaw-Leaguen (f. d.), hvis For maal var at faa Indførselstolden paa Korn hævet. De første betydningsfulde Frugter af disse Be- stræbelser var Korntoldens Afskaffelse 1846 og den engelske Navigationsafts Ophævelse 1850. J Frankrige forfegtede navnlig Bastiat, Michel Che- valier og Garnier de samme Synsmaader, som ogjaa lidt efter lidt vandt Tilhængere i de fleste andre Lande. Ved Afsluttelsen af den franst- engelske Handelstraftat af 1861 ophøiedes Fris handelsgrundsætningerne til ledende Princip for Staternes mellemvigste økonomiske og kommercielle Forhold. Den nævnte Traktat blev Grundlag for en Række lignende Traktater mellem mange af Europas Stater. Norge betraadte den nye Bane hurtigere og mere resolut end mange større Lande. Afgiften paa fremmede Skibe blev dels nedsat og dels hævet (1857), Laugsvæsenet ophævet (1839), Haandverksnæringen befriet for mange tidligere Indskrænkninger (fra 1865), Toldtariffen i væsentlig Grad omdannet (fra 1842), ligesom Handelstraktater blev afsluttede med de fleste Lande i Europa, osv. Den Krise, som i de sidste Aar har lammet saavel Handelen som Industrien baade i Europa og Amerifa, har imidlertid ledet til en Stansning i denne Udvikling. Ved Revisionen af det tyske Riges Toldtarif i 1879 toges et temmelig betydeligt Skridt i Retning af Beskyttelsessystemet, og siden har Be- skyttelsesmændene reist Hovedet i flere Lande, saaledes ogsaa i Norge. For Tiden (1880) synes Flertallet af de Industridrivende at nære den Overbevisning, at en moderat Beskyttelse fremmer Udviklingen af det indenlandske Arbeide. Men denne Synsmaade støder fremdeles paa megen Modstand hos Bønderne, Handelsmændene og Sjømændene. Amerikas pfo- nomiske og Handelspolitik fremviser en periodisk Skift- ning af Frihandels- og Beskyttelsessystemet; for Tiden er det sidste raadende. Antagelig vil begge endnu en Tid have verlende Perioder, indtil det ene tilsidst vinder Fasthed og bliver det for Fremtiden gjeldende. Det store Opsving i Europas Handel i de sidste 30-40 Aar falder sammen med den begyndte og fortsatte Gjennemførelse af Frihandelssystemet. De mest fremragende videnskabelige Forkjæmpere for dette System er: Englænderen Adam Smith og Franskmændene Bastiat og Michel Chevalier og for Beffyttelsessystemet: Tyskeren Friedrich Lift og Amerikaneren Carey. godi
Frihavn, Havn hvor Varer frit kan ind- og udføres uden at fortoldes. ldol 93911 690
Frihedsstraffe faldes de Straffemidler, hvor
Ondet beftaar i en mere eller mindre gjennem
37
