endnu var igjen fra de foregaaende Kongers Tid, men mistede snart igjen fin Popularitet ved strenge Forholdsregler mod Trykkefriheden og Religions- friheden. 1791 indgik han et Forbund med Keiser Leopold den anden af Østerrige mod Frankrige; 1. A. erhvervedes Ansbach og Baireuth, men ved Fredsslutningen med Frankrige i Basel 1795 tab= tes Landene paa den venstre Rhinbred. 1793 og 95 deltog Kongen i Polens anden og tredie Deling, hvorved store Landstrækninger erhvervedes. For- resten var han svag og uduelig og lod sig for det meste lede af fine Yndlinger og Maitresser. Fredrik Vilhelm den tredie, Foregaaendes Søn, f. 1770, d. 1840, efterfulgte 1797 Faderen. Hans første Regjeringshandlinger var at afskaffe Censuren og Indskrænkningerne i Religionsfriheden med flere forhadte Institutioner. Ogsaa de under Faderens Regjering forstyrrede Finanser viede han fin Opmærksomhed. I fin Udenrigspolitik viste han sig vaklende, da han helst ønskede Fred; 1805 paatog han sig at mægle mellem Frankrige og de allierede Stormagter, men maatte snart indgaa paa en ydmygende Overenskomst med Napoleon, hvorved han aftraadte Ansbach, Kleve og Neuen- burg, til Gjengjeld for hvilke han dog erholdt Hannover. Rhinforbundets Oprettelse foranledigede Fredrik Vilhelm til som Modvegt mod dette at søge et nordtysk Fyrsteforbund oprettet, og 1806 erklærede han Frankrige Krig. Efter Nederlagene ved Jena og Auerstädt oversvømmede Franst mændene hele Landet, og ved Freden i Tilsit 1807 maatte Kongen afstaa næsten Halvparten af fine Lande. Nu iverksattes en gjennemgribende Re- organisation i Forvaltningen og Lovgivningen under Ledelse af Stein og Hardenberg, saavelsom i Arméen under Scharnhorst. 1812 nødtes Fredrik Vilhelm til at understøtte Frankrige mod Rusland; men de preussiske Tropper gift snart over til Rus- ferne, og i Begyndelsen af 1813 sluttede Kongen sig selv aabenlyst til den sidste Magt. I den nu paafølgende Befrielseskrig deltog han selv, dog uden at øve nogen betydelig Indflydelse, og paa Wienerkongressen fik han alle fine tabte Lande igjen med Tillæg af flere nye Strækninger. Han oprettede 1823 de raadgivende Provinsialstænder og lagde 1833 Grunden til den tyske Told- forening. Forresten vedblev han at arbeide for Finansernes Opkomst, men undlod at imødekomme Folkets Ønske om en fri Forfatning. Free drik Vilhelm den fjerde, foregaaendes Søn, f. 1795, d. 1861, deltog som Kronprins i Krigen med Frankrige 1813-14 og fom ved Faderens Død paa Tronen 1840. Han udstedte strax en almindelig Amnesti, mildnede Censuren og gjen- indsatte de af politiste Grunde fra sine Poster fier- nede Embedsmænd. Kravene om en fri Forfatning modsatte han sig imidlertid bestemt, ogsaa efterat han 1842 havde indkaldt Udvalg fra Provinsial- ftænderne og 1847 disse sidste selv til en Landdag. Ved Urolighederne i 1848 ophævede han ganske Censuren; da der fort efter reifte sig oprørste Be- vægelser i selve Berlin, lod han først Militæret styde paa Folket, men føiede sig snart i dettes Villie. I Marts 1849 valgtes han af det i Frank- furt am Main samlede tyske Parlament til tyst Keiser, hvilken Værdighed han dog ikke vovede at modtage. Da hans Bestræbelser for at danne en Union med de nordtyske Fyrster vakte Østerriges
Uvillie, lod han fine Planer falde og fandt sig i, at Forbundsdagen gjenoprettedes. 1857 overlod han Størsteparten af Styrelsen og Aaret efter den hele til sin Broder Vilhelm.
Fredriksberg, Slot i Nærheden af Kjøben- havn, bygget af Fredrik den fjerde, er siden 1869 indrettet til Officersstole. - Fredriksberg By, Forstad til Kjøbenhavn, med egen Kommunal forfatning, har 24,000 Indb.
Fredriksborg, Slot i Amtet af samme Navn paa Sjælland, opført af Fredrik den anden, om- bygget af Kristian den fjerde, brændte 1859, men er senere gjenopført. I en Fløi af Slottet stal et nationalhistorist Museum indrettes.
Fredrikshaab, en af de danske Kolonier paa Grønlands Vestside, med ca. 700 Indb.
Fredrikshald, By i Smaalenenes Amt, tæt ved den svenske Grændse, paa begge Sider af Tistedalselven ved dens Udløb i Idefjorden, har 9,900 Indb., en livlig Handel, især med Træ- laft, og en ypperlig Havn. De talrige Indsjøer i de omliggende Landdistrikter er til Lettelse af Trans- porten for en stor Del forbundne med Tistedals- elven ved Kanaler. Desuden gaar der mellem Kristiania og Fredrikshald en Jernbane, Smaa- lensbanen, som tillige staar i Forbindelse med Bergslagsbanen i Sverige. Byen har flere indu- strielle Anlæg, en offentlig Stole og et Bankkontor. Nær Byen ligger Fæstningen Fredrikssten (s.d.) paa en 300 Fod høi Klippe. I 1665 fit Byen, der tidligere hed Halden, fit nuværende Navn og Kjøbstadsrettigheder. Baa Grund af Beliggen heden var Fredrikshald under Norges Forening med Danmark hyppig udsat for Svenskernes Indfald, naar der var Ufred mellem Sverige og Danmark, og Byens Handel led herved meget. Men Fredriks- halds Borgere viste ved saadanne Leiligheder et Mod og en Offervillighed som faa, og det lyk fedes aldrig Fienden at bemægtige sig Fæstningen. Under den store nordiske Krig forsøgte en svensk Hær at storme Fredrikssten. Men opmuntrede af Brødrene Hans og Peder Kolbjørnsen stat Bor gerne selv Byen i Brand for at berøve Sven- fterne enhver Dækning mod Fæstningens Kugler, og Stormen blev afflaaet. I 1718 indefluttedes Byen af en stærk svensk Hær, anført af Karl den tolvte selv. Fienden nærmede fig Fæstningen i godt dækkede Løbegrave, et af Udenverkerne, Fortet Gyldenløve, blev taget med Storm, og det be- gyndte at se alvorligt ud for de fjætte Forsvarere, da Løbegravene kun var 150 Skridt fra Fæstnin- gen. Men Karls Fald medførte Beleiringens Ophævelse, og strax efter forlod den fiendtlige Hær Norge.
Fredrikshamn, By i det finste Guvernement Viborg, ved den Finske Bugt, med 3,500 Jndb. og Fæstning. Her afstodes ved Fredsslutningen den 17de Septbr. 1809 Finland til Rusland.
Fredrikshavn, By i Hjørring Amt i Nørre- jylland, ved Kattegat, med 2,200 Indb. og Ud= førsel af Korn og Smør.
Fredriks Hospital i Kjøbenhavn, oprettet 1756, optager fun Syge, som lider af helbredelige Sygdomme, og tjener tillige til Universitetsklinik.
Fredriksstad, By i Smaalenenes Amt ved Glommens Udløb i Havet, ligger dels paa begge Sider af den nævnte Elv, dels paa den ligeover for Elvemundingen liggende Kragerø; den har
