- Krav paa Halvdelen af Norge m. m., hvilket dog afvistes. 1500 deltog han i fin Broder Hans's Tog til Ditmarffen. Under Kristiern den andens Regjeringstid laa Fredrik i stadige Stridigheder med denne; da de jydske Rigsraader 1523 opsagde Kristiern Huldskab og Trostab, tilbød de Fredrik Kronen, og i Marts f. A. hyldedes han i Viborg efterat have udstedt en Haandfæstning, hvori Ade- len indrømmedes store Forrettigheder. Efter at have underkastet fig de Byer, som endnu holdt med Kristiern, erkjendtes han ogsaa af det norske Rigsraad som Konge, paa samme Tid som han sluttede Forbund og Venskab med den svenske Konge Gustav Wasa. 1525 udbrød der paa An- stiftelse af Søren Norby en Opstand i Skaane, hvilken dog snart dæmpedes. Fredrik var gunstig stemt mod Reformationen og taalte, tvertimod sin Haandfæstning, at den prædikedes i Landet; ja allerede 1527 bestemtes det paa Herredagen i Odense, at den lutherske Lære skulde være ligeberettiget med den katholffe. 1531 fom Kristiern den anden tilbage fra sin Landflygtighed til Norge; næste Aar lokkede Fredrik ham ved Løfte om sikkert Leide til Kjøbenhavn og lod ham derfra føre som Fange til Sønderborg Slot. Fredrik den anden, f. 1534, d. 1588, Søn af Kristian den tredie, valgtes 1536 til Tronfølger, hyldedes 1542 i Danmark og 1548 i Nor; 1559 efterfulgte han fin Fader som Konge. S. A. undertvang han Ditmarsten. 1563 fik han krig (,,den nordiske Syvaarskrig") med Sverige, hvis Konge, Erik den 14de, misbilligede, at Fredrik førte de tre Kroner i fit Vaaben. Paa danst Side var den vigtigste Grund til Krigen den, at den svenske Konge fortrædigede Kong Fredriks Broder, Prins Magnus, i dennes Besiddelser i Lisland. Tilfjøs var de Danske for det meste uheldige, skjønt de havde fortrinlige Førere i Peder Stram, Herluf Trolle og Otto Rud. 1564 vandt de et Slag ved Øland, men 2 Aar efter ødelagdes en stor Del af deres Flaade ved Storm. Tillands var derimod de danske Vaaben seierrige, især efterat Daniel Rantzau og Frans Brockenhuus havde faaet Overanførslen. 1568 fluttedes Fred, men paa samme Tid styrtedes Erik den fjortende fra Tronen af sin Broder Johan, som fortsatte Kri- gen, indtil begge Konger ved Freden i Stettin 1570 opgav alle Krav paa hinandens Lande og enedes om begge at føre de tre Kroner i sit Vaa ben. 1564 havde Fredrik overladt sin Broder, Hans den yngre, Tredieparten af den kongelige Del af Hertugdømmerne; 1579 gav han fine Far- brødre, Hans den ældre og Adolf, deres Dele af Slesvig til arvelige Len, men fit næste Aar en Del deraf igjen ved Hans's Død. Fredrik den anden var en Ven og Beskytter af Videnskaberne, og Danmark havde i hans Tid flere af sine be rømteste Videnskabsmænd. Han var ogsaa en ivrig Haandhæver af den orthodoxe lutherste Lære og foranstaltede Udgivelsen af en ny Bibeloversættelse. Fredrik den tredie, f. 1609, d. 1670, Søn af Kristian den fjerde, fik i fin Ungdom en lærd Opdragelse, som fortsattes ved Studier i Udlandet. 1623 blev han Biskop i Verden og 1634 Erkebiskop i Bremen, hvilke Besiddelser han maatte afstaa til Sverige. Imidlertid døde hans ældre Broder, der var valgt til Tronfølger, og førend et nyt Valg kom istand, døde ogsaa
Kristian den fjerde; et Par Maaneder efter, i Mai 1648, valgtes Fredrik til Konge og udstedte en Haandfæstning, som indskrænkede Kongemagten endnu mere end nogen lignende før havde gjort. 1657 erklæredes efter Rigsraadets Beslutning Krig med Sverige, idet man haabede at gjenerobre de i Freden til Brømsebro tabte Provinser. Hæren og Flaaden var i en daarlig Tilstand, og endnu samme Aar indtog den svenske Konge Karl Gustav hele den jydske Halvø; i Begyndelsen af 1658 gik han over de frosne Belter til Øerne, og man maatte flutte Fred ved at afstaa til ham Skaane, Bohus len, Trondhjems Stift og Bornholm. Men endnu f. A. begyndte Karl Gustav en ny krig og rykkede over Korsør mod Kjøbenhavn. Denne Gang var imidlertid Lykken paa de Danstes Side; Kjøben havnerne forsvarede sig tappert, og Danmarks Allierede, som tidligere havde svigtet, tog sig nu af dets Sag. En Storm paa Kjøbenhavn i Fe bruar 1659 mislykkedes, og Karl Gustav trak sig tilbage. Ogsaa Trønderne, Bornholmerne og flere gjorde tapper Modstand. Efter Karl Gustavs Død fluttede hans Efterfølger, Karl den ellevte, 1660 Fred med Danmark og gav Trondhjems Stift og Bornholm tilbage. Da Adelen 1660 be raabte sig paa sin Skattefrihed, forenede Geistlig- heden og Borgerne sig mod den og satte igjennem, at Haandfæstningen ophævedes, og at Kongen fik Arveret samt overdroges at give en ny Forfat ning. Dette benyttede Fredrik i Forstaaelse med Revolutionens Ledere, Svane, Nansen m. fl., til at indføre Enevoldsmagten. Den nye Statsfor fatning bestemtes noiere i kongeloven" af 1665. 1667 fom Oldenburg og Delmenhorst under Dan mark. Fredrik den tredie yndede lærde Bestief- tigelser og begunstigede Videnskaberne; bl. A. ftif- tedes det kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn. Fredrik den fierde, f. 1671, d. 1730, Søn af Kristian den femte, besteg Tronen 1699. Strar i det første Aar af sin Regjering begyndte han Krig med sin Fætter, Hertug Fredrik af Holften-Gottorp, og den med ham forbundne svenske Konge, Karl den tolvte. Efterat den sidste havde gjort Land- gang paa Sjælland og rykket mod Kjøbenhavn, fluttedes Fred i Travendal, hvorved Hertugen gjenindfattes i fine suveræne Rettigheder. For at forbedre Bøndernes Kaar ophævede Fredrik 1702 Bornedskabet; men i dettes Sted traadte det i Forbindelse med den nye Landmilits's Oprettelse staaende Stavnsbaand. Foruden Landmilitsen op- rettede Kongen et Land- og Sjøkadetakademi, for- øgede Rytteriet og anlagde Sjøbatterier til For svar for Kjøbenhavn. Ogsaa Finanserne var Gjen stand for hans Opmærksomhed. 1709 sluttede han med August den anden af Polen, Fredrik den første af Preussen og Czar Peter af Rusland et Forbund mod Karl den tolvte; f. A. erklærede han Sverige Krig og gjorde Landgang i Skaane, men nødtes i Begyndelsen af 1710 af Magnus Stenbod til at træffe fig tilbage. Han vendte fig nu mod de svenste Besiddelser i Tyskland og indtog Størstedelen af dem; men 1712 beseiredes han af Stenbock ved Gadebusch, hvorefter denne drog gjen nem Holsten og lagde sig ind i den gottorpfte Fæft- ning Tønning. Til Straf for den Sympati, det holften-gottorpfte Hus vifte Fienden, inddrog Fre drik s. A. den gottorpfte Del af Slesvig. Krigen med Sverige fortsattes heldig tilsjøs, især af Tor
