1867 til Wien, hvor han studerede Jus. Dette Studium fortsatte han i Graz, hvor han tog levende Del i det politiske Liv. 1872 optraadte han for Alvor som Forfatter og ofrede sig fra nu af ganfte for fit literære Kald. For fine For- tællinger og Skildringer i „Neue freie Presse" og „leber Land und Meer" vandt han snart stor Anerkjendelse, og hans i 1876 udgivne Bog,Fra Halv-Afien" gjorde ham med ét berømt. Senere har han udgivet Jøderne i Barnow" (1877), "Fra Don til Donau" (1877), Ung Kjærlighed" (1878) og Moschko fra Parma" (1879). I de fleste af disse Arbeider har han paa en eiendom- melig fængslende Maade skildret Liv og Forholde i sin Fødeegn og de tilgrændsende østerrigste og russiske Provinser. Alle hans Skildringer bærer Bræget af et nøiagtigt Kjendskab til og en varm Sympati for sit Stof, ædel Humanitet og en deraf fremgaaet heftig Indignation ligeoverfor de moralst raadne Forhold i de Egne, han skildrer; i de bedste af sine Stizzer røber han ogsaa en fremragende poetist Begavelse. Som Stilist ind- tager han en af de mest fremragende Pladse i den moderne tyske Literatur, inden hvilken han ogsaa fan siges at være Skaberen af en hel ny Genre, Kultursfildringen i Novelleform. Siden 1877 har han boet i Wien; foruden spredte Artikler i flere Blade har han i den senere Tid under Titelen ,,Stridsspørgsmaal og Historier" leveret interes- fante Feuilletonartikler til Ueber Land und Meer".
Frappant (fr.), slaaende. Frappere, slaa, overraske, bringe til at studse.
Frase, Talemaade, Sætning; almindelig d. s. s. tom eller intetsigende Talemaade. Fraseologi, 1) Læren om et Sprogs Talemaader; 2) en Sam ling af saadanne.
Fraser River (udt. Fræser Rivver), Flod i Britist Kolumbia, udspringer paa Klippebjergene, løber mod Best, Syd og Sydvest og falder lige- overfor Vancouvergen i det Stille Hav. Længde 156 Mil. I dens Leie opdagedes 1858 rige Guld- forekomster.
Frater, lat., Broder, i de katholste Lande Be- nævnelse paa Munkene indbyrdes. Frater- nisere, omgaaes som Broder. Fraternité, fr., Broderskab, det tredie Led i de franske Revo= lutionsmænds Devise: Liberté, égalité et fra- ternité".
Fratrier, i Athen et Slags Inddeling af Bor- gerne efter Slægtskabet. Fratrierne havde fine Forstandere (Fratriarker), men ingen videre offent- lig eller politist Betydning.
Frauenlob, Kvinderos", Tilnavn for den tyske Minnesanger Heinrich von Meißen, f. ca. 1260, d. 1318, fom i længere Tid opholdt fig ved flere tyske Fyrstehoffer og derpaa nedsatte fig i Mainz, hvor han skal have grundet den første Mestersangerskole. I hans Digte træder den ægte poetiske Følelse altfor ofte i Baggrunden for en folossal Ophoben af den Tids Lærdom.
Frauenstädt, Christian Martin Julius, tyst Filosof, f. 1813, studerede i Berlin Theologi og Filosofi og fluttede sig til Hegelianerne. Efter at have tilbragt flere Aar paa Reiser, traf han sam- men med Schopenhauer og blev en af de ivrigste Tilhængere af dennes System. Han har besørget en Raffe nye udgaver af Schopenhauers Skrifter og udgivet hans efterladte Arbeider; selv har han
blandt mange andre Verker skrevet Om Fornuf
tens sande Forhold til Aabenbaringen", „Breve
om den Schopenhauerste Filosofi" og "Breve om
den naturlige Religion".
Fraunhofer, Josef von, tyst Optifer, f. 1787, d. 1826, fom i sin Ungdom i Lære hos en Speil- mager og Glassliber, begyndte derpaa paa egen Haand at slibe optiste Glas og satte sig samtidig ind i Fysik og Mathematit. 1806 ansattes han ved det optiffe Institut i München; 1809 blev han Med- eier af et optist Institut, som blev berømt for fine udmærkede Fabritata. Senere blev hau Kon- servator ved det fysikalske Kabinet i München. Han forbedrede i høi Grad de optiske Instrumen- ter; men den største Berømmelse vandt han ved Opdagelsen af de efter ham opkaldte Fraunhoferste Linier (je Spektrum). Blandt hans Opfindelser fan nævnes Heliometret og det akromatiske Mi- froſtop. Hans optiste Institut er senere fortsat af Merz og Mahler og har bevaret fit Ry lige til vor Tid.
Fredegar, Scholafticus, frankist Historieskriver i det 7de Aarh., har strevet en Frankernes Hi- storie", som dels er bygget paa, dels fortsætter Gregor af Tours's Verk og er en vigtig historisk Kilde.
Fredegunde, frantist Dronning, f. 543, d. 597, blev først Konkubine hos Chilperit, Konge i Neustrien, og derpaa, efter at have ryddet hans Dronning af Veien, hans Hustru. Efter Chilperiks Død søgte hun Beskyttelse hos Kong Guntram af Burgund. Fra 593 regjerede hun under sin Søn Chlotars Mindreaarighed med Kraft, men ogsaa med hensynsløs Grusomhed.
Fredensborg, Slot i Fredriksborg Amt paa Sjælland, bygget af Fredrik den fjerde 1720-24, har en smut Slotshave med en Mængde Billed- huggerarbeider.
Fredericia, By i Veile Amt i Jylland, paa en Landtunge i Lillebelt, med 7,200 Indb. og en Fæstning. Denne var 1848 saa forfalden, at man iffe ansaa det Umagen værdt at forsvare den, hvorfor Tyskerne besatte den. Under Malmø Stilstanden repareredes den, og efter Træfningen ved Gudsø 7de Mai 1849 trat General Bülow sig tilbage hertil. Da han drog videre til Fyen, fil Oberst Lunding Kommandoen i Fredericia; Byen bombarderedes nu 16de-19de Mai uden Virkning. Forat gjøre en Ende paa Beleiringen gif Bülow tilbage til Fredericia, hvorhen ogsaa de Meza og Rye begav sig; de gjorde i Fælles- stab et udfald Natten til 6te Juli og slog Slesvighol- stenerne paa Flugt. Blandt de faldne var Olaf Rye (s. d.). I 1864 indesluttedes Fredericia atter og bombarderedes af Østerrigerne; i April røm- medes den ifølge Ordre fra den danske Regjering.
Frederick-City, By i Maryland i de Fore nede Stater, med 8,500 Indb. og livlig Industri.
Fredløs (Lysimachia), Plante af Aurifel- familien, med fransstillede, helrandede Blade, hjul- dannet Krone og gule Blonister. Vorer paa fug- tige Steder.
Fredrik, Navn paa 7 Konger af Danmark. - Fredrik den første, f. 1471, d. 1533, var yngste Søn af Kong Kristiern den første. 1482 hyldedes han som Hertug af Slesvig og Holsten; ved disse Hertugdømmers Deling i 1490 fik han den gottorpste Del og gjorde desuden
