Epoke ved at overføre de exakte Videnskabers Methode paa Historien.
Fransk tyske Krig 1870-71. Den nær meste Aarsag til at Frankrige i Juli 1870 er flærede Preussen Krig var, at Arveprinsen af Hohenzollern Sigmaringen var bleven opstillet som Kandidat til den ledige spanske Trone, hvori den franske Regjering iffe vilde samtykke. Den 19de Juli tom Krigserklæringen til Berlin, og man begyndte i Tyskland at frygte for en snarlig Invasion af Franskmændene, noget som paa Grund af, at disse endnu kun var daarlig forberedte til Krigen, dog iffe kom istand. Den samlede franske Troppestyrke beløb fig til 388,000 Mand; af disse stod ved Krigens Udbrud 1ste Korps under Mac Mahon i Nærheden af Strasburg, 5te Korps under de Failly i Nordvest ved Bitsch, 2det Korps under Frossard ligeoverfor Saarbrücken, 3die Korps som Reserve for 2det under Bazaine ved Metz og 4de Korps under Ladmirault ved Thionville. Længere tilbage fra Grændsen var 6te Korps under Can- robert leiret ved Chalons, Garden under Bourbaki ved Nancy og 7de Korps under Douay ved Bel- fort. Den forenede tyske Armé (511,000 Mand) under Overkommando af Kong Vilhelm af Preussen deltes i tre hære, den første under Steinmetz paa høire Fløi, den anden under Prins Fredrik Karl i Centrum og den tredie under Kronprinsen af Preussen paa venstre Flo. Efter en Skinfegtning ved Saarbrücken 2den August, hvor Fordelen var paa Franskmændenes Side, stormedes Weissenburg af Tyskerne den 4de Aug., og to Dage efter led Mac Mahon ved Wörth, og Frossard ved Forbach samtidig et Nederlag, som førte til, at Elsas rømmedes af Franskmændene paa Fæstningerne nær. De franske Arméforpser samlede sig nu til to større Hære, én under Bazaine, som traf sig tilbage til Mosel, og én under Mac Mahon, som gik til Châlons. 14de Auguft indlod Bazaine fig paa den høire Mosel- bred i en kamp, som sinkede ham saa meget, at han ikke kunde hindre Fredrik Karls Overgang; efterat denne havde fundet Sted, led Bazaine et Nederlag ved Mars-la-Tour 16de Aug. og et endnu mere afgjort ved Gravelotte 18de Aug., hvorefter han maatte træffe fig tilbage til Metz, som der- paa beleiredes af Fredrik Karl. Mac Mahon vilde nu træffe sig tilbage til Paris for at samle nye Stridskræfter, men blev af Regjeringen tvungen til at ryffe frem mod Metz for at undsætte Ba- zaine. Tyfferne under Kronprinserne af Preussen og Sachsen fulgte efter ham, slog ham 30te Aug. ved Beaumont og tvang ham 2den Septbr. ved Sedan til at overgive sig med 85,000 Mand og 400 Ranoner, hvorhos Keiser Napoleon toges til fange. Denne Begivenhed gav to Dage efter Foranledning til Keiserdømmets Afffaffelse og Re- publikens Indførelse i Frankrige. Strax efter rykkede Tyskerne frem mod Paris, som allerede den 19de September var indefluttet af dem. 28de September maatte Strasburg efter et frygteligt Bombardement overgive sig; Bazaine gjorde flere Udfald fra Metz, men blev bestandig slaaet tilbage cg maatte 27de Oktober af Mangel paa Proviant overgive Fæstningen med 160,000 Mand. Fredrik Karl marserede nu med sin Armé mod Paris, hvorfra der vistnok gjordes talrige udfald, men altid uden Resultat. Den nyorganiserede Loire-Armé indtog det af Tyskerne befatte Orleans, men maatte alle-
rede i December igjen opgive Byen, hvorefter Ar-
méen delte fig i to Afdelinger under Chanzy og
Bourbaki. Den første fatte sig fast i Le Mans,
men blev i Januar fordrevet derfra, og Faidherbe
som fra Nord søgte at undsætte Paris, blev 19de
Jan. flaaet ved St. Quentin. Nu aabnedes et
Bombardement mod Paris, men uden synderlig
Virkning; derimod gjorde Mangelen paa Levnets-
midler sig stærkt gjeldende og ledede tilslut til
Byens Kapitulation 28de Jan. 1871, som medførte
en foreløbig Vaabenstilstand. Imidlertid havde
Bourbaki med starméen forsøgt at fordrive Ge-
neral Werder fra Montbeliard, men var bleven
flagen, da Manteuffel havde ilet til fra Nordvest,
og maatte 1ste Febr. redde sig over den schweiziske
Grændse med Resterne af sin hær. I et Bar
Departementer, som var undtagne fra Vaaben-
stilstanden af 28de Jan., fortsattes Fiendtlighederne;
Belfort holdtes i længere Tid indefluttet og over-
gaves endelig 16de Febr. efter et tappert Forsvar af
dets Kommandant, General Uhrich. Den exempel-
Løse Række af Nederlag for Frankrige i denne
Krig havde brudt Landets Kraft, og Ønsket om
Fred for hvilkensomhelst Pris begyndte levende at
gjøre sig gjeldende. Under disse Omstændigheder
besluttede den i Bordeaux samlede Nationalforsam
ling at modtage Tysklands Fredstilbud, og 26de
Febr. undertegnedes Præliminærerne i Versailles.
Ifølge disse skulde Frankrige afstaa Elsas og
Lothringen med Fæstningerne Strasburg og Metz
samt betale Tyskerne 5,000 Millioner Franks; de
tyffe Tropper sfulde først trækkes tilbage, naar
denne Sum var udredet. Den 10de Mai sluttedes
den endelige Fred i Frankfurt am Main. Det
vigtigste Resultat af Krigen, som var en af de
blodigste i den nyere Tid, blev for Frankrige Keiser-
dømmets Afffaffelse og Republikens, som det synes,
varige Befæstelse. I Tyskland gav den Anledning
til Oprettelsen af det tyske Rige", og Kong Vil-
helm af Preussen lod sig 18de Jan. 1871 i Ver
sailles udraabe til dets Keiser.
Franz, Robert, tyst Komponist, f. 1815, Or- ganist og akademist Musikdirektør i Halle, har erhvervet fig et Navn ved sine mange smutte Sangtompofitioner. Han har ogsaa bearbeidet ældre Musikeres, især J. S. Bachs Verker.
Franzén, Frants Michael, svensk Digter, f. i Finland 1772, d. 1847, blev 1792 Docent i La- tin i Abo og 1795 Bibliothekar. 1797 skrev han et Mindedigt over Grev Creutz, hvilket belønne- des med det svenske Akademies store Medalje. 1801 udnævntes han til Professor i Historie og 1808 indvalgtes han i det svenske Akademi. 1810 blev han Preft i Strengnäs Stift i Sverige, 1824 Prest i Stockholm og 1831 udnævntes han til Biskop i Hernösand. Han har udgivet flere epiffe og dramatiste Verker (,,Columbus", Svante Sture" m. fl.), som dog er af mindre Værd, da de er holdte i den stive akademiske" Smag; derimod har hans Smaadigte og Sange skaffet ham en velfortjent Popularitet ved sin naive Livsfriskhed og indtagende Inde. Ogsaa som Salmedigter indtager han en høi Plads. Hans Skaldestycken" er udkomne i 7 Bind 1824-61, (nyt Oplag "Samlade Dikter", 1-7, 1867-69).
Franzos, Karl Emil, tyst Forfatter, f. 1848 i Podolien af jødiske Forældre, kom efter et længere Ophold ved Gymnasiet i Czernowitz i Bukovina
