valgtes, af hvilken Gambetta, Jules Favre, Jules Simon og Trochu blev Medlemmer. Derhos valgtes en Nationalforsvarsstyrelse, bestaaende af Baris's Deputerede, med Trochu som Formand. Denne Regjering, som først havde fit Sæde i Paris, derpaa ogsaa fik en Delegation i Tours og endelig flyttede til Bordeaux, blev i Januar 1871 nødt til at begynde Underhandlinger med Tyskerne, overgive det beleirede Paris og slutte en Baabenstilstand, hvorefter en Nationalforsam fing sammenfaldtes i Bordeaux. Thiers ud- nævntes til Chef for den exekutive Magt; 26de Febr. undertegnedes Fredspræliminærerne i Ver- sailles og 1ste Marts vedtoges de af National- forsamlingen, som derpaa tilligemed Regjeringen flyttede til Versailles. 18de Marts udbrød i Paris et voldsomt Oprør af de Radikale og Socialisterne; Regjeringstropperne traf sig tilbage, og Byen tom for en Tid ganske i Oprørernes Magt. 26de Marts valgte disse et Kommuneraad, som prokla- merede den føderalistiske Republik. Efter blodige Kampe og efterat et stort Antal offentlige Byg- ninger og Mindesmærker var ødelagte, lykkedes det endelig Regjeringstropperne at gjøre sig til Herre over Oprørerne, af hvilke store Skarer toges tilfange og deporteredes. 10de Mai sluttedes den endelige Fred med Tyskland, og i Slutningen af Juni forlod Størstedelen af de tyske Tropper Frank- rige. 31te August valgtes Thiers paa 3 Aar til Republikens Præfident. Han kom i Tvist med Nationalforsamlingen om Toldsystemet, men ind- lagde sig stor Fortjeneste ved flere heldige Finans- operationer, der gjorde det muligt endnu før den faftfatte Tid at udrede Krigsomkostningerne til Tyskland (5,000 Mill. Frks.) og saaledes blive fvit den sidste Rest af de tyske Okkupationstropper. I Juli 1872 antoges en ny Arméordning efter prens- fist Mønster. Imidlertid arbeidede ikke mindre end tre monarkiste Partier (Legitimister, Orleanister og Bonapartister) og ligesaamange republikanske Frat- tioner hver for sine Planer. Da Thiers intet Hensyn tog til Monarkisterne, som var i Pluralitet i Nationalforsamlingen, men altid valgte sit Mi- nifterium blandt de maadeholdne Republikanere, som ogsaa ved Valgene i 1873 vandt større Ter- ræn, fit de forenede monarfiffe Partier istand et Mistillidsvotum mod Thiers, der ifølge dette af traadte, hvorpaa Marstal Mac Mahon valgtes til Republikens Præsident. Han udnævnte et af Orleanister, Legitimister og Bonapartister sammen- sat Ministerium med Hertugen af Broglie i Spid- fen, og Nationalforsamlingen fastsatte hans Em- bedstid til 7 Aar. Legitimisternes og Orleanister- nes Forsøg paa at faa en Fusion istand og sætte Greven af Chambord paa Tronen førte ikke til noget Resultat, og de erklærede sig tilsidst i 1875 for Republiken, hvorimod Bonapartisterne og de Ultramontane under Mac Mahons Regjering gjorde betydelige Fremskridt. De første samlede fig efter den afsatte Keisers Død om hans Søn Napoleon. Da Ministeriet Broglie ikke kunde sætte flere reaktionære Forslag (bl. A. om at indskrænke Stemmeretten) igjennem, gik det Vaa- ren 1874 af og erstattedes af et nyt monarfistfindet Ministerium under Cissey. I Begyndelsen af 1875 blev Wallons nye Senatslov antagen, hvor- paa Ministeriet Cissey traadte af, og et nyt dan- nedes af Buffet. En Række nye Love kom istand,
bl. A. en Bresselov og en Bestemmelse om, at
Paris med Versailles, Lyon og Marseille frem-
deles skulde være i Beleiringstilstand; men de
nye Valg til Senatet og Deputeretkammeret i
Begyndelsen af 1876 faldt iffe ud til Fordel for
Ministeriet, som derpaa veg Pladsen for Dufaure,
der dannede et Kabinet, hvis Medlemmer for
Størstedelen blev tagne af venstre Centrum. 7de
Marts aabnedes den nye Nationalforsamling, hvor
Audiffret Pasquier valgtes til Præfident i Senatet
og Grévy i Deputeretkammeret. Den under Buf-
fet vedtagne Mairelov samt Beleiringstilstanden
ophævedes, og en Lov kom istand, ved hvilken
Valget af Mairer igjen overlodes de respektive
Kommuner; de nye Valg, som ifølge denne Lov.
fandt Sted, faldt saagodtsom udelukkende ud til
Republikanernes Fordel. Imidlertid vakte Regie-
ringens flerikale Tendenser Deputeretkammerets
Uvillie, og i December maatte Dufaure vige
Pladsen for Jules Simon. Denne indtog en
vallende Holdning og søgte saavidt giørligt at
være alle Partier tillags, hvoraf Følgen blev, at
ingen af dem var ganske tilfreds med ham. Hans
Afskedigelse 17de Wiarts 1877 vakte imidlertid ikke
ringe Forbitrelse inden det republikanske Parti, især
da hans Eftermand blev den fra før som stok-kon-
servativ bekjendte Hertug af Broglie. Man satte
hans udnævnelse i Forbindelse med Mac Mahons
Sympatier for Monarkiet, og den republikanske
Presse strømmede over af Angreb paa Præsidenten.
Endnu værre blev det, da denne besluttede sig til
at opløse Deputeretkammeret og udskrive nye
Valg. Under Forberedelserne til disse agiteredes
der stærkt fra Regjeringens Side, men Republi-
fanerne gif iffedeftomindre af med Seiren og fik
en Kommission nedsat for at revidere Valgene.
Forholdet mellem Deputeretkammeret og Regie-
ringen blev ftrag mere spendt, ogsaa efterat
Rochebouet havde afløst Broglie som Førsteminister.
De indre Partikampe, som optog alle Frankriges
Interesser, hindrede det ogsaa i at gjøre sin Ind
flydelse gjeldende udadtil. Efter flere Forsøg paa
at faa dannet et nyt Ministerium af høire Cen-
trum, og efterat det endog havde været paa Tale
atter at opløse Deputeretkammeret, fom endelig i
Slutningen af 1877 Dufaure til Roret med et
Venstrekabinet. I Begyndelsen af 1878 vandt
Republikanerne en afgjort Seier ved de nye Valg
til Kommuneraadene ligesom i Aarets Slutning
ved Senatorvalgene. Imidlertid begyndte ikke
liden Uvillie at gjøre sig gjeldende mod Du-
faures Ministerium, væsentlig fordi det beskyldtes
for at se formeget gjennem Fingre med de mo-
nartistsindede Embedsmænd; især var man mis-
fornøiet med, at Arméens øverste Embedsposter
indehavdes af Monarkister, og da Mac Mahon
ikke vilde gjøre nogen Forandring i dette, af-
traadte han selv i Januar 1879, hvorefter Grévy
valgtes til Republikens Præsident. Den efter
ham ledigblevne Post som Præsident i Deputeret-
fammeret befattes med Gambetta medens Wad-
dington afløfte Dufaure som Ministerpræfident.
Grévy erklærede det stray for fit Maal af alle
Kræfter at søge at styrke Republiken, et Program,
som han senere trofast har overholdt. De For-
andringer inden Arméens Embedsstand, som alle-
rede var forlangte af Republikanerne under Mac
Mahon, blev nu foretagne samtidig med, at Re-
