indgribende Reformer i Rigets indre Styrelse. Han myrdedes i sin bedste Alder af en religiøs Fanatiker og efterfulgtes af sin Son Ludvig den trettende (1610-43). Under hans Mindre aarighed havde Hofintrigerne frit Spillerum; senere lededes den svage og uduelige Konge helt og hol- dent af Kardinal Richelieu, hvis Bestræbelser gif ud paa at lede Styrelsen i den mest absolutistiske Retning. Medens han af Had til Østerrige under Trediveaarskrigen understøttede de tyske Prote stanter, undertrykte han i Frankrige Hugenotterne. der forekom ham farlige for den absolute Konge magt. Under Ludvig den fjortendes (1643 -1715) Mindreaarighed var Mazarin den sty- rende, men kunde ikke sætte sine Planer igjennem med sin Forgiængers Kraft og Ubøielighed, da han havde at fjæmpe med Fronden (f. d.). 1661 døde Mazarin, og Ludvig tiltraadte selv Regje ringen. Under Colberts dygtige Ledelse kom Fi- nanserne for en Tid i god Orden, og Handel og Industri tog stort Opsving; men disse Fordele ødelagdes for Størstedelen igjen ved de stadige Krige, som Ludvigs Erobringspolitik indviklede Landet i. Vel besad Frankrige i denne Tid en Række dyg- tige Hærførere, som Turenne, Condé, Vauban, Louvois o. fl., hvilke ogsaa i Begyndelsen udvidede Grændserne ved at erobre Elsas, Roussillon, Ar- tois, Franche Comté m. m., men den spanske Arve- følgekrig udtømte Statens Kræfter og medførte en sørgelig Uorden i Finan.jerne, saa at Stats- gjelden ved Ludvig den fjortendes Død var kom- men op i 3,500 Mill. Livres. Alligevel fandt Kongen Midler til ved fit of at omgive sig med den mest blændende Pragt og Lurus; den elegante, men ogsaa frivole Tone, som paa hans Tid herstede i Bersailles, udbredte sig derfra til alle Europas Hoffer. Den franske Literaturs ,,Guldalder" falder ogsaa sammen med udvigs Regjering og bidrog til at laane denne endnu større Glans. Paa fine gamle Dage søgte Kongen at dække sine egne og sit Hofs Udsvævelser med Pie- tismens Kaabe; allerede 1685 havde han, dreven af fin Skriftefader, Letellier, og Madame Main- tenon, ophævet det Nantiske Edikt. Under Lud- vig den femtendes (1715-74) Mindreaarighed førte Hertug Filip af Orleans Regjeringen. I denne Tid naaede den sædelige Fordærvelse ved Hoffet en hidtil ukjendt Høide, medens Finanserne gjennem Laws Svindlerier bragtes i den største Ülorden. 1723 tiltraadte Ludvig selv Regjeringen med Fleury som Førsteminister; i den første Tid lykkedes det denne saa nogenlunde at vedligeholde Rigets Anseelse; men snart blev den største For- virring i den indre Styrelse og Tab udadtil Føl- gen af, at Magten for Størstedelen kom over i Kongens Maitressers Hænder. Disse begunstigede fine for det meste uduelige Yndlinger og holdt de virkelig dygtige Mænd borte. Det var især Sjø- frigene med England, som medførte Tabet af en stor Del af Frankriges Kolonier, hvilket kun daar lig erstattedes ved Erhvervelsen af Korsika og Lothringen. Ogsaa i Syvaarskrigen led Frank- rige ydmygende Nederlag. Alt dette i Forbin- delse med Kongens usædelige og forargelige Leve- maade gjorde ham og hans Regjering yderst for- hadt, og Landet glædede sig ved hans Dod. Hans Sønnesøn, Ludvig den sextende (1774-92) besteg nu Tronen paa et kritisk Tidspunkt. De
frisindede Idéer, som udgik fra Nordamerika, i hvis Frihedskamp Frankrige havde taget Del, havde banet sig. Vei til Europa; det 18de Aar- hundredes store Filosofer med Voltaire og Rous- seau i Spidsen havde prædiket Frihedens og Lig- hedens Evangelium for Follene, og deres Lære havde slaaet dybe Rødder i Frankrige. Ludvig den sextende besad udentvivl den redeligste Villie til at rette paa de bestaaende Forholde, men han var svag og indskrænket og forstod ikke at gribe Reformerne an paa den rette Maade. Turgot og Malesherbes stilledes i Spidsen for Finansernes Forvaltning og foreslog gjennemgribende Reformer, men styrtedes snart af Adelen og Parlamenterne. I deres Sted traabte 1777 Necker, som ved sin Klogstab og Energi frelste Staten fra Bankerot. Men da han, efterat Frankrige havde taget Del i Nordamerikanernes Frihedskamp, erklærede, at fun Ophævelsen af Adelens og Geistlighedens Skattefrihed kunde redde Frankriges Kredit, fier- nedes ogsaa han og erstattedes med den letsindige og uduelige Calonne. Denne undergravede fuld- stændig Statens Kredit ved fin Ødselhed og fine letsindige Laan og saa sig endelig 1787 nødt til for en sammenkaldt Notabelforsamling at erklære, at Statskassens Deficit hvert af de sidste Aar havde beløbet sig til 140 Mill. Livres. Efterat han havde taget sin Afsked, blev Erkebispen af Brienne Finansminister. Hans Forholdsregler mødte bestemt Modstand af Parlamentet, hvorfor Kongen forviste dette til Troyes og indsatte eit ny Institution,,,la cour plénière", som i dets Sted skulde bekræfte Finansministerens Beslut- ninger. Da alle Stænder protesterede mod dette Stridt, og der samtidig udbrød Uroligheder i flere Provinser, maatte Kongen give efter for et al- mindeligt Ønske og samtidig med at falde Necker tilbage sammenfalde les États généraux, som iffe havde været samlede fiden 1614. Der mødte da den 5te Mai 1789 i Versailles Repræsentanter fra de tre Stænder; Adel og Geistlighed vilde, at Forsamlingen skulde votere efter Stænder, faa ledes at de ligeoverfor Trediestanden altid funde være i Pluraliteten; men som rimeligt var, vilde Trediestanden ikke finde sig heri, og den Kamp, som udspandt sig om dette Spørgsmaal, endte med, at denne Stand paa Sieyes's Forslag den 17de Juni erklærede sig for den eneste rette Nationalforsam ling med Udelukkelse af andre Adelige og Geift- lige end de, som frivillig sluttede sig til den. Fra dette Skridt daterer sig den store franske Revolution Den 20de Juni samledes Nationalforsamlingen i Boldhuset i Paris, hvor den aflagde en høitidelig Ed paa ikke at stilles, førend Kongerigets Kon stitution var bleven oprettet og befæstet paa en varig Grundvold." Den 23de Juni vedtoges efter Forslag af Mirabeau, at enhver Folterepræ- sentant stulde ansees for ukrænkelig. Forledet af fine Omgivelser lod nu Kongen et stærkt Troppe- forps under Hertugen af Broglie trække sammen, medens han opløste Ministeriet og forviste Necker. Den 12te Juli kom det til de første Gadeoptøier i Paris; den 13de oprettedes en Borgermilits og den 14de stormede det bevæbnede Folk Bastillen. Kongen lod sig skræmme, faldte Necker tilbage og søgte at berolige Hovedstaden ved at bekræfte de af Folket valgte Embedsmænd i deres Værdigheder, Bailly som Maire i Paris og Lafayette som Chef
