- Betydning er Tobak, Hamp, Lin, Krap og Humle. Vinavlen er af stor Betydning overalt, undtagen i de nordligste Departementer. De vigtigste franske Vinsorter er Champagne, Burgunder og Bordeaux. Vinproduktionen udgjorde i 1875 83/s Mill. Hek- toliter, og Udførselen havde en Værdi af 261 Mill. Francs. Overalt drives betydelig Frugtavl; i det nordlige dyrkes især Ebler og Pærer, i det sydlige Oranger og andre Sydfrugter. Kvæegavlen staar paa det høieste Trin i Normandiet, Auvergne og Alpeegnene, men er utilstræffelig til Landets Behov. Bier holdes i Mængde i Nordfrankrige; i Languedoc og Provence drives betydelig Silfeavl (aarlig Pro- duktion ca. 620,000 Kilogr. Raafilte). Fiskeri er en vigtig Næringsvei ved Kysterne; især fanges i Middelhavet Sardeller (sardines), som danner en vigtig Udførselsgjenstand. Bergverksdriften er mindre betydelig end man sfulde vente, men er i stadig Fremgang; dens vigtigste Produkter er Stentul (1873: ca. 350 Mill. Centner), Jern og Bly. 1 - - Industrien er næst Agerbruget den Nærings- vei, som bestjeftiger det største Antal Mennesker. Silkevarer af første kvalitét fabrikeres i Lyon, Nimes, Avignon og Paris; Bomuldsindustrien har fit Hovedsæde i Rouen og Rheims, Uldindustrien i Normandiet, Picardiet, Flandern og Paris. I Besançon drives Uhrmageri i stor Maalestok; Paris, Rouen og Lille har store Wastinverksteder, og Limoges leverer Porcellæn. Af andre Industrifrembringelser kan nævnes Vaaben samt andre Jern- og Staal varer, støbte Sager, Tapeter, Papir, Parfumerier, Handsker og Modeartikler. Industrien indbragte i 1874 tilsammen 9,756 Mill. Francs. Han- delen er paa Grund af Landets heldige Beliggenhed af stor Betydning. 1874 udgjorde Værdien af Udførselen 4,702 Mill. Francs og af Indførselen 4,422 Mill. Den første omfattede især Silte og Uldtøier, Læder og Kortevarer, Raasilke, Smør, Ost, Vin og Spirituosa; Judførselen Korn, Silfe, Uld, Bomuld, Læder og Stenkul. Handelsflaaden er næst den engelske den største i Europa; den talte 1875 15,524 Fartpier, hvoraf 522 Damp- stibe. Stibsfarten er især betydelig i Borde aur, Marseille, Havre, Dunqerque, Boulogne og Rouen. Samfærdselen indenlands lettes ved et System af Kanaler: Languedoc-Kanalen, 30 Mil lang, mellem Garonne og Middelhavet, Centralkanalen, 16 M., som forbinder Loire med Saône, Bourgognefanalen, 30 Mil, der forener Saône med en Biflod til Seinen, Rhône- Rhin Kanalen, 36 Mil, mellem Doubs og Ill ved Strasburg, Ardennerkanalen mellem Aisne og Maas, Maas-Rhin-Kanalen mellem Maas (ved Toul) og Rhin (ved Strasburg), St. Quentin fanalen mellem Dise og Schelde, Sambre tanalen mellem Sambre og Dise, samt Loire Seinekanalerne. Jernbaner er anlagte mellem de fleste vigtigere Byer; deres samlede Længde beløb fig 1876 til ca. 2,900 Mil. Telegraflinierne havde 1875 en samlet Længde af ca. 6,900 Mil. Mynt- énheden er Francs (=72 Øre) à 100 Centimer. Det vigtigste Bantinstitut er „Banque de France", grundet 1800 med en Aktiekapital af 185 Mill. Francs. Desuden findes i Paris et betydeligt Antal større Banker, medens Provinsbyerne har forholdsvis faa. Frankrige deles i administrativ Henseende i 86 Departementer, som tilsammen ud- gjør 373 Arrondissementer og 37,500 Kommuner.
Siden Tiden før den store Revolution deles det ogsaa i 35 Provinser, af hvilke 12 kaldes Hertugdømmer og 13 Grevstaber. Af Kolonier besidder Frank- rige: Afrika Algerien (12,150 kv.mil med 3 Mill. Indb.), Senegambien (4,540 Rv.mil med 610,000 Indb.), Guldkysten og Gabun, Mayotte og Nossi-Bé, Sainte-Marie og Den Bourbon, til- sammen 17,125 Kv.mil med henimod 4 Mill. Judb.; i Asien nogle Besiddelser i Forindien og Kofin- fina, 1,031 kv.mil med 1/2 Mill. Indb.; i Ame- rika en Del af Guyana (Cayenne), Derne Saint- Pierre, Miquelon, Martinique og Guadeloupe, tilsammen 1,702 kv.mil med 325,000 Jndb.; i Australien Marquesasperne, Clippertongen og Ny- Kaledonien (hvilken sidste benyttes til Deportations- sted), tils. 376 kv.mil med 54,000 Jndb. - Des- uden staar under Frankriges Beskyttelse Konge- riget Kambodsja i Asien, Porta novo paa den afri- kanske Guldkyst, samt Selskabsøerne og nogle an- dre australske Der. Ifølge Forfatningen af 28de Febr. 1875 er Frankrige Republik. I Spidsen for denne staar som Indehaver af den udøvende Magt en Præfident, som vælges af National- forsamlingen paa 7 Aar. Efter endt Embedstid fan han gjenvælges. Han proklamerer de af National- forsamlingen vedtagne Beslutninger som Love, ud- nævner civile og militære Embedsmænd, kan for- føie over Krigsmagten og har Benaadningsret. Han kan med Senatets Samtykke opløse Deputeret- kammeret, men er da forpligtet til inden 3 Maa- neder at udskrive nye Valg. Han er kun an- svarlig, naar der er Tale om Høiforræderi. Den lovgivende Magt er hos Nationalforsamlingen. Den bestaar af Deputeretkammeret (nu 532 Med- lemmer), til hvilket hvert Arrondissement vælger et Medlem (eller hvis det har over 100,000 Indb. desuden et for hvert overskydende 100,000 eller Del deraf), og af Senatet, af hvis 300 Med- lemmer de 225 vælges af Departementerne og Kolonierne paa 9 Aar, medens 75 Medlemmer vælges paa Livstid af Deputeretkammeret. Hvert tredie Aar foretages Omvalg af en Trediedel af de af Departementerne valgte Senatorer. Stemme ret har enhver Borger over 21 Aar; for at være valgbar til Deputeretkammeret maa han være 25 og til Senatet 40 Aar gammel. Senatet og Deputeretkammeret vedtager i Fællesskab Love. Budgettet maa først behandles og antages af Deputeretkammeret særskilt. Forvaltningen er endnu meget centraliseret, endstjønt Kommunerne i den allerfidste Tid har faaet langt større Myndighed end de før havde. Landet har 9 Ministre, blandt hvilke en Minister for Handel og Landbrugsvæsen og en for de offentlige Arbeider. En selvstændig Statsrevision fører Tilsyn med Anvendelsen af de offentlige Midler, og ved siden af Ministeriet staar et Statsraad, som raadspørges i Lovsager og Forfatningstvistemaal m. m. Det bestaar af ordentlige Medlemmer, som vælges af National forsamlingen paa 3 Aar, og overordentlige, der vælges af Præfidenten. I administrativ Henseende er Frankrige delt i 86 Departementer, af hvilke hvert bestyres af en Præfekt, som paa den ene Side er Regjeringens Stedfortræder i Departementet, paa den anden dettes øverste fommunale Ombudsmand. Ved Præfektens Side staar et folkevalgt Generalraad, som fordeler de paa Departementet udlignede Skatter paa
