Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/560

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Franko
Frankrige
522

naa Fiskeflodens Munding, men havde underveis bukket under for Sygdom og Hunger.

Franko (ital. franco, af lat. francus, fri), i Postvæsenet et Brev, hvis Porto er forudbetalt. — Frankere et Brev, betale dets Porto forskudsvis.

Frankrige (La France), Republik i det sydvestlige Europa, ligger mellem 42° 20′ og 51° 5′ n. B. og 12° 51′ og 24° 52′ ø. L., omgives i Nord af den britiske Kanal, Belgien og hollandsk Luxemburg, i Øst af Elsas-Lothringen, Schweiz og Italien, i Syd af Middelhavet og Spanien og i Vest af Atlanterhavet. Størrelsen er 9,438 Kv.mil og Folkemængden (i 1872) 36,103,000. Landet er i sin vestlige og nordvestlige Del fladt med enkelte Bakkestrækninger, der kun i Normandiet og Bretagne kan have sig indtil 1,200 Fod; den østlige Del gjennemskjæres af flere Fjeldkjæder, af hvilke Sevennerne (Middelhøide ca. 4,000 F.), er den vigtigste; de gaar fra Canal du Midi i nordøstlig Retning under flere Navne (de egentlige Sevenner, Montagne Noire, Espinouse, Garrigues). Nordenfor den Indsænkning, gjennem hvilken Canal du Centre er ført, fortsætter Sevennerne sig i Côte d’Or (Middelhøide 1,200 F., høieste Top 2,600 F.); denne skilles ved en Indsækning ** sic, = -ænkn- ** fra Langresplateauet (1,600 F.), som staar i Forbindelse med Lothringens Plateau (1,200 F.) og med Ardennerne, som for Størstedelen tilhører Belgien og Luxemburg. Fra Vestsiden af Sevennerne udgaar Lozerebjergene, som staar i Forbindelse med Auvergnes Bjerge (høieste Top Mont d’Or, 6,200 F.), hvorfra igjen Limousins Høiland strækker sig mod Vest. Strækningen mellem Allier og Loire opfyldes af Forezbjergene. Paa Grændsen mellem Frankrige og det tyske Elsas-Lothringen strækker sig Vogeserne (4—5,000 F.); de staar mod Syd i Forbindelse med Jurabjergene (6,000 F.), som paa Grændsen mellem Frankrige og Schweiz fylder Landet mellem Rhinen og Rhône. Skilte fra Jurabjergene ved Rhône strækker Alperne sig langs den italienske Grændse sydover mod Middelhavet og opfylder Strækningen østenfor Rhônedalen med Udløbere; de høieste Toppe i Hovedkjæden er Montblanc (15,330 F.), Mont Cenis (11,450 F.) og Mont Viso (12,240 F.). Blandt Forgreningerne mod Vest hæver Pic des Ecrins sig til 13,000 Fod. Pyrenæerne, som danner Grændsen mod Spanien, har sine høieste Toppe paa spansk Side; Hovedtoppene paa fransk Grund er Pic du Midi de Pau (8,900 F.), Vignemale (9,900 F.) og Canigou (8,350 F.). — Af Floderne er de vigtigste: Rhóne, ** sjk aksenten i kilden ** som kommer fra Schweiz, optager fra Nordost Saône og Doubs, vender sig mod Syd, optager fra Alperne Isère og Durange og falder i Middelhavet; Garonne, som udspringer paa Pyrenæerne, løber mod Nordvest og forener sig med den fra Auvergne kommende Dordogne til Gironde, som falder i Atlanterhavet; Loire kommer fra Sevennerne, forener sig med Allier, optager fra Syd Cher og Vienne, fra Nord Loir, Sarthe og Mayenne og falder i Atlanterhavet; Seine kommer fra Cote d’Or, optager Aube, Marne og Oise og falder i den britiske Kanal. Til Nordsjøen løber gjennem Belgien Moselle, Meuse (Maas) og Escaut (Schelde). — Af Indsjøer findes kun faa og smaa; derimod findes

Flllnklige

saavel ved Atlanterhavets som ved Middelhavets Kyst Rækker af Saltvands- eller Brakvandssjøer (Étangs). — Frankriges Klima er mildt tempereret, men paa Grund af Landets betydelige Udstrækning ikke éns overalt; medens den aarlige Middelvarme i Nordfrankrige er 8° R., er den i Sydfrankrige ca. 12° R. Regnmængden er størst i det østlige Mellemfrankrige, mindst i Middelhavsdistrikterne. — Af Naturprodukter frembringer Mineralriget Sølv og Bly (i Bretagne) samt Kobber og Jern paa flere Steder; Brunkul og Stenkul forekommer ogsaa, men ikke i tilstrækkelig Mængde for Landets Behov. Mineralkilder findes i stort Antal paa de fleste Steder. Plante- og Dyreriget har omtrent samme Karaktér, som i de tilgrændsende Lande. — Befolkningen bestaar for den allerstørste Del (vel 90 %) af Franskmænd, som regnes til de romanske Folk, og som nedstammer fra en oprindelig Blanding af keltiske Galler, Romere og Franker. Det er en livlig, smuk og kraftig Nation, hvis høiere Klasser særlig har erhvervet sig et Verdensry for Elegance og Aandrighed. Af andre Folkefærd findes ca. 5 % Walloner i det nordlige, 3 % Bretoner i Bretagne, 1 % Italienere paa Korsica, ca. 0,5 % Basker i Pyrenæerne og desuden et mindre Antal Jøder, Zigeunere m. fl. Omtrent Fjerdedelen af Befolkningen lever i Byerne. Gjennemsnitsantallet af Indbyggere er i de forskjellige Egne meget forskjelligt, i Gjennemsnit ca. 3,858 pr. Kv.mil. — 98 % af Befolkningen bekjender sig til den romersk-katholske Religion; fuldstændig Religionsfrihed finder Sted, og Staten anerkjender og understøtter foruden den katholske ogsaa den protestantiske og den jødiske Lære. Den franske Kirke staar i et noget mere uafhængigt Forhold til Pavestolen end de fleste andre katholske Kirkesamfund (se forøvrigt Gallikansk Kirke). Der findes 18 Erkebiskoper og 70 Biskoper samt ca. 44,000 underordnede Geistlige. Af Klostre og lignende Anstalter findes ca. 4,000; desuden bestaar et stort Antal friere, især kvindelige, religiøse Ordener („barmhjertige Søstre“ o. a.). — For det høiere Undervisningsvæsen er der sørget ved 3 fuldstændige Universiteter (i Paris, Bordeaux og Lyon) samt flere særskilte Fakulteter for de forskjellige Videnskaber (4 for Theologi, 9 for Jus og 3 for Medicin); desuden findes 18 Forberedelsesskoler, 12 Skoler for Naturvidenskaber og 12 for Literatur samt private Universiteter i Paris, Angers og Lyon; endelig 80 Lycéer, 244 „Colléges“ ** aksent sic? ** og over 1,000 høire Privatskoler. Andre høiere Undervisningsanstalter er den polytekniske Skole i Paris, 3 høiere Landbrugsskoler, 1 Forstskole, 3 Bergskoler, 4 Kunstakademier og 6 høiere Militærskoler. I Folkeoplysningens Tjeneste arbeider over 70,000 Almueskoler; til Uddannelse af Lærere for disse findes 73 Skolelærerseminarier. Hver Kommune er forpligtet til at oprette og vedligeholde Skoler. Folkeoplysningen stod indtil for nogle faa Decennier tilbage paa et temmelig lavt Trin, men har i den seneste Tid gjort store Fremskridt. — Den vigtigste Næringsvei er Agerbruget, som regnes at beskjeftige ca. 53 % af Indbyggerne. 1875 avledes i det hele 242 Millioner Hektoliter Korn, hvoraf over 100 Millioner Hektol. Hvede, som er den vigtigste Kornsort. I det sydlige dyrkes en hel Del Mais. Af Poteter frembragtes nævnte Aar 125 Mill. Hektoliter. Andre Kulturplanter af