Foss, Frithjof, norft Forfatter, f. 1830, vir- fede efter at have taget juridist Embedseramen en Tid som Sagfører i Arendal og Kristiania. 1862- 64 udgav han under Pseudonymet Israel Dehn en Raffe Noveller, (For halvandet hundre Aar fiden", øit og lavt", "Excelfior" m. fl.). Fra 1866 udgav han i Kristiania „Norst Handels- tidende". I de senere Aar har han været bosat i Hangø i Finland som Forretningsmand.
Fossekal (ell. Elvkonge, Bakkefugl, Kværnkal, Ciaclus aqvaticus) er en liden, eiendommelig Fugl af Sangfuglenes Orden. Hovedfarven er ffifergraa, Struben, Halsen og Overbrystet melkehvide. I Nær- heden af stride Bætte, Mølleaaer eller Sluser ser man Fossekallen enten siddende rolig paa en Sten, iagt- tagende Vandfladen, hvori den dristig styrter sig efter fit Bytte, selv om Vandet skummer og bruser, eller at løbe hen over Stenene, idet den vipper med fin forte Hale. Føden bestaar næsten udelukkende af Insekter og Larver, stjønt Forsikringen om, at den ogsaa nærer sig af Fist og Muslinger, neppe er tvivlsom. Fossekallens Hjem er saavel den gamle som den nye Verden.
Fossesholm, den betydeligste Gaard i Buste- ruds Fogderi (gammel Styld, 1395/12 Daler), ved Efervandets nordlige Ende, 22 Mil vest for Drammen. Før Reformationen tilhørte den Maria Kirke i Oslo og omtales i Midten af det 16de Aarh. som adelig Sædegaard. I den første halv- del af det 17de Aarh. eiedes den af den norske Statholder Hannibal Sehested, fom 1651 under Kronen, hvorpaa den bortforpagtedes og blev senere udstykket mellem flere Eiere indtil 1762, da Etatsraad Jørgen von Cappelen samlede Godset.
Fossilier, i videre Betydning d. s. f. Mineralier, i snevrere d. f. f. Forsteninget. Fossil, forstenet.
Foster kaldes Menneskets og de øvrige Patte dyrs Afkom, efterat det er tre Maaneder gammelt (se Embryo). Fosteret indesluttes i ægget, hvori det omgives af Modervandet; gjennem Navlesno- ren staar det i Forbindelse med Moderkagen, hvorigjennem dets Blod, da dets Lunger og For= døielsessystem naturligvis maa være i virksomhed, fra Moderens Blod optager Surstof og Nærings- stoffer. Kulsyren i dets Blod gaar ligeledes gjen nem Moderkagen over i Moderens Blod. Foste= rets liv er ubevidst og forløber under stadig Stof- verel og Tilvert; det har Følelse og Bevægelse, hvilken sidste fra Midten af Moderens Svanger- ffab ytrer sig ved uregelmæssige, haftige Stød, som kan føles udenpaa hendes Underliv. Naar Fosteret er fuldbaaret, det vil hos Mennesket sige, at det har naaet en Længde af 18-20 Tommer, har faaet Haarbedækning paa Hovedet, Negle, som rager ud over Finger- og Taaspidserne osv., ind- træder Fødselen (s. d.). Fosterfordrivelſe, funftig Fremkaldelse af Abort, fan i visse Tilfælde blive nødvendig for at redde Moderens Liv, men foretages i Regelen i forbryderst Hensigt og er da Gjenstand for Straf (efter den norske Kriminal- lov Strafarbeide fra 6 Maaneder til 6 Aar).
Fotheringhay (udt. Foddringe), Landsby i det engelske Grevstab Northhampton, med Ruiner af det Slot, hvor Maria Stuart sad fangen i fine sidste Aar, og hvor hun 1587 blev henrettet.
Fotius (Photius), Patriark i Konstantinopel, f. i Begyndelsen af det 9de Aarh., d. 891, indtraadte i Krigerstanden og blev Oberst for den keiserlige
Livvagt i Konstantinopel. Da Patriarken Igna- tius 857 var bleven afsat af den unge Keiser Mikael den 3dies Formynder Bardas, hvem han havde exkommuniceret, blev Fotius, som dengang endnu var Lagmand, viet til Geistlig og udnævnt til Patriark. Paven tog Parti for Ignatius, og Bulgarien sluttede sig til den romerske Bispestol; 867 holdt Fotius et Koncilium i Konstantinopel, paa hvilket Baven lystes i Ban og erklæredes for affat; men da s. A. Bafilius Makedoneren kom paa Tronen, gjenindsatte han Ignatius i Patriark- værdigheden, og Fotius fordømtes paa et Konci- lium 869. Efter Ignatius's Død blev han imid- lertid igjen Patriart 877-86. Sine sidste Aar levede han i et armenist Kloster. Han var en af sin Tids lærdeste Mænd og skrev en Rætte theo- logiske og sprogvidenskabelige Verker.
Fotofobi, Lyssty, en sygelig Tilstand i Diet, under hvilken Patienten viser en overordentlig stærk Ømfindtlighed for Lysets Paavirkning, hvor for han søger Mørke eller holder Dinene lukkede. Den forekommer især i visse Øienbetændelser samt hos Albinos.
Fotogén (Mineralolie), farveløft Destillations- produkt af Brunkul eller Torv, der benyttes som Lysmaterial. Den lettere Fotogén tjener som Ben- zin, Nafta osv., til at fjerne Fedt fra Uld m. m.
Fotografi (af græst pas, Lys, og ypaper, strive), Kunsten ved hjelp af Lysstraalernes femiste Virkning at fæste det ved Lyset frembragte Billede paa en dertil præpareret Flade. Flere Stoffer har nemlig den Egenskab at forandres kemisk i Lyset, særlig Sølvfaltene samt Chlor- og Jodsølv, som bliver sorte. Naar en f. Er. med Chlorsølv bedækket Plade indsættes paa det Sted i en Ca- mera obscura, hvor Billedet dannes, viser dettes lyse Steder sig efter en Tids Forløb mørke paa Bapiret, medens de mørke Partier forbliver lyse, hvorved et negativt Billede opstaar. Saadanne Billeder fremstilledes allerede 1803 af Wedgewood og Davy, men blev uden praktisk Betydning, da man endnu ikke fjendte noget Middel til at hin dre, at de ved senere at udsættes for Lyset helt sværtedes. To Franskmænd, Niepce og Da guerre, var de første, som paa en tilfredsstillende Maade løfte Opgaven at fremstille varige Billeder. De havde begge arbeidet paa egen Haand, uafhæn- gige af hinanden, da de 1829 forenede sig og begyndte at arbeide i Fællesskab. Efter Niepces Død (1833) fortsatte Daguerre alene og 1839 funde han optræde med sin færdige Opfindelse. Han anvendte en Sølvplade, som han, ved at ud- sætte den for Joddampe fik overtruffen med et Lag Jodsølv; det Billede, som fremkom, naar denne Blade indsattes i en Camera obscura, bragte han til at fremtræde klart ved at holde det over Kvik- sølvdampe, hvorved der dannedes Sølvamalgam paa de lyfe Partier af Billedet, og endelig firerede han det hele ved med en Opløsning af under- svovlsyrligt Natron at afvaske det af Lyset ufor- andrede Jodsølv. Et paa denne Maade fremstillet Billede kaldes efter Opfinderen Daguerrotypi. Opfindelsen forbedredes senere ved Anvendelsen af en Forening af Brom- og Jodsølv, som bragte Billedet til at vise sig efter kortere Tids Forløb; ved Anven- delsen af Chlorguld gjordes Billederne smukkere og holdbarere. Endnu før Daguerrotypien blev
bekjendt, havde Englænderen Talbot offentlig-
35
