igjennem en Nedsættelse af den Indførselstold, som hans Forgjænger havde faaet indført til Fordel for de nordlige Stater, og bevægede Syd-Karolina, som paa Grund af den samme Told truede med at træde ud af Unionen, til at føie fig efter Kon gressen. Med Indianerne kom det til heftige Kampe i Anledning af Loven af 1830 om, at de sfulde flyttes over til Territoriet vestenfor Mississippi. Ogsaa Ordningen af Bankvæsenet afstedkom Uro- ligheder. Den under Washington stiftede National- bank var 1816 erstattet af en ny, som støttedes, ved at Regjeringens Pengebeholdninger indsattes i den. Dette Monopol, som vakte Demokraternes heftige Forbitrelse, gjorde Jackson en Ende paa ved 1833 at tage Statens Penge ud af Banken, hvilket medførte dennes Ophævelse 1836 ſamt en voldsom Pengekrise. 1835 optoges Arkansas og Michigan som Unionsstater. Martin van Bu ren (1837-41) git i sin Forgiængers Spor. - Ham fulgte Henry Harrison, som imidlertid døde efter en Maaneds Forløb, hvorpaa Vicepræsidenten John Tyler besteg Præsidentstolen. Han slut- tede en Traktat med England om Grændsen mellem Maine og Ny-Brunsvig, samt en med Teras om dettes Optagelse i de Forenede Stater. 1844 ind- lemmedes Jowa og Florida i Unionen. James Polt (1845-49) hørte ligesom sin Formand til De- mokraterne. Under ham sluttedes med England en Overenskomst, ifølge hvilken denne Magt afstod alle fine Besiddelser søndenfor 49° fra de kanadiske Sjøer til det Stille Hav; med Merito førtes en Krig, som ledede til Erhvervelsen af Kalifornien, Ny-Merifo og de nordenfor liggende Landstrækninger (Utah, Colo- rado m. m.). 1846 var Wisconsin optaget som flavefri Stat for at bevare Ligevegten mellem Slave- og Jkkeslavestater. Fra nu af antog Slave- spørgsmaalet, som allerede havde været omtvistet fiden 1820, et stedse større Omfang. Polts Efter- følger, Republikaneren Taylor, døde allerede Aaret efter sin Embedstiltrædelse (1850) og Vicepræfi denten, Millard Fillmore, indtog hans Plads. Slaveriets Modstandere, Abolitionisterne og Free- soilers", vandt større og større Tilslutning; en velkommen Anledning til et alvorligt Udbrud af Slavestriden gav Spørgsmaaletoom, hvorvidt Kalifornien, der nu stulde optages som Stat, sfulde blive Slavestat eller iffe. Spaltningen git saa vidt, at Syd-Karolina endog truede med at træde ud af Unionen; men man enedes tilslut om at antage det af Henry Clay fremsatte Forslag om, at Kalifornien blev flavefri Stat og Utah og Ny-Meriko slavefrie Territorier, mod at de nordlige Stater forpligtede sig til at udlevere til Sydstaterne de Slaver, som ved Flugt fra disse søgte over paa deres Grund. 1853 valgtes Franklin Pierce til Præfident af Demokraterne. Under hans Embedstid afsluttedes en Handels- traktat med Japan; i den indenlandske Politik drev Demokraterne Nebraffabillen" igjennem, ifølge hvilken de nye Stater selv skulde afgjøre, om de vilde være Slavestater eller iffe. 1853 fjøbtes Territoriet Arizona af Mexiko, og 1854 optoges Minnesota som ny Stat. Endnu engang seirede Demokraterne ved Præsidentvalget nemlig i 1856, da James Buchanan blev valgt. Sydstaterne søgte, idet de beraabte fig paa Nebrastabillen, at giøre Kansas, som 1854 var organiseret som Ter- ritorium, til Slavestat. Trods deres Bestræbelser
for med Vold og Magt at sætte dette igjennem,
lykkedes det dog iffe, ligesaa lidt som Kongressens
Løfte om, at Territoriet strar skulde blive selv
stændig Stat, ifald det indførte Slaveriet, førte
til noget. 1859 indlemmedes Oregon som slave-
fri Stat, og f. A. gav John Browns Forsøg paa
at reise en Slaveopstand i Virginia Forholdet
mellem Nord- og Sydstaterne den høieste Grad
af Spending. December 1860 valgtes Re-
publikanernes Kandidat, Abraham Lincoln, til
Præsident, og umiddelbart efter Valget, førend
den nye Præfident endnu havde tiltraadt fit Emo
bede, brød Oprøret fra Sydens Side løs, idet
Syd-Karolina den 20de December erklærede ftg
for udtraadt af Unionen. Georgia, Florida, Mis
sissippi, Alabama, Louisiana og Teras fulgte fuart
Exemplet, medens Buchanan og hans Ministerium
intet gjorde for at hindre Splittelsen. 4de Marts
1861 overtog Lincoln Præsidentskabet og erklærede
det strap for fin Opgave at hævde Unionen til det
yderste, medens han intet Indgreb vilde gjøre i de
enfelte Staters private Forhold. Sydstaterne vilde
imidlertid intet høre; allerede i Februar havde de
tonstitueret en Kongres, og 11te Marts valgte de
Jefferson Davis til Præfident. I April ind
tog de Fort Sumter ved Charleston, og snart efter
gjorde Virginia, Arkansas, Tennessee og Nord-Karo-
lina fælles Sag med dem. Lincoln indkaldte 75,000
Mand Militstropper, men der hengit endnu nogen
Tid med Forberedelser. Sydstaterne samlede fine
Tropper i det nordlige Virginien, og Jefferson
Davis valgte Richmond til Regjeringssæde; Nord-
staternes Hovedkvartér var for det første Washing
ton. Herfra rykkede Mac Dowell i Juli frent
mod Virginien, men blev totalt slagen ved Bulls
Run. Mac Clellan blev i hans Sted Øverst
kommanderende, og 1½ Million Mand indkald
tes. Senere indtog Nordstaterne Missouri og be
varede denne Stat for Unionen; forresten hengit
Naret væsentlig med Rustninger, hvortil især
Nordstaterne haardt trængte, da de led Mangel
baade paa Vaaben og Officerer. Flaaden stillede
fig imidlertid næsten hel og holden paa Unionens
Side, og ved hjelp af den blev flere Punkter paa
de sydlige Staters Kyst indtagne. J Begyndelsen
af 1862 vandt Nordstaterne flere betydelige For
dele; saaledes seirede General Thomas ved Mill-
Spring i Tennessee 19de Jan., og Grant indtog
i Februar Forterne Donaldson og Henry i det
vestlige Tennessee samt seirede i April i et blo
digt Slag ved Korinth i Mississippi. Ved Flaa-
dens Hjelp indtoges mu New-Orleans, og den
sperrede Skibsfart paa Mississippi aabnedes igjen.
Ligeledes foretoges heldige Expeditioner tilfjøs
mod Florida og Georgia. Samtidig git Mac
Clellan mod Yorktown i den Hensigt at angribe
Richmond fra Sydostfiden; han var i Begyndelsen
heldig og forfulgte den fra Yorktown rømte Syd-
statshær opad Chickahominy, seirede ved Fair-Dats,
men maatte efter det uafgjorte Syvdagesslag i
Nærheden af Richmond (i de sidste Dage af Juni
og de første Dage af Juli) træffe fig tilbage.
Ogsaa de Expeditioner, som fra Nord rettedes mod
Richmond under Banks, Fremont og senere Pope,
mislykkedes og den sidste beseiredes 29de-30te
August ved Bulls-Run. Sydstatsgeneralen Lee
gjorde derpaa et Indfald i Maryland, hvor han
fatte sig fast, men blev snart dreven tilbage.
