Indianerstammer. 1564 forsøgtes Anlægget af den første Koloni i Syd-Karolina af frauffe Huge- notter; men de fordreves allerede næste Aar af Spanierne. Efterat Walter Raleigh 1587 havde landet ved den Strækning, som han til ære for den ugifte Dronning Elisabeth kaldte Virginia, for- søgte han der at anlægge en Koloni, men uden Geld. 1606 delte Jakob den første Kysten mellem to engelske Kompagnier og indrømmede dem, som vilde bosætte sig der, flere Friheder. 1607 ned- fatte John Smith sig i Jamestown i Virginien, og snart øgedes hans Koloni ved Indvandring af de mest forskjellige Stags Mennesker, Eventyrere saavelsom engelske Adelsmænd, der fandt sig mis- fornpiede med Gangen i den hjemlige Politik. 1619 begyndte man at indføre Negerslaver og dyrke Tobak og Bomuld; 1621 indfattes en lov- givende Forsamling, og et Slags Forfatning fom istand, som i det væsentlige gif i aristokratist Ret ning. En Guvernør stod i Spidsen for Sty- relsen. Af en ganske anden Karaktér var den Indvandring, som fra 1620 fandt Sted til Ny- England (de nuværende nordøstlige Stater). Hid reifte nemlig i Slutningen af nævnte Aar en Stare ved Religionsforfølgelserne fordrevne Puri- tanere og nedsatte sig ved Plymouth i Massa- chusetts. Flere fom snart til og udbredte sig til Connecticut og Rhode Island, idet de ryddede Landet og undertvang Indianerne. 1643 stiftedes et Forbund mellem disse Colonier, og deres For fatning blev ordnet paa en demokratist Maade. 1632 grundedes Kolonien Maryland af Lord Bal- timore, og 1664 fom de Kolonier, som Hollændere og Svensker havde grundet ved Hudsons River og Delaware, under England og deltes i Koloni- erne New-York og New-Jersey. 1660 udstiltes den sydlige del af Virginien, antog Navnet Karolina og fik en Feudalforfatning under nogle engelske Adelsmænd. 1681 toloniseredes Pennsylvanien af William Penn og hans væfere. Saaledes var allerede nu hele Atlanterhavskysten mellem 34° og 45° toloniferet. De forskjellige Kolonier havde høist forstjellig Forfatning og stod dels i et løsere, dels i et fastere knyttet Forhold til Moderlandet; men samtlige blev baade under Karl den anden og senere under Jakob den anden underkastede en Række Vilkaarligheder saavel fra Kongens som fra Parlamentets Side. Især søgte det sidste ved flere strenge Bestemmelser at forhindre en selv- stændig Handels Opblomstring i Kolonierne. Efter Vilhelm den tredies Tronbestigelse blev de ind- dragne Frihedsbreve fornyede, medens Indskrænk ningerne i Handelsfriheden stedse strengere gjen- nemførtes. Jffe blot Handelen med udlandet, saavel Indførsel som Udførsel, men ogsaa Handelen mellem de enkelte Kolonier indbyrdes blev engelsk Monopol, og 1719 gif man endog saa vidt, at man forbød Anlæg af Fabriker samt Jernverksdrift i Ko lonierne. Fra 1690 førtes flere blodige Kampe med Franskmændene i Kanada og Louisiana samt med de af disse ophidsede Indianere; efterat der 1710 var foretaget et Tog fra Ny-England til Akadia (Ny- Stotland), løsreves dette og forenedes 1713 med de engelfte Kolonier; 1732 toloniseredes Georgia som en Forpost mod det franske Louisiana. Efter flere Krige kom endvidere ved Pariserfreden 1763 hele Kanada samt Florida i Englands Besiddelse. Nu begyndte en Række Stridigheder mellem Moder
landet og Kolonierne, idet England vilde, at disse
sfulde bære sin Del i de Udgifter, som det havde
paadraget sig ved de gjentagne Krige, hvilke for en
Del var førte netop i Koloniernes Interesse. Disse
vægrede sig ved at betale de krævede Skatter, med-
mindre de fik fine Repræsentanter i Parlamentet;
dette negtedes, og en Stempelsfat blev 1765 paa-
budt, uden at man dog vovede at gjennemføre
den. Allerede næste Aar hævedes Stempelstatten,
men 1767 paalagdes en høi Told paa The, som
var en af Koloniernes vigtigste Indførselsartikler.
Den Forbitrelse, som dette Paabud vakte, frem-
faldte en Beslutning fra Koloniernes Side om
iffe at bruge eller indføre The. Da imidlertid
det ostindiske Kompagni 1773 sendte 3 Stibslad-
ninger The til Boston, gik nogle af Byens Bor-
gere om Natten forklædte ombord i Skibene og
kastede Theen i Havet. Ved at sperre Bostons
Havn søgte England at bringe Kolonierne til at
falde tilføie; men dette førte kun til, at Bruddet
blev mere aabent og fuldstændigt. September
1774 famledes i Filadelfia en Kongres af Repre
sentanter fra alle Staterne med Undtagelse af
Georgia, som dog i Begyndelsen af næste Aar
fluttede sig til de øvrige. Efterat alle Forsøg
paa at tilveiebringe en rimelig Overenskomst i
Mindelighed var strandede paa Englands Ubøie-
lighed, stred Kongressen til at forbyde al Handel
med England, og snart efter fandt det første væb-
nede Sammenstød Sted, idet de engelske Tropper
under General Gage den 18de April 1775 blev
angrebne ved Lexington af Landeværnet i Massa-
chusetts. Nu samledes allevegnefra Tropper for
at indtage Boston; 14de Juni 1775 valgtes George
Washington til Hærfører, og næste Dag slog han
Englænderne i en blodig Kamp ved Bunkershill.
Trods Hærens daarlige Forfatning forstod Washing-
ton at tilfjæmpe sig den ene Fordel efter den an-
den og med Statsflogstab at benytte sig af dem.
J Marts 1776 tvang han Englænderne til at
rømme Boston. En Afdeling af den amerikanske
Hær havde imidlertid gjort et Tog til Kanada
og der vundet flere Fordele, som dog efter et
mislykket Anfald paa Kvebek igjen maatte op-
gives. Amerikanerne var især virksomme tilsjøs
og gjorde Englænderne stor Skade ved sine talrige
Kapere. Da England beredte sig til med ét Slag
at fue de oprørste Kolonier og til den Ende hver
vede en Masse Leietropper, især i Tyskland, opgav
Kongressen enhver Tanke paa Overenskomst og
udstedte 4de Juli 1776 fin af Jefferson forfattede
Uafhængighedserklæring. Nu drog den engelske
General Howe mod New-York, som han i August
indtog, hvorefter han tvang Washington til at
træffe fig tilbage til Pennsylvanien; men i De-
cember vendte denne tilbage over den frosne Dela
ware-Flod og vandt i Løbet af 8 Dage to glim
rende Seire. Amerikanernes Uafhængighedskamp
havde imidlertid vundet Sympati hos Friheds-
vennerne i Europa, og flere af disse drog over og
stillede sig paa Amerikanernes Side, bl. a. Fransk-
manden Lafayette og Bolaffen Kosciußko. Vaaren
og Sommeren 1777 forløb imidlertid, uden at
noget af Betydenhed hendte; først i September
kom det til et større Slag ved Brandywine, hvor
Washington tabte og maatte opgive Filadelfia,
som han derpaa forgjeves forsøgte at tage til-
bage. Lykken vendte sig imidlertid snart til Ame
