Hoffer, f. Ex. i Østerrige, er Fodvaskningen op- tagen som en religiøs Ceremoni.
Foersom, Peter Thun, dansk Skuespiller, f. 1777, d. 1817, begyndte først at studere, men modtog siden en Ansættelse hos en Boghandler, lagde sig efter Engelst og levede en Tid som Privatlærer i dette Sprog. 1799 debuterede han paa Kjøbenhavns fongelige Theater, hvor han senere med Held spillede, især i historiske Dramaer. Han paabegyndte en Oversættelse af Shakespeare, af hvilken dog kun 4 Bind blev fuldførte; dette udmærkede Arbeide staar betydelig over hans egne, væsentlig lyriske Digte. Hans Brodersøn Chri- sten Martin Foersom, f. 1794, d. 1856, debu- terede 1821 og virkede til sin Død som komist Karaktérskuespiller ved det kongelige Theater i Kjø- benhavn, til hvis bedste Kræfter han hørte.
Foged, i Norge en Embedsmand, der udøver Underøvrigheds-Myndigheden paa Landet. Inden fit Omraade, Fogderi, forestaar han Politiet, oppebærer Skatter og Afgifter til de offentlige Kasser samt erekverer Retternes Domme i Gjelds- sager, dog fun forsaavidt Sagens Gjenstand overstiger 500 Kroner. Byfoged (s. d.).— Skattefoged, i Kristiania, Drammen, Bergen og Trondhjem en Embedsmand, som er Oppe- børselsbetjent for Afgifter til Statskassen.
Fogelberg, Bengt Erlan, svensk Billedhugger, f. 1786, d. 1854, var først af sin Fader bestemt til ligesom denne selv at blive Giørtler, men viste tidlig afgjort Anlæg og Tilbøielighed for Billed- huggerkunsten. Han kom til Stockholm, tog Tie- neste hos en Ciselør og besøgte samtidig Kunst- akademiets Tegnestole. Da Sergel ved hans Op- tagelse som Agrée ved Akademiet gjorde Bekjendt- stab med hans Arbeider, fik han i denne store Kunstner en Ven og Raadgiver, som blev af stor Betydning for hans Udvikling. 1820 reiste han til Paris og 1822 til Rom, hvor han senere for det meste opholdt fig. 1828 fit han af Karl Johan Bestilling paa en Odinsstatue og kom derved ind paa en Retning i Kunsten, som han allerede længe før, paavirket af den götiske" Digterskoles Mænd, havde næret Tilbøielighed for, Anvendelsen af Motiver fra den nordiske Mythologi. Paa Odin fulgte nogle Aar senere ogsaa en,,Thor" og „Bal- der", ligeledes paa Bestilling af Karl Johan. 1845 og 1854 aflagde Fogelberg fortere Besøg i fit Fædreland; paa Tilbageveien det sidstnævnte Aar døde han i Triest. Den største Interesse ved hans Kunst knytter sig til hans Statuer af de tre nævnte Guder, hvilke paa en sjelden Maade vidner om hans Evne til af disse taagede, halvt uklare Stiffeljer at forme plastiske Billeder; man har sagt, at de var Verker af en nordisk Sjel og en græst Meisel". Af hans øvrige Verker stal nævnes Merkur", "Paris", "den seirende Amor", ,,Venus victrix" samt Monumentalstatuerne af Gustav Adolf (i Göteborg), Birger Jarl og Karl Johan (i Stockholm). Et Pragtvert med Robberstik af alle hans Arbeider udkom i Paris 1856 („Les oeuvres de Fogelberg" udg. af Cafimir Lecomte).
Foggia (udt. Foddsja), italienst Provins i det gamle Apulien, 120 kv.mil stor, med 323,000 Indb. Hovedstad Foggia ved Floden Cervara med 39,000 Indb. og Handel med Vin, Olie, Korn og Kvæg.
Foir (udt. Foa), befæstet Hovedstad i Depar
tementet Ariége i det sydvestlige Frankrige, med
betydelige industrielle Anlæg og ca. 7,000 Jndb.
Den ligger i en malerist Egn ved Foden af By-
renæerne og var tidligere Hovedstad i det davæ
rende Grevstab Foir.
Foir, en gammel fransk Greveslægt, som har Navn efter Grevstabet Foir. Raymond Bern- hard Foix, d. 1223, en af sin Tids mest be- rømte Krigere, ledsagede 1190 Kong Filip August paa hans Tog til det hellige Land. Gaston den anden Foix, d. 1343, ydede den franske Krone virkningsfuld Hjelp i dens Kamp mod Englænderne. Sidstnævntes Søn Gaston den tredie Foix, d. 1391, paa Grund af sin Skjøn- hed kaldt Fobus, ydede ligeledes Kronen kraftig Hjelp mod Englænderne og udfriede 1358 Kongen af Jaqueriets (s. d.) Hænder. Jean, Greve af Foir, var fra 1425 til sin Død 1436 den franske Hærs Øverstbefalende. Gaston den fjerde, Greve af Foix, d. 1472, var gift med en Datter af Kong Johan den anden af Navarra, hvis Trone hans Sønnesøn François Phébus, Greve af Foir, 1479 besteg.
Fok, se Seil.
Fokkemast, Fokkemaærs, Fokkeraa, se Rig.
Foksjani (Fokschani), By i Rumænien, vest for Galatz, med 20,000 Indb. og Kornhandel.
Fold betegner i Almindelighed hvor mange Gange det Indhøstede overstiger Udsæden paa et vist Stykke Ager.
Foldalen, Dalstrøg i Hedemarkens og Kristians Amter. Dalen gjennemstrømmes af Folla Elv, der udspringer paa Dovrefjeld i Nærheden af Hjerkin og falder i Glommen ved Gaarden Sør- hus i Lilleelvedalen efter et Løb af 11 Mil.
Folden, 1) Nordre Trondhjems Amts største Fjord gaar ind mellem Vigtengerne og Otterøen, og er i Mundingen 4 Mil bred. Fra Kolvereid fortsætter den under Navn af Indrefolden mod Nordost og gjør derpaa en Bøining mod Sydost. Dens samlede Længde er 12 Mil. 2) Fjord i Nordlands Amt, et Par Mil nordenfor Bodø, deler sig i to Arme, Nordfolden og Sørfol= den. 3) Prestegjeld i Nordlands Amt, bestaar af Sognene Nørstad og Kjerrings.
Foldemave, se Drøvtyggere.
Foldetænder, se Tænder.
Foley (udt. Folli), John Henry, engelsk Billed- hugger, f. 1818, d. 1874, uddannede sig i Dublin og London og leverede en Nække Monumental- statuer (af Goldsmith, Barry, Viscount Hardinge m. fl.) samt Marmorgrupper og Statuer med antike Motiver, hvilke udmærker sig ved Renhed i Kompositionen og fuldendt Teknik i Udførelsen.
Folge, d. s. 1. Føderaad.
Folgefonnen, Norges næststørste Snebræ, be- dækker Størstedelen af Folgefonfjeldet, som ligger i Vest for Hardangervidden, fra hvilken den stilles ved Hardangerfjordens inderste Arm, Sør- fjorden, og det Dalføre, der fra dennes Bund stiger op til Røldal. I Vest og Nord omgives Folge fonfjeldet af Hardangerfjorden og i Syd af dennes Arm Aakrefjorden. Folgefonnen har en udstræk- ning af 2,2 norske Kvadratmil; dens Ryg hæver sig til 5,270 Fod (1,650 M.) over Havet.
Folie, valsede eller hamrede Metalplader, hvis Tykkelse staar mellem Bliffets og Bladguldets,
