vendte efter Keiserdømmets Fald tilbage, stillede fig i Spidsen for en Afdeling af Nationalgarden og blev Medlem af Kommunen. 1871 faldt han i en Gadekamp.
Flu, se Havbund.
Fluefanger, Plante af Soldugfamilien, ind- befatter kun én Art, en i Nordkarolina forekom- mende Sumpplante, hvis Blade ved Berøring folder sig sammen.
Fluer (Muscoidea), Underorden af de To= vingedes Orden, med treleddede, korte Følehorn. Herhen hører Klæggen, Bladlusfluerne, Bremse- slægten, Stiffluen og de egentlige Fluer.-Blad- lusfluerne, som i Tegning ligner Hvepsen og er almindelige i Haver, gjør megen Nytte ved at fortære Bladlus. Stiffluen ligner Husfluen, men er spædere og forsynet med en sort, glinsende Sugebraad. Den stikker især mod Regn. De egentlige Fluer fan iffe stiffe. Herhen hører bl. a. Husfluen, hvis Larver lever i flydende Gjødsel og Rendestene, Spyfluen, der lægger sine Æg som „Spy" paa Kjød, og Kjødfluen, som er graafpraglet, og hvis Larver ligeledes lever i Kjød. Den almindelige hvide Ostemark er Larver af en liden, sort Flue, Piophila casei. Flere Arter af de egentlige Fluer lægger fine 2g paa forskjellige Planter og foraarsager derved store Ødelæggelser.
Fluesnapper (Muscicapa), Slægt af Sang- fuglene, med fort, trekantet, ved Roden ned- trykt Neb og med Børster i Mundvigerne. I Norge forekommer den sorte og hvide samt den graa Fluesnapper.
Fluesop eller Fluesvamp, en giftig Sopart, se Sopper.
Flugumyre, Gaard i Skagafjorden paa Js- land, var i det trettende Aarh. Sæde for Høv- dingen Kolbein unge og kjøbtes efter hans Død af Gissur Thorvaldsson, som der førte et glim- rende Hus. Gaarden brændtes 1253 af Eyolf Thorsteinsson, Kolbein Gran m. fl.
Fluidum, flydende Legeme, Vædste.
Fluktuation, Bølgen, Vallen; Stigen og Falden af Pengekursen eller af Vareprisen paa én eller flere Artikler.
Fluor, et Grundstof, som bl. a. forekommer i Flusspat, Topas, de naturlige Fosforforbindelser og Tændernes Email. Det er en farveløs Gas med Atomvegt 19. Det forbinder sig meget let med andre Stoffer, navnlig Kisel, hvorfor det er meget vanskeligt at fremstille. Da det angriber Metaller og Glas heftig, bruges det til tsning af disse Stoffer. Fluorid, en Forbindelse af et Metal og Fluor. Fluorvandstof, en af 1 Del Fluor og 1 Del Vandstof bestaaende farve- Løs, yderst giftig Gas, som reagerer surt og frem- stilles ved Behandling af Flusspat med Svovl- syre. Den bruges til Etsning af Glas og som Opløsningsmiddel for Silikater. Fluorescens, den Egenskab hos enkelte Legemer, at de kan ud- sende Lysstraaler, som har andre Farver end de af Legemet opsugede (absorberede).
Flus, 1) saadanne Stoffer, som fremmer Smelt- ningen af tungsmeltelige Metaller, eller Reduktionen af Metaloryder, saasom Kalt, Sand, Flusspat, Salt, Soda osv.; 2) en farvet Glasmasse, hvoraf man fabrikerer kunstige ædelstene.
Flusspat, et hyppig forekommende Mineral,
bestaaende af Fluor og Calcium. Den er gjennem
sigtig og glasglinsende, stundom vandklar, men hyp-
pigere farvet, og bruges som Flusmiddel til Frem-
stilling af Fluorforbindelser, til Glassurer, Smykker
m. m. Flussyre eller Flusspatsyre, en
Opløsning af Fluorvandstof i Vand. Den er en
farveløs, vandklar, i Luften rygende Vædske, med
sur Lugt og Smag; den er giftig, opløser de fleste
Metaller, spalter mange organiske Forbindelser og
forbinder sig let med andre Stoffer.
Flüe, Nikolaus Löwenbrugger, kaldet von der Flüe, schweizist Eneboer, f. 1417, d. 1487, levede fra 1467 i en øde klippeegn ved Melchthal i Schweiz. Han er under Navnet "Broder Klaus" Helten i mange Legender og er bleven dyrket som Skov- fantonernes Skytshelgen; 1669 blev han kano- niseret.
Flüelen, Landsby ved Vierwaldstättersjøen i Schweiz; i Nærheden findes Tells Kapel.
Flügel, Gustav Lebrecht, tysk Orientalist, f. 1802, 5. 1870, studerede semitiske Sprog ved flere tyske Universiteter og derpaa i Paris under de Sach, blev 1832 Professor i Meissen, men maatte 1850 tage Afsted paa Grund af Sygelighed. Han har besørget Udgaver af Koranen m. fl. arabiske Skrifter (saaledes Hadjji-Chalfas Ordbog) samt forfattet en Arabernes Historie og en Katalog over de arabiske, persiske og tyrkiske Haandskrifter i Hofbibliotheket i Wien.
Flüggen, Gisbert, tyst Genremaler, f. 1811, d. 1859, uddannede sig i Düsseldorf og München, paa hvilket sidste Sted han derpaa nedsatte sig. Hans Billeder af Hverdagslivet udmærker sig ved Natursandhed og er mesterligt udførte. Hans Søn Josef Flüggen, f. 1842, Elev af Piloty, er ogsaa en dygtig Genremaler.
Flydende Legemer kaldes de Legemer, hvis Smaadele med Lethed kan forskydes om hverandre. De har derfor ingen bestemt Form, idet enhver af deres Partikler uafhængige af de andre søger mod Tyngdecentret og fun stanser, naar den møder uoverstigelige ydre Hindringer. Vand, Olie, Kvik- sølv m. m. fl. hører til flydende Legemer.
Flydevegt, Aræometer, hydrostatist Vegt, et Redskab til Bestemmelse af Badsters Egenvegt. Det bestaar almindelig af et graderet Glasrør, i hvis nederste Ende er anbragt en Vegt, som holder det lodret i Vædsten. Da ethvert Legeme ved at nedsænkes i en Vædske taber saa meget i Vegt, som den fortrængte Vædskemængde veier, vil Flydevegten synke desto dybere, jo lettere den Vædste er, hvori den nedsænkes, og den inddelte Skala angiver, hvor dybt den i ethvert Tilfælde synker. Flydevegten har efter Brugen særlige Navne, saasom Brændevinsprøver eller Alkohol- ometer, Vinprøver, Melkeprøver m. fl. Nicholsons, Fahrenheits og Tralles's Flydevegter, som er be stemte til at bringes til at synke fun til et vist Bunkt, bærer oventil en liden Skaal, hvorpaa smaa Vegtlodder lægges, hvis samlede Vegt an- giver den maalte Bædstes Egenvegt.
Flygel, se Piano.
Flygtige faldes de Legemer, som kan antage Dampform uden at undergaa nogen Forandring i sin femiste Sammensætning.
Flyndre, Flyndrefamilien (Pleuronectide), Underorden af Blodfinnefiftene, udmærker sig ved
