Brügge). Flandern var paa Cæfars Tid beboet af Moriner, Menapier og Atrebatenser; efterat de var beseirede, blev Landskabet en Del af den ro- merste Provins Belgica secunda. Under Fran- fernes Herredømme oprettedes her i det 9de Aarh. et Markgrevskab til Beskyttelse mod Normannerne; den første Markgreve var Jern-Balduin, Karl den staldedes Svigersøn, som 864 fit Markgrevskabet til arveligt Len. Efter den sidste Greve, Ludvig den andens, Død 1384 fom Flandern ved hans Datters Giftermaal med Filip den dristige under Burgund og gik med dette 1477 over til det habsburgff-østerrigste Hus og blev en Del af den burgundiske Kreds. 1556 fom det til den spanske habsburgste Linie, tilfaldt i den østerrigste Arve- følgefrig atter Østerrige med Undtagelse af Cam- bray og Artois, som kom under Frankrige. 1815 blev Landet hollandst, og 1830 fandt Delingen efter de nuværende Grændser Sted.
Flandrin (udt. Flangoreng), Jean Hippolyte, franst Maler, f. 1809, d. 1864, var fra 1829 Elev af Ingres og gif 1832 med Stipendium til Rom. Efter fin Tilbagekomst overtog han den maleriske Ud- smytning af Koret og Midtskibet i Kirken St. Ger- main-des-Prés samt udførte en rundt Hovedskibet i St. Vincent-de-Paul løbende Frise med Helgen- fremstillinger. Bestjeftiget med disse store Verker fik han fun liden Tid til mindre Arbeider; blandt disse er hans Portræter de bedste. De ovenfor nævnte Kirkebilleder tør ansees for de mest frem- ragende Frembringelser af det nyere monumentale Maleri i Frankrige. Med den Simpelhed og hjertelige Religiøsitet, som udmærker de italienske Malere fra det 15de Aarh., forener de en fuldendt Teknik; fun Koloriten er iffe altid dadelfri.- Hans Broder, Jean Paul Flandrin, f. 1811, er en dygtig Landskabsmaler.
Flanere, fr., drive omkring, slænge, sprade.
Flanke, i Militærsproget Siderne (Enderne) af en Troppestyrke, i Modsætning til Front og Ryg. Ved større Troppeafdelinger, f. Ex. Korps, Division eller "Hær", betegner Flanke Side- afdelingerne og indbefatter Stridsmænd af alle Baabenarter. Flankerne benævnes høire og venstre Flanke. Flankeangreb, Sideangreb, Angreb paa en Militærafdelings Flanker.-Flanke ild, Beskydning af en Afdelings Flanke.
Flasker forfærdiges i Regelen ved Blæsning, idet Arbeideren i Glashytten af den smeltede Glas- masse udtager den fornødne Mængde med Enden af Blæserøret og udblæser den til en Kugle, som derpaa ved at svinges i Luften, trilles paa Gulvet og ved Indtrykning af Bunden faar sin endelige Form. Man har mange forskjellige Slags Flaster til forskjelligt Brug; enkelte Sorter, som Medicin- flaster o. lign., indefluttes under Blæsningen i en Form for at antage en bestemt Stiffelse og Størrelse.
Flattere, fr., egentlig smigre; forskjønne (især et Bortræt).
Flato (Flatey), og Handelsplads ved Vest- tysten af Island. Flatøbogen (Flateyarbok), en omfangsrig Samling af oldnorske Sagaer og Digte, samlede i Slutningen af det fjortende Aarh. af to islandske Prester. Den blev af Biskop Bryn iulf Sveinsson, som indsamlede Haandskrifter for Fredrik den tredie, indkjøbt hos en Bonde paa Flats og findes nu i det kongelige Bibliothek i
Kjøbenhavn. Den er udgiven af E. R. Unger
og Gudbr. Vigfusson 1860.
Flaubert (udt. Flaabær), Gustave, franst Romanforfatter, f. 1821, d. 1880, studerede først en Tid Medicin, men betraadte snart af Tilbøielighed Forfatterbanen, idet han i Begyndelsen især tog Byron og Victor Hugo til Mønstre. Han vendte sig imidlertid snart fra den romantiste Retning til den realististe Roman og udgav 1857 Ma- dame Bovary". Bogen vakte overordentlig Op- mærksomhed, iffe saa meget ved sit Emne som ved de minutiøse og levende Skildringer, den indeholdt, samt ved den glimrende Stil, hvori den var ffre ven. For en Anklage for Usædelighed, som reistes mod Bogen, blev den frikjendt; men Standalen bidrog til at staffe den en saa rivende Afsætning, som neppe nogen samtidig Bog opnaaede. 1858 besøgte Flaubert Tunis for at samle Materiale til en historist Roman fra Karthagos Glansperiode; den udkom 1862 under Titelen „Salammbo" og udmærkede sig ved den samme realististe Farve som fin Forgjænger, men kan neppe siges at have løft sin Opgave, da de historiste Efterretninger fra den Tid, hvori den bevæger sig, er faa og sparsomme. I St. Antonius's Fristelse" (1874) har Flaubert endnu engang udfoldet sine udmærkede Egenskaber som Fortæller. Naar Flauberts Forfatterskab er blevet udsfreget for usædeligt, beror dette paa en Misforstaaelse. Som ægte Realist skildrer han uden Undtagelse alt, som kommer ham for Die, og kan saaledes iffe undgaa at berøre Sager af flibrig Natur; men hans store Fortjeneste ligger i aldrig et Dieblik at sympatisere med Lasten eller gjøre den tiltrækkende for Læseren. In
Flavius, Navn paa en Slægt i det gamle Rom; de mest bekjendte af dens Medlemmer er Vespasian (s. 6.) og hans Sønner.
Flarman, John, engelsk Billedhugger, f. 1755, d. 1826, studerede ved Kunstakademiet i London, besøgte derpaa Italien og blev efter sin Tilbage komst Professor i London. Af hans Arbeider ud- mærker sig særlig hans Kompofitionsomrids til Homer, Efthylos og Dante ved en ren og ædel Stil, som erindrer om Antiken.
Fleche (udt. Flæsi), i Feltbefæstningskunsten en Forstansning, som danner en fremspringende Vinkel.
Flèche, La (udt. La Flæsi), By i det franske Departement Sarthe, ved Loire, med 9,500 Indb. og en militærstole.
Fléchier (udt. Flesjie), Esprit, franst Geistlig og Forfatter, f. 1632, d. 1710, var først Jesuit, optraadte derpaa med Bifald som kirkelig Taler og blev 1687 Biskop i Nimes. Foruden fin be- rømte Samling af Ligtaler udgav han ogsaa hi- storiske Verker om Theodofius den store og Kar- dinal Ximenes.
Fleck, Johan Friedrich Ferdinand, tyst Skue- spiller, f. 1757, d. 1801, fra 1786 ansat i Berlin, udmærkede sig især i shakespearste Roller.
Fledføring kaldes en Person, som til en anden, Fledføreren, afstaar alt, hvad han eier og eiendes maatte vorde, mod for Livstid at faa Underhold. En Fledføringskontrakt maa for at have Gyldig- hed mod Trediemand thinglæses. Gift Mand fan ei fledføre sig uden Samtykke af sin Hustru.
Flegma, gr., hos de gamle Læger Navn paa Slim. Da man ansaa en tyk, slimet Konsistens
