Fjærlandsfjord, en henved 3 Mil lang Arm af Sognefjorden i Balestrands Prestegjeld, Nordre Bergenhus Amt.
Fiæfing (Trachinus Draco), en smukt farvet Saltvandsfist af de Aborartedes Familie, med sam- mentrykt Hoved og Krop, Bugfinnerne siddende paa Struben, meget spidse Gjellelaagstorne og Big- straaler.
Flaade, 1) et større Antal Stibe, som under Kommando af en Admiral er samlede til et fæl- les Endemaal. 2) samtlige en Stats Krigsstibe (Krigs ell. Orlogsflaade, Marine) eller Handels- fartøier (Handels- ell. Koffardiflaade). Se for- øvrigt Art. Marine.
Flacius, egentl. Flacich, Mathias, tysk Theo- log, f. 1520, d. 1575, studerede i Basel, Tübin- gen og Wittenberg, paa hvilket sidste Sted han ved Luthers Paavirkning blev en afgjort Tilhæn ger af Reformationen. 1544 blev han Professor iHebraist i Wittenberg og tog fra nu af stadig Del i alle theologiste Stridigheder. 1548 gif han til Magdeburg, begyndte en heftig Kamp mod Melanchton og blev ved siden af Amsdorf Føre- ren for de strenge Lutheranere. 1558 blev han Professor i Jena, men blev allerede 1562 affat paa Grund af sin Stridbarhed og Egenraadighed. Senere opholdt han sig i forskjellige Byer i trange Kaar. Han er en af Hovedrepræsentanterne for de strenge Lutheranere i Kampen mod Melanchton og hans Parti, der søger at formidle mellem Lu- theranisme og Kalvinisme. J Striden om den menneskelige Villies Medvirken ved Omvendelsen havde han udtalt den overilede Paastand, at Ar- vesynden hørte med til Menneskets Væsen, og da han, stiønt opfordret dertil af sine Venner, iffe vilde tilbagekalde, maatte han vanke om i Land- flygtighed den øvrige Del af sit liv. Han tilbage- faldte først kort før fin Død 1575. Han var en af de vigtigste Medarbeidere i de magdeburgste Centurier (se Centuriæ Magdeburgenses) og ffrev bl. a. en Bibelordbog, „Clavis scripturæ sacrae med Af- handlinger om Grundsætningerne for Skriftfor- tolkningen.
Flacon (udt. Flakaang), fr., liden Flaske, især til Opbevarelse af vellugtende Essenser.
Fladager, Ole, norst Billedhugger, f. 1832 i Valders af fattige Forældre. I en Alder af 16-17 Aar fom han tilfældigvis til Kristiania, hvor Billedstjærer de Coninc blev opmærksom paa ham og tog ham i Lære. Han gjorde glimrende Fremstridt og blev ved fleres hjelp sat istand til at reise til Kjøbenhavn, hvor han først gjennem- git Kunstakademiet og derpaa arbeidede i Bissens Atelier. Med fortrinlige Vidnesbyrd fra denne søgte han Reisestipendium, hvilket flere Gange blev ham tilstaaet, og han tilbragte nu med faa og korte Afbrydelser Resten af sit liv i Rom, hvor han døde allerede 1871.
Fladanger, Prestegjeld i Nordre Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Nordfladanger og Syd- fladanger.
Fladbelg (Lahyrus), Art af de erteblomstre- des Familie. I Norge forekommer Gul-Flad- belg med gule Blomster, i Enge og Krat, Stog Fladbelg, med store rosenrøde Blomster i lang- stilkede Klaser, og Sump-Fladbelg med violette Blomster.
Flade, 1) i Geometrien en Del af en Over-
flade, som atter er et Legemes Grændse mod et
andet. Saaledes forstaaes ved Jordens Overflade
dens Grændse mod Luften. En plan Flade eller
et Plan er en Flade, hvori der mellem hvilke=
somhelst to Punkter kan lægges rette Linier, som
i hele sin Udstrækning falder i Fladen. (Snedke-
ren lægger derfor Linealens Kant an mod en
Bordflade i forskjellige Retninger for at undersøge
om den er plan). En frum Flade er den,
hvoraf ingen Del er plan. I en enkelt frum
Flade kan man i visse Retninger drage rette
Linier (f. Er. Cylinderfladen, Keglefladen). Kugle-
fladen er en dobbelt krum Flade. 2) I Geogra
fien er Flade særlig Betegnelse for større, forholds-
vis jevne Vidder uden store Bjerge.
Fladknap, vellugtende (vild Natfiol) (Pla- tanthera bifolia), Plante af Marihaandfamilien, med en lodret, lang, smal Læbe og en traadformet Spore, forekommer især paa Stovenge, lige til Finmarken.
Fladorme (Planaria), Orden af Ormenes Klasse, indbefatter mange Arter, af hvilke de fleste lever i ferskt Band. Det er fritlevende Vanddyr med Flimrehaar. De største er omtrent 1 Linie, de mindste næsten mikroskopiste.
Fladtrykning, Jordens, se Jorden.
Fladvingede (Planipennes), Insekter af de Netvingedes Orden, udmærker sig ved lange og flerleddede Følehorn. Herhen hører bl. a. Skor- pionfluen, Myreløven og Florfluen.
'Flag, et af let Uldtøi (Flagdug) bestaaende, i Regelen flerfarvet og reftangelformet Mærke, som navnlig bruges til at vise Stibes Nationa litet og som Nationalmærke i Almindelighed. Flere Landes Flag er ogsaa forsynede med vedkommende Na- tions Vaaben og andre Emblemer. I de fleste Lande er Krigsflaget forskjelligt fra Handels- flaget, idet det første enten har Split og Tunge eller er anderledes farvet. Det norske Flag, som er bestemt ved kgl. Refol. af 20de Juni 1844, er rødt med et hvidkantet blaat Kors. Orlogs- eller Krigsflaget har Split og Tunge og et af de norske og de svenske Nationalfarver sammen fat Unionsmærke i det øverste Hjørne nær Flag- stangen. Flagskib, det Skib i en Flaade, hvor- paa den Øverstbefalende heiser sit Kommandoflag.
Flagellanter, Svøbebrødre, kaldtes et Bro- derskab i det 13de og 14de Aarh., hvis Medlem- mer ved Selvpiskning søgte at erhverve sig Synds- forladelse. De drog omkring i store Skarer, navn lig i Tyskland og Italien, og optraadte i stort Antal i Midten af det 14de Aarh., da den forte Død herjede Europa. I det 15de Aarh. blev Sekten undertrykt.
Flageolet (udt. Flasjole), fr. et især tidligere brugt fløiteagtigt Blæseinstrument (se Fløite). - Flageolettoner kaldes de Toner, som frem- fommer, naar man paa Strygeinstrumenter isteden- for paa et bestemt Punkt at trykke Strengen fast til Gribbrettet fun løst berører den med Fingeren. Flageolettonerne har en ganske særegen Klang og lyder langt høiere end de sædvanlige Toner.
Flaggermus (Cheiroptera), Orden af Patte dyrenes Klasse, med en Flyvehinde udspendt mel- lem For og Baglemmerne samt mellem de fire af Forlemmernes lange og smale Fingre. Den femte Finger er fri, fort og forsynet med en klo. Baglem-
