Fisketik, se Strandvibe.
Fiskeænder (Mergii), Slægt af Endernes Familie, med langt, rundt Neb, hvis Kanter er besatte med spidse Sagtænder. Paa Hovedet har de en Fiertop. Deres Kjød er spiseligt, men tranholdigt. De er gode Dykkere og lever ude- lukkende af Fift. Den store Fiskeand (M. Merganser) har røde Ben, rødt Underneb og tyk, fort Nakkekam; Hannen er sort og hvid med svovl- gult Underliv, Hunnen aftegraa med rødbrunt Hoved og hvid Hage. Mest almindelig er den mindre Fiste and, med tynd, lang Nakkekam og hvidt Underliv.
Fiskumfos, et anseligt Vandfald i Namsenelv, Nordre Trondhjems Amt.
Fiskus (af lat. Fiscus,Pengeturv"), betegnede i den romerske Ret egentlig Keiserens private Kasse i Modsætning til Statskassen (ærarium). Bru- ges nu om Statskassen og som Betegnelse for Staten, forsaavidt den har Formue og derved ind- træder i private Retsforhold. Fiskal, tidli- gere Benævnelse paa den offentlige Anklager (Ge- neralfistal); i enkelte Lande en Embedsmand, der ved Domstolene optræder som Statskassens Ad- vokat. dit to
Fistel, se Falset.
Fitje, Prestegjeld i Søndre Bergenhus Amt. I Prestegjeldet ligger en Gaard af samme Navn, hvilken i ældre Tider var Kongsgaard. Her stod 961 et Slag mellem Haakon Adelstensfostre og Erik Blodøres Sønner, i hvilket den første blev dødelig ſaaret.
Fib, et normannist Ord, som oprindelig stammer fra det franste fils, Son, sættes i England foran et Personnavn for at betegne en Efterkommer af denne Person (sml. det irske Mac og det arabiste Ben).
Fitzgerald, Percy Hethrington, engelst For- fatter, f. 1834, ftuderede Retsvidenskaben og ned- satte sig som Advokat; ved Siden deraf skrev han talrige Noveller, for det meste offentliggjorte i "Household words" og "All the year round". Han viser sig i disse Arbeider som en udmærket Fortæller og en rigt begavet Humorist. Han har ogsaa strevet Biografier bl. a. over Sterne, Garrick og Alexander Dumas.
Fiß-Noy, Robert, engelst Sigofficér, f. 1805, d. 1865, deltog 1828 med Ring i en undersøgelses- expedition til Patagonien og Chilis Kyster og tommanderede 1831-36 en lignende Expedition til Derne i det Stille Hav og rundt Jorden, paa hvilken Reise han ledsagedes af Darwin. 1841-43 var han konservativt Parlamentsmedlem og 1843 46 Guvernør paa Ny-Seland; senere anstillede han interessante meteorologiste Undersøgelser og har den første, som bragte Telegrafien i Anvendelse for at underrette om forestaaende Beirforandringer. 1863 udnævntes han til Viceadmiral.
Figwilliam (udt. Fitsuiljem), en engelsk Adels- slægt, som udleder sin Herkomst fra en Fætter af Kong Edward Confessor. William, Jarl Fitz- william, f. 1748, d. 1833, tog 1769 Sæde i Overhuset og opponerede under den amerikanske Krig ivrig mod Regjeringen; ogsaa under Pitts Ministerium hørte han til Oppositionen, men sluttede sig senere nærmere til Regjeringen, blev 1794 Geheimeraadspræsident og 1795 Vicekonge i Irland, men afskedigedes snart paa Grund
af et spendt personligt Forhold til Kongen. 1806
blev han atter Geheimeraadspræsident og arbeidede
som saadan forgjeves for Katholikernes Eman-
cipation. 1807 traf han sig tilbage til Privat-
livet. Hans Søn Charles William Wert-
worth Fitzwilliam, f. 1786, d. 1857, ind-
valgtes 1807 som Lord Milton i Underhuset, hvor
han udmærkede sig som Taler, deltog i de 1809
mod Hertugen af York indledede Undersøgelser,
arbeidede senere for Katholikernes Ligestilling og
for Reformbillen, indtraadte efter Faderens Død
i Overhuset og stemte der for Kornlovenes Op-
hævelse. Han har gjort sig fortjent ved at arbeide
for Oprettelsen af Üniversitetet i London og Bri-
tish Association.
Fiume, By i Kroatien, ved Fiumaras Udløb i Quarnerobugten, 72 Mil sydost for Triest, med 18,000 Indb. og Frihavn. Komitatet Fiume, som bestaar af en Landstrækning omkring Byen, er 30 Mil stort og har 80,000 Indb.
Fir Jdé kaldes en mildere Art af Sinds sygdom, som ytrer sig i en haardnakket Fastholden ved en eller anden falst Forestilling, der ganske behersker den Syges Tankeliv. Den udvikler sig i Regelen til fuldstændig Sindsforvirring.
Fir, fast, ubevægelig.
Firere, fæfte, gjøre fast; i Remien: at gjøre flydende, ildbestandig; fig. fæste Dinene paa noget.
Firstjerner (Stellæ fixæ, d. e. faste Stjerner) faldes Himmellegemer, der ligesom vor Sol er felvlysende. De befinder sig i en saa stor Afstand fra Jorden, at de selv i den stærkeste Riffert fun viser sig som lysende Punkter uden udstrækning. Deres Lys stiller sig fra Planeternes ved sin Funklen. Efter Størrelsen inddeles de i Stjer ner af 1ste, 2den, 3die osv. Rang (eller Stør- relse). For det ubevæbnede Die et Firstjerner af 1ste til 6te Størrelse synlige; i de stærkeste Te- leskoper kan man paavise Stjerner indtil 20de Størrelse Man pleier at inddele Firstjernerne i Stjernebilleder (f. Er. Karlsvognen"), af hvilke hvert enkelt omfatter en større eller mindre Gruppe af Stjerner. De enkelte Stjerner har enten sær- egne Navne (f. Ex. Vega), eller betegnes med græffe eller latinske Bogstaver eller med Tal. Firstjernerne er ikke fordelte lige tæt over hele Himmelhvelvingen; det største Antal, hvoriblandt næsten alle af de fire første Størrelser, danner et bredt Belte om en Storcirkel, som for en Del falder ind i Melkeveien. Stjernerne bliver tal- rigere, jo mere man nærmer sig denne; det stør- ste Antal findes i Melkeveien selv, det mindste ved dens Poler. J Melkeveien er Ophobningen størst i Nærheden af Stjernebilledet Ørnen, mindst i Nærheden af Tyren. Den tilsyneladende Stjerne- tæthed aftager meget hastig, eftersom man fjerner sig fra Melkeveien. Det samlede Antal af Fir stjerner, der er synlige i Herschels Teleskop, ud- giør noget over 20 Millioner. Med blotte Dine fan sees ca. 4-5,000. Firstjernernes Afstand fra Jorden er i Regelen umaalelig stor; kun ca. 20 Stjerners Afstand har man hidtil funnet maale. De nærmeste, a i Centauren og 61 i Svanen, er henholdsvis omtrent 5 og 8 Billioner Mit fjernede fra vor Jord. For at tilbagelægge disse Afstande behøver Lyset (som gaar ca. 40,000 Mil i ét Sefund) ca. 4 og 6% Aar; fra Vega til Jorden
behøver det 20 Aar og fra Polarstjernen 16 Aar.
33*
