enorme Torstemasser som ved Lofoten. Mest bekjendt er Gaatfisket ved Søndmøre, som har været drevet med verlende Held fra umindelige Tider. Det andet Slags Torstefiskeri er det saakaldte Loddefiste, som foregaar langs Fin- markens Ryter samtidig med Lofotfisket eller umiddelbart efter dets Slut og udover til St. Hans. Dette Fiskeri, som visse Aar kan give et meget betydeligt Udbytte, er ganske og aldeles af- hængigt af en mindre Fiskeart, den saakaldte Lodde (Mallotus arcticus), som i talløse Skarer indfinder sig under Kysten for at lege. Loddesti- merne forfølges af store Masser af Torst og andre Rovfiske, der fraadser i Lodden. Fisket drives hovedsagelig ved Haandsnøre og Liner, og til disse sidste kan alene benyttes Lodde som Agn, hvorfor ogsaa Fiskeriets Udbytte for en stor Del er afhængigt af, hvorvidt der er rigelig Til- gang paa Lodde. Men denne Fist er ligesom Silden meget uregelmæssig i sin Forekomst, hvilket ogsaa bevirker, at Hovedfiffet i de forskjellige Aar snart kan falde paa Øst- og snart paa Vestfinmarken. Loddetorsken virkes dels til Rundfift, dels ned- faltes den til Klipfist; et mindre Parti nedsaltes til „Russefist", der afhentes af russiske Far- tøier. Ved de saakaldte Bankfiskerier, som foregaar i Sommermaanederne med dertil særlig indrettede Dæksfortøier (Bankstøiter) paa de yderste Havbanker, ofte 10-20 Mil fra Land, opfiffes ogsaa ikke ubetydelige Kvanta Torst (den saakaldte Bank- eller Revtorst); men dette Fiskeri gjelder ved Siden deraf ogsaa andre Fiskearter, navnlig Lange, Brosme og Kveite. Det mest bekjendte Bankfiskeri er det, som drives paa den siden gammel Tid berømte Fiskeplads Stor- eggen, vest for Aalesund. I de senere Aar har flere Fartpier, især fra Finmarksbyerne, begyndt at drive Torskefiske ved Spitsbergen, hvilket i Re- gelen har vist sig at være lønnende Foretagender. Af andre med Torsten nærmest beslægtede Fiske, hvorefter Fiskeri drives, maa fremhæves Seien (Gadus carbonarius), som navnlig ved Nordland og Finmarken i Sommermaanederne fanges i be- tydelig Mængde. Foruden Haandsnøre (Dorg) be- nyttes til dette Fiskeri saakaldte Synkenøter (Šeffe- nøter) samt tildels Dragnøter (Strandnøter), hvor- med ofte rig Fangst kan erholdes. Seien virkes hoved- sagelig fun som Rødsfjær, der udføres til Sverige, eller sælges til Russerne, som salter den. Dens Lever er meget værdifuld og giver en god Tran. I en yngre Alder gaar Seien under forskjellige Navne, som Mort, Palemort, Pale, Smaasei, Stabbesei, og fanges langs hele Kysten. Af forholdsvis mindre Betydning er Fisterierne efter Hyse, Lyr, Hvi- ting, Flyndre, Uer eller Rødfisk og andre nær beslægtede Arter. Et Fisteri, som i den nyere Tid har taget et betydelig Opsving, er Ma- freffiskeriet, der foregaar langs Norges sydlige Kyst fra Slutningen af Mai til Begyndelsen af Juli. Makrelen (Scomber scombrus) er ligesom Silden en omstreifende Fist, som gjerne holder sig lige i Overfladen af Sjøen, hvori den med stor Fart boltrer sig, saa man allerede paa betydelig Afstand kan se Stimene. Fisteriet drives mest med Dæksbaade i større eller mindre Afstand fra Land ude i det aabne Hav, hvor Makrelstimene anstiller sin Leg; som Redskaber benyttes nu for det meste Drivgarn, sjeldnere Dorg. Størsteparten
af den fangede Makrel bliver, saasnart den er bragt i Land, nedlagt i Js, hvorefter den afhentes af engelske Fisteslupper, som bringer den over Nordsjøen til Londons Marked. Det samlede aar- lige udbytte af dette Fiskeri kan i Pengeværdi ansættes til ca. 1,600,000 kroner. Af andre Fiskerier kan nævnes Haafjærringfiskeriet, som dels drives i de dybe Fjorde i det nordlige af Landet, dels langt ude i Havet paa de ydre Banker. Haakjærringen (Sqvalus borealis) er en Haiart, som kan opnaa en meget betydelig Størrelse, og som væsentlig lever paa stort Dyb, fra 100-300 Favne. Den fiskes ved hjelp af stærke Haand- snører og alene for Leverens Skyld, der giver en meget fin og værdifuld Tran. En rigtig stor Haakjærring kan indeholde over 2 Tønder Lever. En endnu mere fjæmpemæssig Haiart, Brygden (Sqvalus maximus) var før i Tiden Gjenstand for adskillig Fangst, især nord i Landet; men den er nu meget sjelden at se ved de norske Kyster. Et Fiskeri, som paa en Maade kan siges at staa midt imellem Saltvands- og Ferskvandsfiskerierne, er Larefiskeriet. Laren (Salmo salar) Norges ædleste Fistesort, tilbringer sin første Ungdom i fersk Vand, Elve og Vasdrag, men gaar derpaa ud i havet, hvor den hurtig tiltager i Størrelse og Fedme. Naar den skal forplante sig, maa den gaa op i Elvene, og Erfaring har vist, at den netop søger de samme Elve, hvorfra den er gaaet ud. 1 Laren fanges paa forskjellig Maade. I Havet tages den med Garn eller Not (især er i de senere Aar de saakaldte Kilengter komne meget i Brug); naar den gaar op i Elvene, tages den i Ruser eller med Stang. Ved den i den nyere Tid iverksatte kunstige udklækning og Fredning af ngelen har dette Fiskeri, efterat det var stærkt aftaget, igjen taget sig adskillig op, og der udføres nu ikke ube- tydelige Partier til udlandet (navnlig England); til udførsel nedlægges den i Is eller røges. En lignende Levevis som Laxen har ogsaa den saa- faldte Sjøørret (Salmo trutta). Man pleier ogfaa at regne til vore Fisterter Hummer- og Østersfiskerierne, stjønt de Dyr, som udgjør Gjenstand for denne Fangst, iffe er Fist, men hører til ganske andre Dyrgrupper, Hummeren til Krebsene, Østersen til Bløddyrene. Begge disse Fiskerier tilhører væsentlig kun den sydligere Del af Kysten. I Finmarken er disse Dyr ganske og aldeles ukjendte. Størst Betydning har for Tiden Hummerfisteriet, som giver et betydeligt aarligt Udbytte; Størsteparten af den fangede Hummer afftibes til England. Det er sandsynligt, at ogsaa Østersfisteriet i en nær Fremtid vil blive af væsentlig Betydning for Norge. Det samlede aarlige Ud- bytte af alle Norges Saltvandsfifterier kan i Værdi anflaaes til ca. 28 Mill. Kroner, hvilket Tal snarere er for lavt end for høit fat. Til praktist-videnskabelige Undersøgelser af Saltvandsfisterierne har der af Storthinget i en længere Aarræffe været bevilget de fornødne Midler. Undersøgelserne har været ud- førte for Sildefifteriernes vedkommende af afdøde Stipendiat Arel Boed, for de øvrige Fisteriers Ved- kommende af Professor G. D. Sars. Af sidstnævnte har ogsaa under den 1879 afsluttede Nordhavserpedi- tion Ündersøgelser Fisterierne vedkommende været anstillede; Resultatet af disse ligesom af de tidligere Undersøgelser har været bekjendtgjorte i særstilte til Departementet for det Indre afgivne Indberetninger.
