fit fiorartede udbytte fortjener nærmere at omta- les: Sild og Torskefiskerierne. Begge disse Fiskearter, Sild og Torst, indfinder sig til visse Tider af Aaret ved Norges Kyster i enorme Masser, dels for at gyde (lege), dels paa Jagt efter andre Sjødyr, som danner deres Føde. Herefter inddeles igjen ethvert af disse Fiske- rier i 2 Slags, der indtræffer til forskjellige Tider af Aaret. Hvad for det første Silde- fiskerierne angaar, saa gaar deres Historie saa langt op i Liden, som overhoved paalidelige Ef- terretninger haves. Paa flere Steder i de gamle Kongesagaer omtales saaledes Sildefiskerierne ved Norges Vestkyst og deres store Nytte for Kystbefolk- ningen der. Det var dog først efterat man havde lært at nedsalte Silden, at disse Fiskerier fit fin egentlige Betydning for Norge, idet det vundne udbytte derved ogsaa funde blive stikket til Ud- førsel. Det vigtigste Sildefiskeri er det saakaldte Vaarsildfiske, som forefalder i de første Maa- neder af Aaret (Januar, Februar og Begyndelsen af Marts), da Silden i store Masser kommer ind Hi Rysten for at gyde. Det er væsentlig Stræk- ningen fra Stavanger til Stat, som er det egent- lige Baarfildfelt; dog har i enfelte Aar ogsaa Baarfildfiske været drevet saavel nordenfor Stat (Sønd- og Nordmøre) som søndenfor Stavanger (lige til Efersund og Flekkefjord). Som de bedste Baarfildpladse maa ansees Fiskeværene paa og i Nærheden af Karmøen (i søndre Distrikt) og Kinn (i nordre Distrikt). Vaarfilden fanges dels ved Not, dels ved faststaaende Garn; i de senere Aar har man ogsaa efter Englændernes og Hollændernes Erempel begyndt at anvende Drivgarn, hvormed man har funnet fange Silden ogsaa længere ude i det aabne Hav. Det samlede aarlige udbytte af Vaarfildfiskeriet fan i Gjennemsnit ansættes til 600,000 Tønder, hvoraf omtrent 100,000 Tdr. forbruges i selve Landet, medens Resten udføres. Dog varierer Udbyttet meget i de forskjellige Aar; ja der har været lange Aarræffer, hvori Vaarsild- fifferiet fun har givet et meget lidet eller næsten intet Udbytte. En saadan mislig Vaarsildperiode er netop i de senere Aar fra 1870 indtruffet. Markeds- pladsene for Vaarsilden er væsentlig Byerne ved Østersjøen. Nær beslægtet med Vaarfildfisket er det saakaldte Storfildfiske ved den nordlige Kyft. Det foregaar i Regelen adskillig tidligere, nemlig i Maanederne Oktober, November og De- cember. Storsilden støder i Almindelighed først under Land ved Andgen og Vesteraalen, norden- for Lofoten, hvorfra Stimene kan forfølges mere eller mindre langt sydover langs Helgelandskysten. Dette Fisferi er endnu langt mere variabelt end Baarfildfiftet, og det er egentlig først i den nyere Tid, at det har faaet nogen Betydning. Efter i nogen Tid at have givet et meget anséligt Udbytte, er det i de sidste Aar ganske og aldeles flaaet feil. De saakaldte Sommersildfiste- rier drives i Sommer- og Høstmaanederne, i Almindelighed i Juli, August og September, da Silden gaar ind i Bugter og gjorde paa Jagt efter forstiellig Slags Aate (væsentlig smaa Krebs- dyr), hvoraf Sjøen da vrimler. Defte Fifferi drives saagodtsom langs hele den norske Kyst; dog er Trondhjemsfjorden og Helgelandsfjordene ansete for de bedste Fiskepladse. Da Sommerfildens Indfig, baade hvad Tid og Sted angaar, er yderst
uregelmæssigt og uberegneligt, kan heller ikke Ud- byttet af dette Fifferi paa langt nær maale sig med Vaarfildfiskets. Sommerfilden giver dog en meget bedre Vare end den betydelig magrere Baarsild og udbringes derfor ogsaa til meget høiere Priser. Saavel Vaarfild som Storfild og Sommerfild tilhører en og samme Fiffeart (Clu- pea harengus), og de forskjellige Benævnelser, man her i Landet bruger, har kun Hensyn til Kvaliteten og Tiden, hvori den fiskes. Derimod - I er den saakaldte Brisling en forskjellig Fiskeart (Clupea sprattus), der aldrig naar den Størrelse som den egentlige Sild. Ogsaa efter denne lille Sildeart drives adskilligt Fiskeri ved Norges Kyfter, navnlig syd paa Landet. I Kristianiafjorden, hvor den gaar under Benævnelsen Ansjosfild, fanges saaledes om Sommeren iffe jaa maa Kvanta af fortrinlig Beffaffenhed. Foruden hvad der i ferst Tilstand forbruges i Landet selv, nedlægges iffe ubetydelige Partier som Ansjos og forsendes til Udlandet. Pengeværdi kan det samlede aar- lige udbytte af alle Norges Sildefiskerier sættes med et rundt Tal til den anfélige Sum af 12 Millio- ner Kroner. Torskefiskerierne kan i Be- tydning maale sig med Sildefifterierne, ja har i de senere Aar endog givet et større udbytte end disse. Torsken (Gadus morrhua) er i Modsæt- ning til Silden egentlig en Bundfist og lever i Regelen spredt omkring paa havbunden. Men til visse Tider samler den sig ligesom Silden i enorme Masser under Kysten, dels for at lege, dels paa Jagt efter anden Fist, der tjener den til Føde. Efter dette adskiller man 2 Slags Torskefiskerier, det saakaldte Gaatfiffe (af Gaat, at gyde) og Lodde- fiffet. Det betydeligste Gaatfiske og overhoved det betydeligste af alle vore Torskefiskerier er det, som falder langs Indersiden af Lofotøerne i Maanederne Februar, Marts og den første halv- del af April. Dette er et af vore aarvisseste Fiske- rier og har aldrig ganske slaaet feil, saa langt op i Tiden man fan forfølge det. Der er derfor ogsaa her aarlig en overordentlig Sam- menstimlen af Fiskere, hvis Antal i 1878 endog gif op til 25,500, fordelte paa 5,200 Baadmand- ffaber. Fifferiet drives i forskjellig Afstand fra Land, indtil 2 Mil fra nærmeste Fiskevær, og fore- gaar dels ved Haandsnøre, dels ved Liner, dels ved Garn. Det samlede aarlige udbytte af Lofotfiskeriet fan i Gjennemsnit ansættes til 16 Millioner Torst; i de sidste Aar er udbyttet endog gaaet op til 25 Millioner. Fisken tilvirkes dels som Klipfist, dels som Rundfist (Tørfift). Som vigtige Biprodukter erholdes Lever og Rogn, af hvilke den første virkes til Tran, medens den sidste nedsaltes og udføres væsentlig til Nordvestkysten af Frankrige til Brug ved Sardinfiskeriet. Fisten afstibes fra Fiskeplad- sene med egne Fartpier (dels Jagter og Slupper, dels med de saakaldte Nordlandsjægter), hovedsage- lig til Bergen, men i den senere Tid ogsaa delvis til Trondhjem, Kristianssund og Aalesund, hvor Fisken oplægges og sorteres til Udsfibning. De vigtigste Markedspladse for Klipfisten er Spanien og Portugal, for Rundfisken Middelhavslandene, især Italien. For Tranen er Holland den bedste Markedsplads. Et lignende Gaatfiske som det ved Lofoten drives ogsaa samtidig ved flere andre Punkter af Kysten, ligefra Finmarken til Bergens Høider; men paa intet andet Sted findes de
