(Benfiste) eller er brusfagtige (Bruskfiske). Hovedet har en Del flere knokler end hos de øvrige Svirveldyr, nemlig Tungebenet, Gjellebuerne og Gjellelaagene. Det er fæstet umiddelbart til Ryg- radens Hvirvler, da Fiskene mangler Halshvirvler saavelsom Brystben. Nygradens Hvirvler har lange Torntapper og er indhule baade fortil og bagtil. Lemmernes Knokler er lidet udviklede og svage. Tænderne sidder ikke blot i kjæverne, men hos mange ogsaa paa Ganebenene, paa Tungen og i Svælget; de er ustikkede til at tygge med og bruges fun som Griberedskaber. Gjellerne, som dækkes af Gjelle- Yaagene, fidder i Huler lige bag Hovedet. De er fæstede til fire Gjellebuer og har en frist, rød Farve, hvilken skriver sig fra det gjennemstinnende Blod. Gjellehulen staar i Forbindelse med Mund- hulen og har udad en Aabning, Gjellespalten, som fan luftes og aabnes af Gjellelaaget. Aandedrættet foregaar paa den Maade, at Vand fra Munden sprøites ind i Gjellehulerne, hvor det beskyller Gjellerne, hvorved Vandets Surstof træder i For- bindelse med Blodet i disse. Det brugte Vand føres derefter ud gjennem Gjellespalterne. Hjertet, fom ligger lige under Gjellerne, har kun ét For- fammer og ét Hjertekammer, hvilke svarer til de varmblodige Bendyrs høire Hjertedele. Det lyse- røde Blod gaar fra Gjellerne ind i en stor Aare, som sender Grene til Kroppens forskjellige Dele. Fiskenes Blodomløb er saaltjes enkelt. Sanseorga nerne er lidet udviklede. Dinene mangler Dien- laag; noget ydre Øre findes ikke. Forplantninger foregaar i Regelen ved Eg eller Rogn. Hannens Sædvædske kaldes Melke. De fleste Fiske lægger et usædvanlig stort Antal Æg, en Sild saaledes ca. 40,000, en Torst endog ca. 4 Millioner. Kun yderst faa Fiste, f. Ex. nogle Arter af Haierne, føder levende Unger. Fiskene forekommer i Re- gelen i uhyre Mængde, og da Kjødet af flere Arter er en sund og velsmagende Føde, udgjør de et af Menneskenes vigtigste Næringsmidler. De inddeles sædvanlig i 2 Afdelinger: Benfiske og Bruskfiske. De første har man inddelt i 4 Ordener: Bigfinnede, Blødfinnede, Buskgjellede og Fasttiævede; de sidste i 3: Størene, de Tver- mundede og de Rundmundede.
Fiskeben, sort eller almindeligt Fiskeben, kaldes de smale, hornagtige Plader eller fine Stænger, fom faaes af Barderne af Sydhavshvalen, Grøn- landshvalen, Blaahvalen m. fl. Af valens 4-500 Barder er omtrent Halvparten brugelige til Fiffe- ben. De midterste Barder er de største og kan opnaa en Længde af ca. 15 Fod og en Brede af ca. 1 Fod. Fisteben bruges til Paraplystænger, Stoffe, Pisteffafter, i Snørliv, Damehatte, Ka- ftjetter osv.
Fiskeflod, Store, 1) Flod i den østlige del af Kaplandet, falder efter et Løb af ca. 90 Mil ud i Algoabugten i det Indiske Hav. 2) Se Backs Fifteflod.
Fiskeguano, et Gjødningsstof, som fabrikmæssig tilvirkes i Norge, dels ved de store Torskefiskerier, af Hoveder, Indvolde og forskjelligt Fiskeaffald, dels af Hval. En stor Del benyttes i Landet selv; det øvrige udføres til udlandet. Udførselen udgjorde:
- 1866-7079 - 1871-75 11 ad mi mo i 1856-60 gjennemsnitlig pr. Aar
- 1861-65
99 $1900 TO 376,500 " moon 2,002,850 " " 66,500 Kilo. 376,500 696,650
i 1876.g.piled 4,989,450 Kilo.
18775,674,400
1878.00. 6,567,550
Fiskeguanofabriker findes i Lofoten, Vardø, Badsø m. fl. St.
Fiskejon, Fiskeørn, af Ørnenes Familie, er mindre end Sjøørnen, lever baade ved kysten og ved Indsjøer og nærer sig hovedsagelig af Fist. Den fan fra Høiden styrte sig dybt under Vandskorpen, naar den vil fange Bytte. Dens Reb er fort og frumt, Fjærene paa Stinnebenet forte, Tarsen nøgen. and sda 2011 9:38
Fiskelim, se Husblas. li jo ji nem,dal
Fiskelus, Familie af Sugefrebsene, snylter paa Gjellerne og Huden af forskjellige Fiffe, især Salt- vandsfiske, af hvis Slim de lever. De vedlige holder under sin Udvikling Krebsformen, kan i Re- gelen flytte sig fra Sted til andet, undergaar For vandlinger og bliver ikke Snyltedyr før efter et Par Hudstiftninger. Paa Lar og Ørret findes om Sommeren en stjoldformet Fiffelus, Argulus foli- aceus, paa Torst og Kveite hyppig en anden Slægt, Caligus. 118 12 6 J Fiskene, Navn paa 2 Stjernebilleder, det ene i Dyrekredsen, det andet paa den sydlige Himmel.
Fiskeri, en Næringsvei, hvorved navnlig de saakaldte Fiskerfolk væsentlig erhverver fit Livs- ophold, men som ogsaa i flere Kulturlande, f. Ex. Norge, Skotland, Holland, Kanada m. fl., er af stor Betydning. Hollands Rigdom og Magt i det 16de Aarh. skyldtes saaledes hovedsagelig dets storartede Sildefisterier. For Skotland har dets Sildefifterier ligeledes været af stor Betydning, og det betydelige Torstesiste paa Newfoundlands- bankerne er en af de vigtigste Indtægtskilder for Befolkningen paa Østkysten af Nordamerika. Norge har Fiskerierne lige fra de ældste Tider indtaget en fremragende Plads blandt Landets Næringsveie. Dets vidtstrakte Kyst med sine mange Fjorde og de talrige udenfor liggende Der og Holmer, der ligesom danner et Værn mod Havets umiddelbare Indvirkning, frembyder ogsaa de gunstigste Betingelser for denne Bedrifts Ud vifling. Ogsaa udmærker det Hav, sont be ffyller Norges Kyster, fig fremfor noget andet ved sin store Fifferigdom. Inde i Landet, i dets Basdrag og Indsjøer, drives ligeledes adskilligt Fi- steri; men disse saakaldte Ferskvandsfiskerier er dog af en forsvindende Betydning i Sam menligning med de storartede Saltvandsfisterier, og Udbyttet af hine forbruges ogsaa udelukkende i Landet selv. De Ferskvandsfiffe, der væsentlig udgjør Gjenstand for Fangst, er Ørreten (Salmo fario), hvoraf navnlig en Varietét, Fieldørreten, fom forekommer i Fjeldvandene, er af fortrinlig Beskaffenhed og yder et vigtigt Bidrag til Field- bygdernes Husholdning; ligeledes en større Form, Hunnerørreten, der findes i Mjøsen; fremdeles Sif (Coregonus lavaretus), som er almindelig i de fleste Bande paa stlandet, Lakesild (Core- gonus albula), hvoraf betydelige Partier aarlig fanges i Mjøsen, Abor, Gjedde, Mort, Brasen o. fl. a. En ganste anden Betydning for Norge har som sagt Saltvandsfiske- rierne, som iffe alene væsentlig bidrager til Kyst- befolkningens Underhold, men ogsaa afgiver et bety- deligt Overskud til Udførsel. Blandt Saltvands- fisterierne er det igjen navnlig 2 Slags, der ved
