bigotte Maade. 1550 gjorde Faderen et mislykket Forsøg paa at faa ham valgt til romersk Konge; 1554 giftede han sig med Dronning Maria af England og blev 1556 ved Faderens Død Konge af Spanien. Rigets store Besiddelser i og uden- for Europa gjorde ham til sin Tids mægtigste Fyrste, men ved fit Despoti og sin Intolerance undergravede han stadig sin Magt. Strax efter fin Tronbestigelse førte han krig med Frankrige, bevirkede derpaa ved sin intolerante Optræden Opstanden i Nederlandene og angreb uden Held England (se Armada). Ogsaa i de franske Reli- gionsstridigheder blandede han sig, idet han tog Parti mod Henrik den fjerde og forgjeves søgte at staffe fin Datter den franske Trone. Mod Tyr- ferne var han heldig, især ved sin halvbroder, Don Juan d'Austrias Tapperhed. 1580 under- lagde han sig Portugal. Hans indre Politik præ- gedes af Blod og Ild; Inkvisitionen blomstrede og hemmede ved fine Baal ikke blot den borgerlige Frihed og Velstand, men ogsaa sand Religiøsitet. I hans sidste Aar udartede hans mørke Tempera- ment til fuldstændig Mennesteffyhed; plaget ogsaa af legemlige Lidelser, der var en Følge af hans ndsvævende Liv i Ungdommen, trak han sig tilbage til Escurial, hvor han fjernet fra Verden døde i Stilhed. Filip den femte, f. 1683, d. 1746, var en Sønnesøn af Ludvig deu fjortende af Frank rige og fom 1701 paa Spaniens Trone ifølge Karl den andens Testamente. Hans Medbeiler til Tro- nen, Karl af Østerrige, vandt Tilslutning i Ara- gonien, men bekjæmpedes ved Frankriges Hjelp. 1704 erobredes Gibraltar af Englænderne og ved Fredsflutningerne i Utrecht og Rastatt 1713 og 1714 mistede Spanien Nederlandene og de italienske Besiddelser. Filip var lidet begavet, doven og melankolft; Regjeringen overlod han til sine Ynd- linger; saaledes udøvede først Grevinde Orsini, senere hans anden Dronning, Elisabeth Farnese af Parma, i Forbindelse med Alberoni, Ripperda o. fl., en overveiende Indflydelse paa ham.
Filip, Navn paa 6 Konger af Frankrige. Filip den anden August, f. 1165, d. 1223, var Søn af Ludvig den syvende og kom paa Tro- nen 1180. Han begyndte sin Regjering med strenge Foranstaltninger mod Kjættere, Jøder og Røvere, saavelsom mod de oprørste Vasaller. 1190 fore- tog han sammen med Rikard Løvehjerte af Eng- land et korstog, men vendte paa Grund af Uenig hed med Rikard snart tilbage, ophidsede hans Broder, Johan uden Land, til at bemægtige sig Regjeringen og gjorde selv Indfald i Normandiet. 1194 vendte Rikard tilbage og begyndte Krig; efter hans Død og Johans Tronbestigelse fandt Filip Paaffud til at erklære dennes Lensbesiddelser i Frankrige for hjemfaldne den franske Krone, og 1213 fit han af Paven det Hverv at erekvere dennes Afsættelsesdom mod Johan, som dog ikke blev bragt i Udførelse, da Johan underkastede sig Paven. Han seirede 1214 ved Bouvines over England og dets Forbundsfæller. Senere be ffjeftigede han sig mest med den indre Styrelse og med Foranstalninger til Kongemagtens Ud- videlse. Filip den fjerde, den smutte, f. 1268, d. 1314, besteg 1285 Tronen efter fin Fader, Filip den tredie. Han ægtede Johanne af Navarra og antog derfor Titel af Konge ogsaa over dette Rige. For at staffe Penge til sine
Krigstog mod England og Flandern maatte han
paalægge nye Sfatter; da han herved iffe fritog
Geistligheden, førte dette til Stridigheder mellem
ham og Paven, Bonifacius den ottende, hvem
Filip dog ganske ydmygede. Den efter Bonifacius
valgte Pave, Klemens den femte, bevægede han
til at tage fit Ophold i Avignon og fik ham der-
ved ganske i sin Magt. Klemens understøttede
ham i hans udryddelseskrig mod Tempelherreorde=
nen, af hvis Medlemmer et stort Antal blev brændt
som Kjættere, og hvis Rigdomme Kongen inddrog.
Han lagde ved sinseierrige Kamp mod Adel og Geist-
lighed Grunden til det uindskrænkede Monarki i
Frankrige. Filip den sjette, f. 1293, d. 1350,
var Søn af Karl af Valois, Filip den fjerdes
Broder, og kom, efterat Kapetingernes Hus var
uddød, paa Tronen 1328. Han gav Navarra til-
bage til Ludvig den tiendes Datter Johanne, men
indlemmede Brie og Champagne i Frankrige.
Med Flamlænderne førte han i fine første Regie-
ringsaar heldig Krig; mindre Lykke havde han
med sig, da den engelske Konge Edvard den tredie
gjorde Krav paa Frankrige, og 1339 begyndte den
lange Rætte Krige, som i et Aarhundrede førtes
mellem begge Lande. Filip led flere Nederlag,
saaledes ved Crecy 1346, og mistede næste Aar
Calais. Til Gjengjeld erhvervede han 1349 Dau-
phiné og senere Mallorka.
Filip den høimodige, Landgreve af Hessen, f. 1504, d. 1567, fulgte 1509 fin Fader, Vilhelm den anden, i Regjeringen, hvilken han selv over- tog 1518. 1524 erklærede han sig for Reforma- tionen, indførte 1526 denne i Hessen, sluttede Torgauer-Forbundet med Johan af Sachsen, for- svarede Reformationen paa Rigsdagene i Speier og Augsburg og stillede sig 1535 sammen med Kurfyrsten af Sachsen i Spidsen for det schmal- faldiste Forbund. Efter Slaget ved Mühlberg 1547 holdtes han fangen af Karl den femte ind- til 1552. Lids) Sugili
Filippa, Dronning af England, Datter af Grev Vilhelm af Hennegan, blev 1327 gift med Edvard den tredie. Hun erhvervede sig Ry baade for Tapperhed og Edelmodighed; saaledes slog og fangede hun 1346 Robert Bruce og hindrede n. A. Kongen i hans Hevnplaner mod det ind- tagne Calais's Borgere. Hun døde 1369.- Hendes Sønnesøn Henrik den fjerdes Datter Filippa, blev 1406 gift med Erik af Pommern. Hun slægtede fin Oldemoder paa og stod ofte i Spidsen for Regjeringen under Kongens Fra værelse. Særlig indlagde hun sig Fortjeneste ved 1428 at tilbageflaa Hanseaternes Angreb paa Kjø- benhavn. Hun døde 1430.
Filipens, se Finne.
Filippi (Philippi), By i Thrakien, bekjendt ved Slaget mellem Antonius og Octavian 42 f. Kr. Apostelen Paulus stiftede her en kristen Me nighed, til hvilken hans Brev i det Nye Testa- mente er ffrevet.
Filippika, Demosthenes's Benævnelse paa hver af fine Taler mod Filip af Makedonien. Senere faldtes Ciceros 14 Taler mod Antonius med samme Navn. Nu bruges Ordet om en heftig Straffetale overhoved.
Filippinerne, gruppe i det Indiske Arkipelag, mellem 5° og 21° n. Br. og 137° og 144° d. L., omsluttes i Øst af det Stille Hav og i Vest af
