den store Zeusstatue i Guld og Elfenben (436). Om hans sidste Dage lyder Beretningerne for- ftjellig, og hans Dødsaar kan ikke med Bestemt hed angives. Hans ypperste Verker, de krys- elefantine Zeus- og Athenestatuer, er som Følge af den uvarige Teknit forlængst sporløst for- svundne; men man har senere Efterligninger af dem i Marmor og Afbildninger paa eliffe Wynter. De Gamle roser enstemmig den ophøiede Storhed i hans Verker, saaledes som den kun kan frem- tomme ved en høi og ædel Opfatning af Gjen- ftanden i Forbindelse med Mesterskab i Udførelsen; disse Egenskaber gjenfindes i en neppe nogen finde ellers opnaaet Grad i de Arbeider (paa Parthenon), som der er Grund til at antage er udførte i hans Atelier. Ved fine Fremstillinger af Zeus og Athene stabte han de Typer, som senere beftandig gik igjen i den græske Kunsts Opfatning af disse Guddomme.
Fidibus, sammenrullet Stykke Papir til at tænde en Bibe med.
Fidimere, bekræfte (f. Ex. en Kopi).
Fidji, Fidji- eller Vitigerne, Dgruppe i det Stille Hav, nord for Nyséland, mellem Ny- Hebriderne og Venskabsøerne, beftaar af 2 større og 223 mindre Øer, tilsammen med et Flade- indholt af 378 kv.mil og en Folkemængde af 140,000 mennesker. De rre Der er opfyldte af Fielde paa indtil 5,000 Fods Høide og er til- dels af vulkanst Oprindelse; de mindre er lave og flade, sandsynligvis oprindelig Koralger. Koralrev forekommer i stort Antal rundt Derne og besværlig- giør Skibsfarten. Klimatet er meget varmt, men ganske sundt, Jordbunden frugtbar og Planteverten færdeles yppig. Af nyttige Planter findes Brød- frugttræet, Kokos- og Sagopalmen, Bananer, Yams m. fl., endvidere Sufferrør, Bomuld og Tobak. Ogsaa Kaffe, Nis, Mais og Indigo er i den senere Tid Gjenstand for Dyrkning. Af Dyr findes Svin, Hunde, Høns, Skildpadder, Vampyrer m. fl. De vigtigste Udførselsartikler er Kokosnodolie og Skildpadde. Af Beboerne er ca. 2,000 Europæere, Resten af en mellem Melanesterne og Polynesterne staaende Race, store, fraftige og frigerske, men tid- figere raa og navnlig hengivne til Menneskeæderi. I den senere Tid har dog Kristendom og Civili- fation gjort store Fremskridt blandt dem. Fidji- øerne opdagedes 1643 af Hollænderen Tasman, omfeiledes af Bligh 1789 og 1792, men var lidet bekjendte førend i den første halvdel af dette Aarh., da de besøgtes af Dumont d'Urville og Wilkes. Siden 1874 udgjør de en engelsk Koloni med en Forfatning omtrent som Australiens.
Fieandt, Otto Henrik von, svensk Officer, f. 1762, d. 1823, deltog 1808-09 som Oberstløitnant med udmærkelse i Krigen i Finland og er bleven foreviget af Runeberg i,,Fänrik Ståls sägner".
Field (udt. Fild), Cyrus West, amerikansk kjøb- mand, f. 1819, stiftede 1856 det atlantiste Telegraf- tompagni i London og fit 1858 lagt den første Telegraffabel mellem Europa og Amerika. Senere har han ogsaa deltaget i de nyere transatlantiske Telegrafanlæg.
Field, John, engelsk Pianist, f. 1782, d. 1837, uddannede sig under Muzio Clementi og ledsagede ham 1802 til Frankrige, Tyskland og Rusland. 1820 nedsatte han sig i Mostau, hvor han siden med en enkelt Afbrydelse opholdt sig. Han stod lige
høit som Virtuos og Komponist; i begge Egenskaber
udmærkede han sig ved en sjelden Finhed og Følelse.
Især vandt hans,,Notturnos" stort Bifald.
Fielding (udt. Filding), Henry, engelsk Roman- forfatter, f. 1707, d. 1754, studerede Retsvidenstab i Leiden og optraadte efter fin Tilbagekomst til England som dramatist Forfatter. Han gjorde i Begyndelsen Lykke; men snart blev Bifaldet spar- sommere, og han søgte nu fit udkomme som Jour- nalist og Sagfører. Tilsidst blev han Dommer og begyndte samtidig Rækken af de Romaner, som har gjort hans Navn udødeligt. Ved Joseph Andrews", Tom Jones" og "Amelia" hævede han den engelske Familieroman til dens klassiske Høide. I en drøi og kraftig Stil skildrer han Hverdagsforhold med realistisk Skarphed og Sand- hed, medens han parodierer Richardsons Sentimen talitet; hans Opfindsomhed er ligesaa beundrings- værdig som hans Menneskekundskab, og hans Hu- mor er, stiønt ofte grovfornet, altid elstværdig og godmodig. Hans samlede Skrifter udkom 1762 i 4 Bind og senere gjentagne Gange.
Fiesco eller de Fieschi, Giovanni Luigi, Greve af Lavagna, f. 1524, tilhørte en ansét adelig Familie i Genua. Han var en personlig Fiende af Dorierne og besluttede at styrte og dræbe dem for selv at komme til Magten; han vandt Folket for sig, og Gianettino Doria blev dræbt (1547); men samtidig druknede Fiesco, da han skulde sikre fig de paa Havnen liggende Galeier, og Revolu- tionen lagde sig af sig selv. Fiescos Historie er behandlet i en Tragedie af Schiller.
Fiesole, det gamle Fasula, By i den italienske Provins Florens, med 14,000 Indb. og Ruiner fra den romerske Tid.
Fiesole, Fra Giovanni da, berømt italiensk Ma- fer, f. 1387, d. 1454, blev 1407 Dominikanermunt og bestjeftigede sig en Tid med at forsyne Messebøger med Miniaturmalerier. Desuden prydede han Mar- fusklostret i Florens med Fresker, som staffede ham stort Ry. Pave Nikolaus den femte kaldte ham til Rom, hvor han i det Kapel i Vatikanet, der bærer denne Paves Navn, malede Scener af St. Laurentius's og St. Stefanus's Liv. Han fit af Paven Tilbud om at blive Erkebiskop af Florens, men afslog det. Efter sin Død blev han paa Grund af sin Fromhed erklæret for salig. Fiesole er den ypperste af Middelalderens religiøse Malere, og faa har med saa megen Adel og Stjøn- hedssans og tillige med en saa inderlig subjektiv Sandhed givet udtryk for de religiøse Følelser. Hans lyse, ligesom forklarede kolorit harmonerer paa det skjønneste med Aanden i hans Frem- stillinger. Foruden de før nævnte af hans Verker tan endnu anføres Frefferne i Domen i Orvieto, Marias Kroning i Louvre og Maria omgiven af Engle i Galeriet i Florens.
Fife (udt. Feif), Grevskab i Skotland, paa Halvøen mellem Tay- og Forth-Bugten, 24 Kv.mil stort, med 161,000 Indb. Landet er i Nordvest bakket, i Sydost fladt, frugtbart og veldyrket. Fisteri, Fædrift og Bergverksdrift er indbringende Næringsveie. Hovedstad Cupar.
Figaro, en først af Beaumarchais i,,Barberen i Sevilla" og "Figaros Bryllup" fremstillet Type paa plebejist Begavelse og List.
Figentre (Ficus), artrig Slægt af Figen- eller Morbærfamilien. Figentræet, hvis egentlige Hjem
